Boganmeldelser

BILLEDBOG OM ASTMA FOR BØRN OG VOKSNE

Dorthe Tilsted, Bent Tilsted

Hjælp – så jeg kan få luft

Holstebro: Forlaget Børn 1997
34 sider, kr. 198 

Selv om Joachim på to og et halvt år får astmamedicin hver dag, har han det lige så godt som andre børn.

Joachim bliver forkølet med hvæsende, pibende respiration, og en nat bliver det rigtig slemt. Forældrene tilkalder lægen, som lytter på Joachims lunger og siger, at han skal indlægges med det samme. Han tilkalder en ambulance og ringer samtidig til sygehuset og fortæller, at Joachim er på vej.

Af teksten fremgår det trin for trin, hvad der sker, når et lille barn har astmatisk bronkitis og skal indlægges akut.

Børnebilledbogen er for de helt små børn fra to til seks år, men samtidig en meget oplysende information til de mange bekymrede forældre, der ofte ikke aner, hvad de skal stille op, når barnet græder og har problemer med vejrtrækningen.

Der fortælles i korte, klare sætninger, og sproget er hverdagsagtigt og forståeligt. Et barn under tre år forstår ikke alle ordene, men kan følge hele forløbet ved at betragte de helt eminente billeder, der følger teksten nøje.

Det virker meget tiltalende, at der i børneafdelingens modtagelse står en seng parat med Joachims navn, og at han under hele indlæggelsen er i tæt kontakt med moderen. Joachim skal have medicin med en maske, der skal holdes for næse og mund. Dette, at man kan se billeder af, hvordan det fungerer, og tale om det, er pædagogisk helt rigtigt. Jo større viden man har, des mere tryg føler man sig, og det virker langt mindre afskrækkende på barnet.

Det samme gør sig gældende, da Joachim skal til undersøgelse på sygehuset og priktestes. Trin for trin vises dette i meget følsomme og dejlige bileder, hvor storesøster er interesseret tilskuer. Bogen slutter med herlige billeder af Joachim, der løber og leger som andre børn, og han har ikke længere problemer med at få luft.

På side 17 er der et billede af det normale og det syge luftrør. De punkterede linier er ikke korrekte, idet slimhinden er den røde del af luftrøret, og muskelvævet er den blege farve.

Bagest i bogen fortæller overlæge Maurits Dirdal fra Herning Centralsygehus om astmatisk bronkitis. Det er en rigtig god information til de voksne. To tredjedele af de børn, som har haft astmatisk bronkitis, vokser fra tilstanden i tre-fireårsalderen. En tredjedel fortsætter med symptomerne, og så taler man om regulær astma.

Børnebilledbogen er både se- og læseværdig for børn og voksne.

Af Betty Østergaard, sygeplejerske, leder af Astmaskolen. 

HELE SAMFUNDET FÅR LEKTIER FOR

Else Stenbak

Fra værested til aktivitetssted

- en evaluering af socialpsykiatriske indsatser med fokus på aktivitet og beskæftigelse
København: Socialt Udviklingscenter SUS 1997
80 sider, kr. 100 

Professor Mogens Melgård advarede i 1994 mod, at væresteder for ikkeindlagte sindslidende mennesker skulle ende som 'blive-steder', altså opbevaringssteder. Denne frygt viser sig i 1997 at være nærmest ubegrundet, hvis vi tager afsæt i Else Stenbaks evalueringsrapport vedrørende den socialpsykiatriske indsats' udvikling gennem de sidste år.

Socialministeriet har udbudt 15-M-puljen til igangsættelse af aktiviteter for ikkeindlagte sindslidende.

Arbejdsrelateret aktivering anses for et betydningsfuldt bidrag til det enkelte menneskes oplevelse af livskvalitet.

Evalueringsrapporten tager udgangspunkt i brugernes udsagn om planlægning og ændring af ingangværende aktiviteter, hvor kravet om brugerindflydelse indfries. Kvalitetsudvikling er den proces, der tager udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, den faglige viden på området samt inden for de definerede politiske rammer.

Brugerne opstiller følgende kvalitetskrav til den socialpsykiatriske indsats:

• Rammer/struktur som muliggør, at brugeren oplever at have værdi og betydning. Respekt, accept og ligeværdighed i relationen mellem medarbejderen og brugeren.
• Brugeren skal have mulighed for at opleve frivillighed med hensyn til registrering af fremmøde, deltagelse i og indflydelse på dagligdagens aktiviteter, samt frihed til at vælge hvem af medarbejderne, vedkommende ønsker at være åben over for. * Støtte til dannelse af sociale fællesskaber med samvær om meningsfyldte aktiviteter.
• Mulighed for mestringsstøtte i den sammenhæng, hvori behovet opstod. Medarbejderen skal forsøge at fastholde brugerens konstruktive ressourcer, give sig tid, lytte, være venlig og imødekommende og holde sine løfter.

De 14 igangværende projekter er alle dele af socialpsykiatriske tilbud. Ni projekter er værestedslignende. Et projekt danner en slags mellemled mellem værested og arbejdsmarked. Tre projekter sigter på arbejdsmarkedstilknytning, og et tilbyder undervisning i kunstnerisk/kreativt arbejde. 13 af projekterne har tilknytning til et opholdssted for brugerne.

Evalueringsrapporten bygger bl.a. på interview med brugerne. Nogle af udsagnene lyder: ''Jeg kan ikke forstå, hvorfor man bliver ved med at placere psykisk syge afsides?''

''Vi betaler naturligvis for medarbejdernes billet, når vi skal på ferie.''

''Der er nogen, der rent ud sagt sidder og glor ud i luften. De skal have en hånd for at komme i gang. Og det sker bare ikke. Det er plagsomt, det gør noget ved stemningen.''

''At komme på værestedet – er en slags arbejde, der giver en grund til at stå op hver morgen.''

''Det er helt sindsygt, at psykisk syge skal på arbejdsmarkedet. I sidste ende kan det koste sengepladser.''

''Det er vigtigt at få lidt penge for arbejdet, der skal være anerkendelse for det, man laver.''

Ingen af de interviewede har deltaget i ansættelse af medarbejdere, men to har deltaget i ansættelse af nye brugere. Af de 83 interviewede er otte ansat i lønnet arbejde i en tredjedel-ordning, og langt flere ønsker ansættelse inden for ordningen; men kommunens kvote er opbrugt.

Else Stenbak får gjort status over den socialpsykiatriske indsats, og hele samfundet får lektier for. Nutidige og fremtidige opgaver som skal klargøres, bevidstgøres og omsættes til handlinger, er brugerindflydelse – brugerinddragelse, fysisk placering af aktivitetsstederne, lønarbejde som førtidspensionist, støtte til mennesker uden samtidig at påføre dem et psykisk overgreb.

Jeg undrer mig over, at det etiske og moralske aspekt ikke er belyst. Else Stenbak skriver, at det er en hårfin balance at støtte et menneske, uden at det kan betragtes som et psykisk overgreb. Det er jeg enig i, dog finder jeg det uetisk ikke at tage styringen og kontrollen fra et psykotisk menneske og fritage vedkommende fra at vælge.

Et andet spørgsmål kunne også være interessant at få belyst: På hvilken måde uddanner og kvalificerer medarbejderne sig i projekterne, så de kan indfri brugernes krav om indflydelse og kvalitet? Er der brugerindflydelse for medarbejderen? Den socialpsykiatriske indsats har behov for såvel blive-steder som aktiviteter med tilknytning til arbejdsmarkedet. Her ligger en kæmpe opgave, hvor dialogen skal være det vigtigste redskab, når vi skal til at se på retten og magten til at fordele goderne.

Else Stenbak er inspireret af Launsø og Riepers forskningsmodel. Evalueringsrapporten henvender sig til alle, der har interesse i socialpsykiatrien: Politikere, borgere og ansatte i primærsektor og sekundærsektor. Forståelse af rapporten kræver dog forudgående kendskab til den socialpsykiatriske indsats.

Af Anne Winkel