Resuméer af international forskning

KLINISK VALIDERING AF RESPIRATORISKE SYGEPLEJEDIAGNOSER

Carlson-Catalano J, Lunney M, Paradiso C, Bruno J, Luise BK, Martin T et al. Image ;30(3) : 243-8.

Undersøgelsen er en klinisk validering af symptomer eller kendetegn for tre respiratoriske sygeplejediagnoser, som ikke anvendes i Danmark, hvor sygeplejersker arbejder med egne sygeplejediagnoser, hvis kendetegn ikke er undersøgt og valideret. De tre sygeplejediagnoser: Ineffektivt respirationsmønster (Ineffective Breathing Pattern (IBP)), ineffektiv friholdelse af luftveje (Ineffective Airway Clearance (IAC)) og svækket luftskifte (Impaired Gas Exchange (IGE)) er blandt de hyppigst brugte amerikanske sygeplejediagnoser, skønt der ikke eksisterer kliniske undersøgelser, der har valideret diagnosernes kendetegn.

Medvirkende faktorer og ætiologier for diagnoserne blev identificeret, og 30 interventioner (15 plejehandlinger og 15 undervisningshandlinger) blev rangordnet i forhold til deres indbyrdes relevans for hver patient. Undersøgelsen besvarer spørgsmålene: Hvad er kendetegnene, ætiologien og de vigtigste interventioner for IPB, IAC og IGE?

Undersøgelsesgruppen var 76 patienter indlagt på sygehuse i 1992-93 med medicinske og kirurgiske diagnoser og en af de tre sygeplejediagnoser. Litteraturstudier frembragte 37 mulige kendetegn for de tre diagnoser. Sygeplejeeksperter foretog en helbredshistorie og fysisk undersøgelse af hver patient og besluttede, om de 37 kendetegn var til stede eller ej, hvor nødvendigt og tilstrækkeligt hver af de mulige kendetegn var for at kunne stille diagnosen, diagnosernes ætiologi, og hvilke af de 30 sygeplejehandlinger, der var vigtige for hver diagnose og patient.

For hver diagnose genfandt man mange af de 37 kendetegn, men kun få opfyldte kriteriet (0.5), at det var vigtigt for at kunne stille diagnosen. To kendetegn opfyldte kriteriet for IPB, syv for IAC og to for IGE. I modsætning til de kendetegn der er godkendt af NANDA, viste det sig, at subjektive indikatorer som 'udtrykker træthed' og 'udtrykker angst' blev fundet vigtige for at stille en eller flere af diagnoserne.

Konklusionen er, at kliniske valideringsmetoder gør det muligt at skelne mellem forskellige kendetegn. De data, man observerer, er ikke nødvendigvis kendetegnende for diagnosen, mens subjektive indikatorer kan være vigtige for at kunne stille sygeplejediagnoser. 

Af Ingrid Egerod, cand.cur., udviklings- og forskningssygeplejerske.

IMPLEMENTERING AF SYGEPLEJEFORSKNING OM PÅRØRENDES ANGST

Leske JS. Interventions to Decrease Family Anxiety.Crit Care Nurse 1998;18(4):92-5.

Critical Care Nurse har en fast rubrik med vidensbaserede protokoller, der kan implementeres i praksis, 'Protocols for Practice: Applying Research at the Bedside'. Protokollerne har fire kolonner med overskrifterne: Anbefaling, begrundelse for anbefaling, anbefalingsniveau og referencer.

Under 'Anbefaling' angives en anbefalet sygeplejehandling ud fra afdækkede behov. Anbefalingen begrundes i næste kolonne. I kolonnen 'Anbefalingsniveau' kan den anbefalede sygeplejehandling være understøttet af forskning på følgende vidensniveauer:

I.. Producentens anbefaling.

II. Anbefalet på grundlag af teori. Der foreligger ingen kliniske undersøgelser, der understøtter anbefalingen.

III. Anbefalet på grundlag af laboratoriefund. Der foreligger ingen kliniske undersøgelser, der understøtter anbefalingen.

IV. Der foreligger begrænsede kliniske undersøgelser, som understøtter anbefalingen.

V. Der foreligger kliniske undersøgelser i mere end en eller to populationer eller situationer, som understøtter anbefalingen.

VI. Der foreligger kliniske undersøgelser i en række populationer og situationer, som understøtter anbefalingen.

Litteratur, der understøtter anbefalingen, angives under 'Referencer'.

I foreliggende artikel retter protokollen sig mod pårørendes angst, når et familiemedlem er på intensivafdelingen. Protokollen tager udgangspunkt i de pårørendes behov: At blive beroliget, at være i nærheden af patienten, at få information, at opleve velbefindende, og at der er støtte til rådighed. Sygeplejehandlingerne bygger på undersøgelser på IV. og VI. vidensniveau.

Mange sygeplejersker arbejder i øjeblikket ud fra et vidensniveau, der end ikke er nævnt i protokollen, tradition, ''Vi gør, som vi plejer.'' Det er hensigten med denne rubrik at stille protokoller til rådighed for sygeplejersker, der ønsker at udføre vidensbaseret sygepleje. 

Af Ingrid Egerod, cand.cur., udviklings- og forskningssygeplejerske.

IMAGE JOURNAL OF NURSING SCHOLARSHIP

Tidsskriftet er en officiel publikation fra den amerikanske forening af sygeplejersker, der har fået særlige udmærkelser i studietiden: Honour Society of Nursing, Sigma Theta Tau International. Tidsskriftet er et peer-reviewed forskningstidsskrift, som kan findes på Internettet:

Tidsskriftet, som har eksisteret i 30 år, er blandt de fire mest læste sygeplejetidsskrifter og har hjulpet sygeplejersker verden over med at få kendskab til tidssvarende sygeplejeforskning.

Artiklerne kan søges på Cummulative Index to Nursing & Allied Health Literature, International Nursing Index, Psychological Abstracts, Nursing Abstracts og RNdex Top 100. 

Af Ingrid Egerod, cand.cur., udviklings- og forskningssygeplejerske.