Medansvar for behandlingen

Forældrene kan have svært ved at tolke, om hovedpinen er reel, eller om den bruges til fx at undgå lektielæsning. Fto: Morten Nilsson.

Hovedpine påvirker barnets udfoldelsesmuligheder og kan blive en meget styrende faktor i opvæksten og i hele familiens liv.

Nogle har både migræne og spændingshovedpine og kan have anfald af varieret type flere gange om måneden. Anfaldene kan vare fra en halv time til flere dage. Enkelte har hovedpine næsten dagligt, og det begrænser dem mere eller mindre.

Familien har ofte indrettet sig efter barnets hovedpine, og der tages specielle hensyn. Under migræneanfaldene er barnet så påvirket, at det accepteres, at der er behov for ro og hvile.

Men den megen hensyntagen kan også være konfliktskabende både mellem forældre og søskende, fx hvis et anfald udløses, når der skal ske noget glædeligt eller spændende, og aktiviteten så må indstilles, eller der kan opstå diskussioner om, hvem der skal blive hjemme og passe det syge barn.

Andre gange kan forældrene have svært ved at tolke, om hovedpinen er reel, eller den bruges til at undgå visse situationer som lektielæsning eller pligter i hjemmet.

Andre oplever, at barnet klager over hovedpine og fx ikke kan gå i skole, men godt kan deltage i aktiviteter, som er mere populært som fx ridning eller anden idræt, en tur i biografen eller se videofilm osv.

Det kan være svært og problematisk for forældre og barnet at takle disse situationer. Når forældrene stiller spørgsmål ved barnets oprigtighed, kan det føle sig svigtet og misforstået, og det kan igen udløse vrede og frustration og øge stressniveauet.

Forældrene udtrykker usikkerhed i forbindelse med de krav, de kan stille, og hvilke hensyn de skal tage. De kan have skyldfølelse over ikke at kunne tolke barnets symptomer og være irriteret over den afhængighed, barnets hovedpine giver dem.

Sygeplejersken bør støtte både barnet og forældrene til at tale åbent om de problemer, hovedpinen medfører. Det kan være nødvendigt at hjælpe familien med at nærme sig hinanden, at få dem til åbent at tilkendegive hvilke gensidige forventninger de har, og så prøve at skabe en fælles forståelse af, hvorfor parterne reagerer som de gør. Nogle gange kan det være givtigt at lave nogle aftaler, som begge parter skal overholde.

Det kan være, at forældrene skal love at tage klagerne alvorligt og fortælle barnet om de overvejelser og oplevelser, de har med hensyn til barnets reaktioner. Det kan hjælpe barnet med nogle faste aftaler, som begge parter har accepteret. Barnet kan også få medansvar i forhold til behandlingen af hovedpinen som fx selv at administrere anfalds- og forebyggende medicin.

Kammerater og fritid

Angsten for et hovedpineanfald begrænser mange børn i deres sociale udfoldelse, men barnet skal tværtimod motiveres til at deltage i almindeligt socialt samvær, så det ikke bliver isoleret fra dets kammerater.

Motion og sport spiller en central rolle i den forebyggende behandling. I nogle familier har man ikke tradition for at dyrke sport, andre har valgt det fra på grund af hovedpinen og angsten for at få et anfald. Det er nødvendigt at tage motion og sport op og gøre det klart, at det er en del af behandlingen.

Man skal være opmærksom på, at børn med mange muskelspændinger i starten kan få øget muskelømhed og hovedpine. De skal derfor starte langsomt og forsigtigt og orienteres om det ubehag, der kan opstå. Nogle børn fortæller, at deres hovedpine forsvinder, når de dyrker sport. Enkelte, der dyrker idræt på højt niveau, kan opleve, at de i hårde træningsperioder får hovedpine efter træningen. Dette kan være stress-udløst, og der må så støtte til med henblik på at afhjælpe det.

Skolen

Der skal orienteres i skolen om barnets problemer, og hvad der skal gøres, når der opstår et hovedpineanfald. Denne orientering kan forældrene ofte selv varetage, men enkelte gange er der mange problemer og usikkerhed om, hvordan anfaldene skal takles. Det kan være givtigt for barnet, forældre og lærere at deltage i et fællesmøde, hvor problemerne drøftes. På nogle skoler er der mulighed for, at barnet kan gå i et stille rum og hvile sig og evt. få den sædvanlige anfaldsmedicin. Efter en time til halvanden kan det så vende tilbage til undervisningen. I andre situationer har barnet så mange anfald og dermed fravær fra skolen, at hjemmeundervisning kan komme på tale eller ekstra undervisning i skolen.

Side 34

Side 35

Dårlige sidestillinger kan være med til at udløse hovedpine. Derfor er det vigtigt at tale med skolen om, hvilke muligheder man har for at undgå gener af denne art.

Behandling

Behandlingen til børn med migræne og hovedpine er ofte af ikkemedicinsk art og kan være ro, hvile, motion, øvelser til afspænding og positiv tænkning. I afdelingen instrueres forældre og børn af sygeplejersken. For at barnet kan få det fulde udbytte af disse teknikker, kræver det, at de bruges dagligt. Det er ofte svært for barnet at have tilstrækkelig selvdisciplin til at gøre dem til en daglig rutine. Sygeplejersken må prøve at opbygge barnets motivation ved at inddrage barnet i beslutningerne om, hvilken indsats det vil være rimeligt at yde for at ændre hovedpinens intensitet og hyppighed. For at nå den fulde indsats må det ofte gøres med små skridt.

Afspænding

Sygeplejersken instruerer i nogle simple afspændings- og vejrtrækningsøvelser og vejleder barnet og familien i brug af positiv tænkning. Til støtte for øvelserne udleveres der en pjece med skriftlig vejledning og illustrationer. Til større børn kan der bruges afspændingsbånd med både tale og musik.

Positiv tænkning

Afspændingen kan efterfølges af positiv tænkning eller fantasirejser. Det er en metode, hvor barnet anvender positive billeder af oplevelser og fantasier til at belyse situationen og derved påvirke forventninger og forestillinger om diverse problemer. Den positive tankegang gør det muligt for barnet at forholde sig til mere følelsesladede problemer uden at tage afstand til 'negative' følelser som angst, ensomhed etc. Denne del er den sværeste for forældrene at arbejde med, da disse teknikker er meget fremmede for dem, så oftest må denne del undlades.

Medicin

Det kan være svært både for barnet og forældrene at forholde sig til, at der ikke kan tilbydes en medicinsk behandling, som kan fjerne hovedpinen. Sygeplejersken må her gå i dialog med forældrene for at få klarlagt deres forventninger til behandlingen og med dette som udgangspunkt prøve at skabe en ny fælles forståelse. Barnet er underlagt forældrenes opfattelse og forventninger. Derfor er det nødvendigt, at barnet deltager både som aktiv og lyttende partner.

En del af børnene har erfaringer med medicinsk behandling i form af håndkøbsmedicin. Erfaringerne er ikke altid positive. En stor del oplever, at de kun har ringe effekt af behandlingen. Ved hver konsultation drøftes, hvordan anfalds- og forebyggende medicin administreres, både dosis, hyppighed og bivirkninger, for at finde ud af hvordan compliance er. Ved lav compliance er årsagerne oftest de dårlige erfaringer med effekten af behandlingen og usikkerhed fra forældrenes side om, hvornår barnet har behov for smertestillende medicin.

Et problem kan være, at forældrene føler sig ambivalente omkring smertestillende medicin. De ønsker ikke, at barnet skal have smerter, men vil heller ikke have, at barnet får for meget og unødvendig medicin. Det er sygeplejerskens opgave her at give ideer og metoder til at skabe en fælles forståelse for barnets smerter og behov for smertestillende. Hos mindre børn kan det være godt at bruge byggeklodser som skala til at vurdere smertens styrke og behovet for noget smertestillende.

Børnene er hurtige til at graduere deres hovedpine med klodserne og skal være med til at bestemme, hvornår der er behov for medicinsk behandling, eller om ro og hvile er nok. Der findes forskellige typer af selvrapporteringsmetoder, der er udviklet til børn, fx Visuel Analog Skala, Poker chips, Body-tool og smerte-dagbog. Disse anvendes til at opnå valid information om smertehyppighed, -varighed og -intensitet.

Hvis barnet skal have behandling med injektion eller næsespray, kræver det god og grundig information og vejledning i brug af injektionspen og sprayen med placebo. Til støtte udleveres skriftligt materiale, og barnet tilbydes at komme i afdelingen til første behandling.

Forældrene orienteres ligeledes om, at børn med migræne er omfattet af bistandslovens § 48 og derfor har krav på gratis medicin og kompensation for ekstraudgifter afledt af sygdommen.

Alternativ behandling

Mange forældre vil gerne prøve andre behandlingsmuligheder som fx fysioterapi, zoneterapi og akupunktur.

Hvis barnet har kronisk spændingshovedpine, som er udløst af eller har relation til

Side 40

migrænen, kan det ofte få vederlagsfri fysioterapi. Ved kontinuerlig behandling og øvelser ses der hyppigst en nedgang i antallet af spændingshovedpinerne. Men det tager ofte tid, inden der opnås virkning af behandlingen, og når behandlingen standses, kommer der hurtigt tilbagefald.

Andre prøver zoneterapi eller akupunktur sideløbende med den etablerede behandling. Der er stor variation i tilbagemeldingerne om effekten af disse behandlinger.

Fremtiden

Både forældre og børn spørger, hvornår hovedpinen ophører! Drenge har større chancer for, at hovedpinen fortager sig med alderen, end pigerne. Omkring halvdelen af tilfældene svinder på lang sigt. Det er en stor usikkerhed at leve med. Det er derfor vigtigt, at indsatsen sigter på, at børnene skal lære at leve med det forstyrrende element, som hovedpinen er i deres liv. Samtidig skal de have nogle redskaber, så de bedre kan takle de problemer og konflikter, som hovedpinen medfører, så de alligevel får en god livskvalitet.

Nøgleord: Børn, hovedpine, migræne.