Centre til ofre for voldtægt på vej

I disse dage lægger Sundhedsstyrelsen sidste hånd på et sæt retningslinjer, der skal sikre kompetent sundhedsfaglig hjælp til kvinder, der har været udsat for vold og voldtægt.

Hidtil har kvinderne stort set været overladt til sig selv og har ikke kunnet forvente at modtage organiseret hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen.

Helt tilbage i 1983 blev der nedsat et udvalg under Justitsministeriet, der skulle se på behandlingen af voldtægts- og voldssager.

Opgaven var at styrke behandlingen og sikre ofret mere sammenhængende hjælp.

Fire år senere – i 1987 – afgav udvalget en betænkning, der havde en norsk model som forbillede. Udvalget anbefalede, at der blev oprettet en særlig modtagelse og behandling af ofre for voldtægt og anden vold.

Tanken var, at behandling og undersøgelse af ofret i højere grad skulle tage hensyn til dennes særlige situation.

Udvalgets anbefaling er aldrig blevet fulgt op, og i dag – 11 år senere – er det ikke muligt at få en entydig forklaring på, hvad der blev af udvalgets anbefalinger.

Danmark sejlet agterud

Derimod ligger det fast, at Danmark i mellemtiden er sakket agterud i forhold til de øvrige lande i Norden, der alle har oprettet særlige voldscentre i forbindelse med sygehusene.

Således sagde gynækolog Katrine Sidenius til Jyllands-Posten i juli 1997:

''Hvert af de øvrige nordiske lande har indtil flere krisecentre, typisk i tilknytning til universitetshospitaler. Det er på høje tid, at vi herhjemme gør noget tilsvarende seriøst ved problemet, som er langt mere omfattende, end vi tror.''

Et halvt år senere – i december 1997 – sagde daværende sundhedsminister Birte Weiss (S) til Jyllands-Posten i forbindelse med en undersøgelse, som dokumenterede, at voldtægtsofre ikke får tilstrækkelig hjælp:

''Hvis det er rigtigt, at der ikke gives ordentlig information til voldtægtsofre om, hvilken hjælp de har mulighed for, så er det et problem.''

Og Karin Helweg Larsen, som var en af forskerne bag undersøgelsen, slog samme sted fast, at:

''Voldtægtsofre bliver i dag overladt til sig selv.

Side 5

Billede

Side 6

De kan ringe til politiet og melde sagen, men de sår, de får på sjælen, er der ikke nogen, der tager sig af. Der er ikke noget sted, hvor man automatisk tager hånd om dem.''

Behandling af voldsramte kvinder er med andre ord blevet en opgave for sundhedsvæsenet i de andre nordiske lande, men denne holdning har endnu ikke vundet indpas i Danmark.

15 år senere

Men nu ser det ud til, at der sker noget.

15 år efter de første overvejelser om forbedret hjælp til voldsramte kvinder er det lykkedes at skaffe opbakning til et pilotprojekt.

Et beslutningsforslag fra Centrum-Demokraterne, som blev fremsat i marts i år, er resulteret i en såkaldt beretning fra Folketingets sundhedsudvalg. I beretningen – dateret den 5. oktober – hedder det blandt andet, at:

''Ethvert offer skal kunne komme til et nærliggende centralsygehus og her modtage kvalificeret hjælp efter ensartede landsdækkende retningslinjer, uanset om vedkommende ønsker at foretage anmeldelse af overgrebet til politiet.''

Sundhedsudvalget finder det vigtigt, at der skabes ordninger inden for sundhedsvæsenet, som giver et sammenhængende tilbud til kvinder, der har været udsat for seksuel eller anden vold.

Disse ordninger skal:

• tilgodese ofrets tarv i den akutte situation
• optimere politiets arbejde i forbindelse med anmeldelse og afhøring
• sikre, at en kompetent læge hurtigst muligt undersøger ofret.

Ikke kun retsmedicinere

Samtidig finder udvalget, at den lægelige undersøgelse kan varetages af speciallæger med en særlig kompetence.

Det betyder, at retsmedicinere ikke længere skal være de eneste, der må undersøge kvinder efter vold og voldtægt.

Retsmedicinere og embedslæger skal kunne indgå i de fremtidige ordninger, men andre speciallæger skal nu – ifølge udvalgets opfattelse – også kunne udfærdige erklæringer til brug for politi og retsvæsen.

Det er et afgørende brud med den hidtidige praksis og et udtryk for, at sundhedsvæsenet skal spille en mere aktiv rolle i behandlingen af ofre.

I betænkningen bliver det slået fast, at der snarest muligt bør iværksættes et pilotprojekt, der sikrer oprettelse af et center.

Dette center skal placeres i Hovedstaden og skal kunne modtage, undersøge og behandle ofre.

Centret får følgende opgaver:

• udarbejdelse af standardiserede materialer og procedurer
• kvalitetskontrol af de decentrale ordninger
• kurser til læger i behandling af voldsofre.

Pilotprojektet skal efterfølgende evalueres.

Sundhedsminister Carsten Koch (S) har via Sundhedsstyrelsen i et forsigtigt skøn anslået udgifterne til pilotprojektet til at udgøre mellem fire og fem millioner kroner.

En hurtigtarbejdende arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen vil i løbet af oktober være klar med overordnede retningslinjer og en vejledning for den fremtidige indsats på området.

Retningslinjerne drejer sig om sygehusvæsenets modtagelse, undersøgelse, behandling og omsorg for volds- og voldtægtsramte kvinder.

I Sundhedsstyrelsen vil man ikke kommentere, hvor langt man er med retningslinjerne, men man siger dog, at man forventer dem klar i anden halvdel af oktober.

Projektet skal holdes udgiftsneutralt inden for de eksisterende rammer, og det vil sige, at det i et vist omfang kommer til at involvere støtte fra private fonde.

Nøgleord: Retningslinjer, sundhedsstyrelsen, voldtægt.

Kilde: Nordisk medicin, marts 1996.