Velkommen til FO631

Velkommen til F0631 

Velkommen til F0631. I denne brochure finder De nyttige oplysninger, bl.a. om den daglige rutine på afdelingen, og måske svar på spørgsmål, De måtte have eller få under indlæggelsen. Desuden om sygeplejersken, lægens og andre fagpersoners opgaver her på afdelingen. Det er en god idé at lade Deres pårørende læse brochuren igennem, da der også er nyttige informationer til dem, bl.a. telefonnumre, besøgstider etc.

Sygeplejersken, som blandt andet står for den daglige pleje, har her på afdelingen stadig dygtige og erfarne sygehjælpere til at hjælpe. De vil under indlæggelsen være i en gruppe, hvor plejen dagligt varetages af de samme sygeplejersker og sygehjælpere. Selvom vi således forsøger at begrænse antallet af personer omkring Dem, vil døgnets 24 timer alligevel betyde, at De møder mange forskellige medarbejdere. 

Indlæggelsessamtale

En sygeplejerske vil inden for 24 timer efter Deres ankomst stille Dem en lang række spørgsmål af forskellig karakter.

 Måske vil De, som mange andre patienter, opleve en del af disse som en gentagelse af lægens journaloptagelse. Der vil ofte være mange enslydende spørgsmål, men sygeplejersken lægger en anden vinkel end lægen og får derfor også gerne en anden variation af svar end lægen. Lægen skal diagnosticere og behandle, sygeplejersken skal bl.a. forebygge komplikationer, som kan opstå under indlæggelsen, og som kan forværre situationen og forlænge indlæggelsestiden. Det drejer sig ofte om områder, hvor De på nuværende tidspunkt ikke har problemer.

Sygeplejersken skal ved hjælp af svarene på indlæggelsessamtalen forudse, hvilke problemer der kunne opstå, og sørge for at forebygge, at de opstår. Et typisk problem er, at maven kommer ud af funktion. Den normale rytme bliver forstyrret, meget medicin virker forstoppende, maden er anderledes og mange patienter glemmer at fortælle, at de tager afførende midler hjemmefra. Altsammen til stor gene for patienten selv, hvis sygeplejersken ikke har styr på sagen.

De meget personlige spørgsmål opleves af nogle som snagende/indiskrete. De vil måske, som andre, heller ikke mene, at disse spørgsmål kan have relevans for Deres helbredelse. Det er spørgsmål vedrørende arbejde, privatliv, familie, tidligere indlæggelser i familien og oplevelser deraf. Disse spørgsmål er ikke desto mindre væsentlige for, at sygeplejersken kan danne sig et billede af Dem som person og ikke kun som patient. Det er vigtigt at vide, hvilke erfaringer og ressourcer De som menneske har. Ligesom det ofte er af stor betydning, at vi møder og taler med Deres pårørende. Det er vigtigt både for behandlingen og for al den information, De vil få under indlæggelsen. De forventninger, De har til os og til indlæggelsen, vil vi gerne høre, om muligt allerede under denne første samtale. Det hele skulle gerne passe til Dem, og det lykkes bedst, hvis sygeplejersken får en mulighed for at danne sig et billede af det menneske, der er bag ved patienten.

Vi lægger stor vægt på, at samtalen forløber uforstyrret, at der er god tid, og at den foregår på tomandshånd. 

Vejledning – information

De vil få en del informationer under indlæggelsen. 

Den tidligere opfattelse, 'at hvis lægen siger det, så må det jo være rigtigt', mødes stadig hos patienter, som enten ikke kan, eller ikke tror de kan, forstå hospitalets informationer. Det er en vigtig opgave for sygeplejersken at informere og vejlede Dem. Hensigten er ganske enkelt, at De som patient aktivt forholder Dem til hospitalets tilbud. 

Ved et samarbejde mellem Dem, lægen og sygeplejersken kan Deres personlige erfaringer få stor betydning for den valgte pleje og behandling – og ikke mindst resultatet deraf. Det er både sygeplejerskens og lægens ønske, at De foruden at blive rask også bibringes en forståelse for de forskellige ting, der har indflydelse på Deres sygdom. Det er vigtigt, at De lærer, hvad De selv vil kunne gøre i en lignende situation i fremtiden. Sygeplejersken er den, der kender Dem bedst, og det er hende, der skal sikre, at De forstår informationen, også den De får fra andre. 

De er altid velkommen til selv at bede om forklaringer eller at få dem gentaget.  

Samtale med sygeplejersken 

Det kan være ensomt og angstprovokerende at ligge i en seng på et hospital og være patient. I dag stilles der mange krav til Dem som patient bl.a., som før nævnt, for at delagtiggøre, medinddrage Dem i behandlingen og plejen. Det er hårdt arbejde at være patient. 

Inderst inde ønsker vi måske alle, at vi under sygdom kan lægge vores liv i andres hænder og passivt imødese bedring. Som børn med børnesygdomme, der kærligt passes af mor eller bedstemor, får læst historier og bliver fristet med gode sager. Selvom vi – de professionelle, læger og sygeplejersker – i dag kender vigtigheden af, at De som patient aktivt tager del i Deres helbredelsesproces, har vi ikke glemt børnesygdommene.

Vi selv ønsker os også under sygdom i gode omsorgsfulde og overbærende hænder. Vi ved, at alle patienter indimellem har brug for kun at modtage, og vi er parate til at være givende, når De har brug for det. 

Mange sygeplejersker ser frygtelig fortravlede ud, men dette er ikke udtryk for, at vi ikke har tid til at lytte. At få lettet sit hjerte enten gennem gråd eller samtale har en forbløffende effekt på vores opfattelse af den situation, vi befinder os i, og som måske er uoverskuelig.

Det er ikke kun af betydning for vores humør, men også for en igangværende helbredelse. Ingen problemer er for små til at tale med nogen om, og vi sygeplejersker er altid indstillede på at finde den tid, der skal til for at lytte til Dem.  

Personlig pleje – forebyggende pleje

Mange har under en indlæggelse brug for hjælp fra sygeplejersken til den personlige pleje. Det kan være til ting, De normalt selv kan, eller måske skal sygeplejersken blot overtage Deres sædvanlige hjælpers opgaver. Det er altid vanskeligt, især første gang, at skulle modtage hjælp til f.eks. toiletbesøg eller bad. Det er forfærdeligt at miste færdigheder og pludselig ikke at kunne klare sig uden andres hjælp.

Denne følelse har mange, og det er sygeplejersken altid opmærksom på. Det er en situation, vi alle kan komme i og ofte uden forvarsel. Behov for hjælp kan komme og gå, og sygeplejersken vil selvfølgelig vurdere, hvad De dag for dag skal hjælpes med, men De kan også selv styre det ved at sige til og fra. Der er naturligvis visse opgaver, De ikke kan vælge fra. Hvis De f.eks. får lagt et kateter, er der procedurer, der skal følges, selvom De er træt eller ligeglad dermed.

Pleje, som De tvinges til at modtage, er altid for at forebygge komplikationer. Vi ved, at denne pleje kan være meget irriterende, og vi forsøger at udføre den så skånsomt som muligt. Som en forklaring kan man sige, at alternativet – altså at De bliver skånet for den irriterende pleje – med stor sandsynlighed vil resultere i endnu flere pinsler for Dem, i form af f.eks. lungebetændelse, liggesår, kvalme, urinvejsinfektioner, underernæring, mathed og meget andet.  

Behandling – pleje opstået pga. behandlingen 

Sygeplejersken skal sørge for, at lægens behandling lader sig gennemføre og bliver det. Med sit kendskab til Dem vil hun sørge for, at lægen ikke foreslår ting, der ikke lader sig gøre. Lægen mener måske, at De skal drikke 3 liter væske om dagen. Hvis sygeplejersken ved, at de er forkvalmet eller har ondt i halsen, vil hun nævne dette, så lægen kan have det med i sine overvejelser. I dette eksempel vil De højst sandsynligt få væsketilskud i en blodåre.

Sygeplejersken har en del opgaver fremkaldt af behandlingen.

I førnævnte eksempel vil hun for det første sammen med Dem overveje, i hvilken arm droppet skal ligge. Det kan virke ligegyldigt, lige indtil man selv prøver det. Så er det pludselig vigtigt, at der er taget hensyn til højre/venstrehåndethed, hvilken side man sover på, eller til hvilken side man bedst kommer ud af sengen.

Når droppet er lagt, skal sygeplejersken sikre sig, at det bliver liggende, at det fungerer, og at De ikke har ubehag deraf. Hun må flere gange dagligt kontrollere, at alt er i orden. 

Hele medicinadministrationen er et andet område, sygeplejersken varetager. Lægen ordinerer pillerne, og sygeplejersken sørger for, at de bliver givet efter lægens anvisninger, ligesom hun observerer, om De som patient får ubehag eller direkte bivirkninger. 

Væk fra patienten aktiviteter 

Koordination
Billedet af sygeplejersken, der sidder og drikker kaffe, er både sandt og usandt. Sygeplejersken får mere og mere administrativt arbejde. Hun koordinerer de forskellige faggruppers arbejde/behandling af patienten. Det drejer sig om læge, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, socialrådgiver, portør, tilsynslæger. Sygeplejersken sørger for, at patienten er på det rette sted i den rette tilstand og til den rette tid. De patienter, der skal til træning hos fysioterapeuten, synes f.eks., det er rart at være vasket og påklædt inden.

De patienter, der skal til undersøgelse/operation, skal f.eks. være fastende og har måske været gennem nogle forberedelser i dagene op til.

Sygeplejersken holder alle trådene i sin hånd og sørger for, at det hele går bedst muligt og med færrest gener for Dem. 

Dokumentation
Sygeplejersken skal skriftligt dokumentere plejen. Dette er til Deres fordel. Hvis De for eksempel lider af forstoppelse, vil sygeplejersken da sammen med Dem finde et egnet afføringsmiddel. En kur er nu sat i gang, og det vigtige er, hvornår resultatet kommer. Når De fortæller sygeplejersken, at alt igen er i orden, vil hun justere i mængden af afførende medicin, således at maven holdes i gang. Hvis hun glemmer at skrive et notat derom, vil den sygeplejerske, som afløser hende, måske fortsætte med samme mængde, hvilket vil give Dem diarré. Sygeplejersken bruger en del tid på at beskrive plejen, og hvordan den og behandlingen virker.

Dette skrives i sygeplejejournalen. Alle, der har kontakt med patienten, skriver om denne kontakt. Det gør både fysioterapeuten, ergoterapeuten og naturligvis læge og sygeplejerske. 

Undervisning
Sygeplejersker uddannes bl.a. på sygehuse af sygeplejersker.

Som sygeplejerske har man pligt til at medvirke til at uddanne nye sygeplejersker. Dette sker i det daglige, specielt i dagtimerne. Det er en stor opgave for sygeplejersken at tage sig af de studerende. Der er ikke kun den studerende at tage hensyn til, men i høj grad også patienten.

På trods af, at de fleste patienter ønsker så få kontakter til forskelligt personale som muligt, er de allerfleste glade for at have en studerende som deres 'medsygeplejerske'. Følelsen af at være prøveklud viger hurtigt for glæden ved den studerendes engagement. Den studerende har det privilegium kun at have enkelte patienter. Dette giver mere tid til den enkelte patient. For sygeplejersken giver det derimod mere arbejde, da den studerende ikke kan arbejde selvstændigt på alle områder, og da den studerende hele tiden skal rapportere til sygeplejersken, som i sidste ende også skal vurdere og bedømme den studerendes evner.

Af Eva Weber, sygeplejerske