Budskabet ligger ikke i maden

Side 26

Illustration

side 27

I det danske samfund ser man forskelligt på spiseforstyrrelser, alt efter om forstyrrelsen angår anoreksi, bulimi eller overspisning. Det første område er det mest respekterede, det andet mindre, og det sidste område er ifølge normen aldeles blottet for enhver respekt.

Normen i vort samfund siger, at tvangsspiserne og de overvægtige mangler kontrol over sig selv og deres adfærd, men når de overvægtige bearbejder deres problem med kontrol og skrappe slankekure, bliver det kun værre. Vægten går måske ned, men kun for en periode, så stiger den igen, og sandsynligheden for, at den stiger til mere, end den var før, er ret stor. Denne metode virker altså ikke. Den har været afprøvet af utallige mennesker i adskillige år, og for de flestes vedkommende har det medført det ene nederlag efter det andet.

Problemet skal altså løses på en anden måde. Naturligvis er det vigtigt at lære om ernæring og vænne sig til at spise sundt ­ ligesom det også er vigtigt at bevæge sig og bruge sin krop. Men det er ikke altid nok. I mange tilfælde er det psykologiske mønstre, som forhindrer vægttabet i at blive en realitet. Mønstrene er oftest ubevidste, og den overvægtige har derfor ikke bevidst indflydelse på at ændre dem. Af uforståelige grunde sættes spisetrangen i gang, og der synes ikke at være mulighed for at gøre sig fri af den.

De ubevidste grunde kan være mange. Der findes stort set én for hver person, det drejer sig om. Man kan have brug for beskyttelse, for at føle sig tryg, for at slippe for at forholde sig til det andet køns tilnærmelser, brug for at være som man plejer, for at have vægt bag ordene, for at have jordforbindelse ­ og dermed stå fast, eller brug for at føle sig betydningsfuld. Visse familier kan være mere disponerede end andre, men det betyder ikke, at der ikke kan være slanke personer i familien. Andre eksempler kan være grundlæggende dårlige spise- og motionsvaner, trøstespisning eller kedsomhed.

Disse ubevidste og uforståelige grunde skal behandles. I første omgang ved at personen skal blive bevidst om, hvad der egentlig skete, umiddelbart før spisetrangen begyndte. Eller dengang vægten begyndte at stige. I mange tilfælde kan det være stærke følelser, som er smertefulde at mærke, og som man derfor kæmper for at holde nede. Men man skal ikke bekæmpe følelserne og overspisningen. Man skal forstå, at de gemmer et vigtigt budskab. Budskabet ligger ikke i maden, men bag de ubevidste handlinger.

Den indre film

Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) er et godt bud på en effektiv behandling af overvægt. Her kan vi hente mange effektive redskaber, som kan støtte hen imod ny og bedre livsstil. NLP er en omfattende psykologisk viden om, hvordan vi mennesker oplever tilværelsen og danner vores helt personlige opfattelse af det, der foregår omkring os. Denne opfattelse bestemmer, hvad vi føler, hvordan vi handler, og hvordan vi har det med os selv og andre.

NLP er et studie i, hvordan sindet fungerer, hvordan vi tænker, og hvordan vi bruger hjernen til at opleve verden omkring os. Det er ikke den konkrete virkelighed, eksempelvis landskabet eller andre mennesker, vi forholder os til, men derimod vores egen personlige opfattelse af virkeligheden og de andre mennesker. Med andre ord er vort indre landkort ikke nødvendigvis identisk med den virkelige verden. Vi oplever alt i indre billeder, lyde og kropsfornemmelser, og det er strukturen i disse indre oplevelser, der er afgørende for, hvordan det indre landkort ser ud og dermed for, hvordan vi har det.

Hvis vi på forhånd tænker, at det vil være hyggeligt at møde et andet menneske, vil vores indre film sandsynligvis bestå af lyse og farverige billeder og bløde, milde lyde. Hvis tankerne derimod skræmmer, må den indre film nødvendigvis være anderledes.

Side 28

Den kan for eksempel bestå af små, mørke billeder og høje, skingre lyde. NLP er studiet af det indre landkort. Hvis vi ændrer vort landkort ­ den indre film ­ ændrer vi også vores tilstand. Ved at være bevidste om, hvordan vi tænker ­ og ved at indkode nye tankemønstre, når det er hensigtsmæssigt, får vi en anden opfattelse af virkeligheden. Vi har derfor selv stor indflydelse på at påvirke vores liv i den retning, vi gerne vil.

De naturligt slanke

Mennesker, som er gode til at holde den naturlige vægt, føler sig ikke snydt, når de lader kagefadet gå forbi. De spiser nøjagtigt, hvad de har lyst til, og de fører ikke krige med sig selv, om de nu skal spise eller ej. Desuden kan de ikke se sig selv som overvægtige, den mulighed findes ganske enkelt ikke.

Da deres spisestrategier blev undersøgt (2), fandt man ud af, at den måde hvorpå de vidste, om de skulle spise ­ og hvad de skulle spise, ganske enkelt var, ubevidst at forestille sig maden i maven på forhånd ­ og derudfra afgøre, om de syntes om det eller ej. Man bruger sine sanser, ser maden for sig, forestiller sig, at man spiser den, smager på den og lader maden glide ned igennem spiserøret ­ ned i maven ­ og spørger sig selv, hvordan det føles at have lige netop den slags mad i maven. Man giver sig selv en ny mulighed, sammenligner med den første ­ og afgør, hvad der føles bedst. På den måde kan man afprøve et antal muligheder ­ indtil man har fundet det, som føles bedst i maven. Dette er den naturlige måde at vælge sin mad på. For de naturligt slanke foregår det som sagt ubevidst.

Jeg tror, at alle mennesker er født med denne evne, men i nogle tilfælde er den blevet forstyrret af det faktum, at maden er blevet forbundet med trøst, belønning, straf og hygge. Fordi strategien nu er blevet tilgængelig for alle, er det muligt at indlære det på ny ­ og med tiden gøre det til en ubevidst kompetence igen (2).

Nyttige forudsætninger

NLP-teorien bygger på en række forudsætninger, som terapien forholder sig til. Forudsætninger som i virkeligheden kun er arbejdshypoteser. De er ikke videnskabeligt beviste eller nødvendigvis den eneste sandhed ­ men er gode at tro på: (3)

• Respekt for andre menneskers model af verden ­ hvert menneske har sin sandhed. Det, som er rigtigt for et menneske, behøver ikke nødvendigvis være det for et andet.
• Der er altid en positiv intention bag enhver adfærd. En destruktiv adfærd er altså ikke ensbetydende med, at hensigten også er destruktiv. Dybest set er alle hensigter positive og støttende for en person.
• Sindet og kroppen påvirker hinanden. Måden at tænke på har altså konsekvenser for kroppen ­ og måden at bruge kroppen på har indflydelse på, hvordan vi tænker.
• Mennesker har alle de ressourcer, de behøver, for at opnå det, de gerne vil. Der findes ikke mennesker uden ressourcer. Kun tilstande kan være uden ressourcer. Vi skal blot finde adgangen til ressourcerne.
• Mennesker forholder sig til deres egen opfattelse af virkeligheden ­ ikke til selve virkeligheden.
• Vi behandler al information gennem sanserne.
• Hvis noget ikke virker, så gør noget andet.

Jeg har interesseret mig for Neuro Lingvistisk Programmering siden 1991 ­ og gennem de sidste tre år har jeg været vidne til mange overvægtige kvinders arbejde med at blive bevidste om problemstillinger, overbevisninger og værdier ­ og efterfølgende at udstikke nye retningslinier og nye måder at reagere på. Og dermed også komme ned i vægt.

Det drejer sig om godt 100 kvinder, som har deltaget i mine kurser med fokus på psykologi, ernæring og bevægelse ­ og derudover et stort antal kvinder ­ og nogle få mænd, som har valgt at arbejde med individuel støtte. Det er i høj grad arbejdet med disse mennesker, som danner grundlag for mine erfaringer.

Kurserne afholdes i samarbejde med en klinisk diætist og en Gotveduddannet bevægelsespædagog. Denne kombination har vist sig at være særdeles virksom. De psykologiske forandringsredskaber får således følgeskab af den uundværlige ernæringsmæssige viden og virksomme strategier i forbindelse med kostomlægning.

Mad skal forbindes med nydelse ­ ikke med afsavn og dårlig samvittighed. Deltagerne lærer også at blive mere bevidst om kroppen. Der bliver talt om, hvordan man har det med sin krop, og der er øvelser, som løsner de fysiske spændinger. Motion skal ikke være en sur pligt ­ enhver skal finde

Side 29

netop sin egen måde at bevæge sig på ­ baseret på lyst.

Formålet med slankegrupperne er at hjælpe deltagerne til at se vejen, mulighederne og resultaterne og lære, at alle former for forhindringer kan overvindes på den ene eller den anden måde. At tænke kreativt om løsninger og selv blive klar over det næste skridt i processen ­ og vigtigst: at nyde processen og den personlige udforskning imens ­ for det er selve livet.

Det lykkes for de fleste deltagere at komme godt i gang med vægttabet og føle sig på vej i den rigtige retning. Mange gør store erkendelser og bliver klar over, hvordan deres tankevaner og overbevisninger har forhindret dem i at have en naturlig vægt ­ og en hel del skaber forandringer for livet.

Fortrængte følelser

Den vigtigste forudsætning for at få succes med denne behandlingsform er at erkende problemet som sit eget ­ og selv være ansvarlig for at løse det. Det er selvsagt ikke nogen 14-dages kur, men en ofte langvarig forandringsproces, som indimellem byder på udfordringer. Succesen afhænger selvfølgelig af, om man tager udfordringerne op ­ eller om man afgør, at det virkede altså heller ikke denne gang. Problemet bliver altså ikke altid løst på et kursus over 12 møder, men kræver bevidsthed i en længere periode. Nogle deltagere vælger at følge op med individuel terapi, når de støder på en forhindring, som de har brug for støtte til at komme igennem.

De mennesker, som opsøger denne behandlingsform, er fælles om at være ressourcefulde, at fungere godt i mange andre sammenhænge og om at tage ansvar for deres egen situation. For mange af kvindernes vedkommende er der også et andet tydeligt fællestræk. De bryder sig ikke om at mærke følelser. Alle følelser bliver godt og grundigt fortrængt med et uigennemtrængeligt lag af mad ­ og det er der en god forklaring på.

Disse kvinder var nogle sande energibundter i deres tidlige barndom og derfor til stor gene for deres mere afdæmpede omgivelser, som gang på gang bad dem ­ og for hver gang blev anmodningen kraftigere ­ om at dæmpe sig. Denne anmodning var så tydelig, at det for disse små piger blev særdeles betænkeligt at optræde med det næste nummer. De var derfor nødt til at finde effektive metoder til at lukke al livsglæden inde med. Livsglæden boblede og pressede sig på, men der var ikke noget at gøre ­ der var ikke plads til det. Siden blev det et mønster: Føle uro ­ vil ikke mærke følelser ­ vil ikke mærke kroppen ­ der er ikke plads til mig ­ spise ­ få ro.

Men kroppen lader sig ikke sådan kue, den vil absolut ikke glemmes. Den siger: ''Husk, du har mig, du er ikke kun dine tanker i hovedet ­ du er også dine følelser, nu må du da lægge mærke til mig.''

Hvis man ikke lægger mærke til sin krop, er den nødt til at blive stor, nogle gange meget stor, før man må overgive sig og anerkende, at den er der. Men hvad stiller man op, når man ikke forstår kroppens og følelsernes sprog, og at meningen er, at vi skal leve livet i overensstemmelse med vore livsværdier og den naturlige tilstand, vi kendte fra barndommen?

Ven med det ubevidste

Det er muligt for enhver at skabe de forandringer, de ønsker ­ hvis de virkelig ønsker det. Hvis det ikke lykkes på én måde, så er der mange andre måder at arbejde sig hen imod et mål på. Spørgsmålet er ikke, om det lader sig gøre ­ men hvordan. Og hvert enkelt menneske rummer selv løsningen ­ bevidst eller ubevidst. Imidlertid kan der være forskellige forhindringer på vej mod målet. Forhindringerne skal opfattes som opgaver eller udfordringer, der kan løses.

Opgaverne kan for eksempel være at få tillid til slankeprojektet, at tro på egne evner ­ eller det kan være at blive ven med en ubevidst del, der hver eftermiddag får én til at spise en hel stang wienerbrød (4). Den kan man ikke bevidst påvirke med fornuft, så her er det vigtigt at tænke på at adskille adfærd og hensigt. Det vil sige, at selvom adfærden er uhensigtsmæssig og med visse uheldige følgevirkninger på langt sigt, er hensigten positiv. I virkeligheden ønsker den del af personen, som kræver kagen, måske at yde personen glæde, tryghed og i sidste ende at leve et liv i kærlighed. Ønsket har bare ikke været bevidst, og det har været svært at forstå. Vejen frem er at blive ven med sine ubevidste dele i stedet for at føre krige med sig selv. (4)

I en udviklingsproces er det vigtigt at tage alle impulser, ord og symboler for gode varer og

Side 30

arbejde videre derudfra. Så hvis man har det, som om der sidder en trold og siger, at nu skal man altså spise fire ostemadder, så skal man byde trolden velkommen og spørge den, hvad den egentlig vil. Og hvis man fornemmer, at fedtet skal krænges af som en frakke, så skal man stole på, at det er rigtigt. En af mine klienter havde netop den formodning, og efter en operation i en anden anledning, fortalte lægen hende, at fedtlaget lå yderst ­ intet inde i kroppen.

Tyk og hjertelig

Mange kvinder taler om et stort hul i maven, som aldrig bliver fyldt op, og som hele tiden kræver mad. Den slags forestillinger har stor betydning for, hvor meget man spiser, fordi man først stopper, når man er mæt. Hvis forestillingen bliver ændret til at se sin mavesæk som et organ af begrænset størrelse, vil mæthedsfølelsen også indtræffe.

I tidens løb er jeg i mit arbejde med overvægtige stødt på mange forskellige modstande, overbevisninger og værdikonflikter, som ubevidst har blokeret for, at kroppen var i balance. Bevidst ved vi, at et godt moderskab ikke har noget med vægt at gøre, men det var, hvad en kvinde ubevidst havde besluttet sig for, da hun blev mor og derefter ikke kunne få sin vægt ned igen. Inspirationen havde hun fra sin barndom, hvor moderen havde forbundet moderlig omsorg og lykke med at være blød. Og da det var vigtigere for hende at være en god, omsorgsfuld mor end at være slank, var det naturligt, at hun overtog denne ubevidste overbevisning, som efter bevidstgørelsen mistede sin effekt. Hvis man går rundt med sådanne ubevidste tanker, vil det ikke være muligt at føle sig hjemme i en slank krop, før man har gjort sig klart, hvordan man kan være en god mor uden at være blød.

På samme måde kan hjertelighed forbindes med at være tyk ­ og hvis valget står mellem at være tyk og hjertelig eller slank og følelseskold, er der umiddelbart intet valg, hvis man sætter hjertevarme højt.

En anden kvinde havde taget 25 kilo på efter sin skilsmisse, fordi hun på den måde blev fri for mange tilnærmelser fra interesserede mænd, som hun ellers ikke nænnede at afvise. Da vi kiggede nærmere på hendes modvilje over for at sige nej til tilbud, kom det frem, at hun ofte selv var blevet afvist af sine forældre, da hun var barn. Det havde været så smertefuldt, at hun ubevidst havde besluttet aldrig at afvise noget menneske. Efter, at vi havde bearbejdet barndommens svigt, havde hun ikke længere problemer med at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter.

Vi har brug for en ny samfundsindstilling til overvægtsproblemet, som alt for længe er blevet fejl- og nedvurderet; derfor har det været vanskeligt for de overvægtige at have selvrespekt og opfatte problemet som andet end slaphed og manglende kontrol. Det har for længe været den gængse opfattelse, at slankekure, disciplin og kontrol kunne løse vægtproblemer. Det kan det ikke, men prøv med accept, bevidsthed, lyst og kreativitet ­ det virker langt bedre.

Litteratur

1. Dahl OV. Grundbog i NLP I og II. København: Paludan; 1993 & 1995.
2. Andreas C, Andreas S. I Sindets Hjerte. Hadsten: Dansk NLP Forlag; 1993.
3. O'Connor J, McDermott I. NLP ­ Neuro Lingvistisk Programmering. Principper og Funktion. København: Borgens Forlag; 1996.
4. Andreas C. Vejen Til Din Indre Kilde. Silkeborg: Vadum Dahls Forlag; 1994.
5. Dilts R. Sunde Overbevisninger, København: Paludan; 1994. 

Lone Ladefoged er privatpraktiserende NLP-terapeut og har skrevet bogen 'Tanker der slanker', der udkommer til april på Borgens forlag. 

Nøgleord. NLP, overvægt, terapi.