En ny revolution

Udviklingen på Internet foregår i et forrygende tempo. Som fremtidsforskeren Maria-Therese Hoppe udtrykker det: Det går så stærkt, at et halvt år er fortid. Et år er middelalder. Og to år er oldtid.

Fremtiden med Internet handler om maskiner, som forstår vores sprog og mimik, reparerer sig selv, hjælper os og måske endda gør rent. I stedet for 'dumme' computere, som ikke begriber, hvad vi siger, får vi sansefølsomme, elektroniske redskaber, møbler og inventar, der automatisk aflæser signaler fra deres omgivelser. Det bliver robotagtige hjælpere og aggregater, som kan se, høre, tale, føle og måske endda lugte. Og de vil være koblet sammen via Nettet.

Internet vil være som elektricitet: Til stede alle vegne, men ikke til at se. I form af tjenester og funktioner, der er så udbredte og almindelige, at vi ikke engang tænker over, at det er Internet, der ligger bag.

Sådan bliver den virkelige Internetrevolution. Den vil gribe dybt ind i vores dagligdag og arbejdsliv. Og den vil komme, før vi tror det.

Det forudser en af Danmarks førende fremtidsforskere Maria-Therese Hoppe fra Instituttet for Fremtidsforskning i København. Og den form for fremtid ligger lige om hjørnet, mener hun. Udviklingshastigheden inden for teknologi og samfund er nemlig nærmest eksploderet, efter at Internet er slået igennem. På Internet har alle verdens kloge hoveder ­ forskere og videnskabsmænd ­ pludselig fået et fælles forum, hvor de udveksler ideer, erfaringer, forskning og know-how. Samtidig smelter landenes erhvervsliv og pengestrømme sammen i en global markedsplads. Dermed udløses enorme kræfter og en udvikling, der foregår i et tempo, der er uden fortilfælde i verdenshistorien.

Som Maria-Therese Hoppe siger: ''Det går så stærkt, at et halvt år er fortid. Et år er middelalder. Og to år er oldtid!''

Hvis vi sover i timen

For den almindelige dansker lyder det måske stort og fjernt og abstrakt, men for Maria-Therese Hoppe er det magtpåliggende at få budskabet ud: At det, der sker nu og i de nærmeste kommende år vil forme hvert enkelt menneskes fremtid helt ned i dagligdagens rutiner og detaljer i hjemmet og på arbejdspladsen. Det foregår på verdensplan og via Internet, men det vil få dybtgående konsekvenser for måderne, vi lever og arbejder i det daglige og forholder os til hinanden på.

Maria-Therese Hoppe er optimist. Hun mener, at udviklingen, der er i gang omkring Internet, for det meste går i den rigtige retning. Den har mulighed for at gøre tilværelsen og arbejdslivet bedre for den enkelte. Det sker bare ikke af sig selv. Når hun er ivrig for at få budskabet om Internetrevolutionen ud, er det fordi udviklingen også stiller krav.

Hvis vi sover i timen, risikerer vi, at toget med Internet-samfundet kører, uden at vi kommer med.

''Er Nettet den drivende kraft i udviklingen hen imod det avancerede informationssamfund ­ eller bare et rent symbol på denne udvikling?''

''Nettet er en meget stærk og voldsom kraft eller katalysator for ændringer i samfundet. Og forandringerne kommer til at kunne mærkes på det helt nære og personlige plan. Nettet kan for eksempel være med til at løse nogle af de problemer, der plager de fleste moderne familier, hvor manden og kvinden begge forsøger at være en god far og mor, samtidig med at de skal have succes på jobbet. Muligheden for både at have et rigt familieliv og gå op i karrieren eksisterede ikke før, i hvert fald ikke for kvinder.

Nu kan de med fleksible job og arbejdstider faktisk gøre det. Problemet er også, at vi på mange måder stadig lever med industrisamfundets teknologi og ikke får den aflastning i hverdagslivet, som teknologien faktisk kan give os.'' ''Hvorfor skal en vaskemaskine stadig ligne en model fra 1930'erne, når man i dag kan udvikle maskiner, hvor far eller mor bare skal putte vasketøjet i, så klarer den selv program, temperatur, start og sluk. Og går den i stykker, tilkalder den selv hjælp. Jeg efterlyser husholdningsmaskiner, der klarer rengøringen og dele af madlavningen selv. Desværre er den teknologi, vi omgiver os med i dag, sammenlignet med hvad der er teknisk muligt, stadig stjerne-dum.''

''Hvad er den vigtigste konsekvens af Nettet for danskeren,

Side 14

mand som kvinde, på jobbet og som privatperson?''

''Muligheden for at få en mere hel tilværelse. Arbejde og fritid smelter sammen. Du kan være mere for familien, samtidig med at du passer jobbet. Børn og unge får åbne linjer til far og mor på jobbet via mobiltelefoner eller e-mail. Familien kan være i kontakt døgnet rundt. Kvalitetstiden med børnene venter ikke til far og mor kommer hjem om aftenen, men kan foregå mange gange i løbet af dagen. Før var det arbejdsgiveren, der ejede den ansattes tid. Nu ejer du selv tiden og skal selv styre den. Men overgangen til den form for frihed i tilværelsen er ikke let.''

Kvinder på Nettet

''Repræsenterer Internet på den måde i virkeligheden nogle bløde, menneskelige værdier?''

''Nej, Nettet er bare et medie, ligesom telefonen. Man kan jo ikke sige, at telefonen repræsenterer bløde værdier. Det kommer an på, hvad man bruger den til.''

''Hvis Nettet af mange opfattes som repræsentant for hårde, teknologiske værdier, er det så grunden til, at det tiltrækker flest mænd, mens mange kvinder vender sig væk fra Nettet?''

''Det er ikke underligt, at mændene kastede sig over Nettet først. Det gælder for al ny teknologi, at det fra start er mændene, der er de mest ivrige brugere. I bilens barndom var det altid manden, der kørte. Det var manden, der sluttede fjernsynet til i 1960'erne og indstillede videomaskinen i 1980'erne. I mange år var mændene næsten alene om Internet, men sådan er det ikke længere. Jeg er sikker på, at forskellene mellem mænds og kvinders brug af Nettet vil forsvinde. Kvinder er ikke fjendtlige over for Netteknologien, men nogle fandt den måske lidt skræmmende i starten. Nu hvor de selv er på Nettet, oplever de det som meget mindre skræmmende.''

Smart fremtid

Chips og sensorer sidder allerede i dag i masser af elektriske apparater, som omgiver os: tv-apparatet, videobåndoptageren, vaskemaskinen, den automatiske dør i supermarkedet, kasseapparatet, mobiltelefonen, bilen og i virksomhederne i maskiner og produktionsudstyr. Disse chips og sensorer er dumme, fordi de ikke kan 'snakke' sammen. Når de via Internetteknologi bliver i stand til at kommunikere, er de ikke længere dumme, men 'intelligente' ­ de kan nu automatisk indsamle viden, reagere på input og udføre handlinger. 'Dumme' chips bliver til kunstig intelligens. Sådan vil Internetteknologien komme til at fungere i hverdagen. Nogle eksempler:

  • Få taget mål og bestil dine helt personlige ski, som venter dig på hotellet på skisportsstedet.
  • Køleskabet giver dig forslag til, hvad du skal spise, blandt andet ud fra viden om årstiden, temperaturen, vejret udenfor og om hvilke varer, der findes i køleskabet.

Side 15

  • Når du træder op på vægten hjemme i badeværelset, sendes veje-resultatet automatisk til din læge.
  • Store energibesparelser i kraft af netværksforbundne opvarmningskilder.
  • Vaskemaskinen skærer ned på aktiviteten i topbelastningsperioder.
  • Vaskemaskinen sender også besked til reparatøren, før den bryder sammen.

'Hard fun'

''Hvordan bliver arbejdet i Netsamfundet?''

''I industrisamfundet er arbejdet en lidelse. Det er det ikke i informationssamfundet. For en stor del af arbejdsstyrken vil det skarpe skel mellem den kedelige arbejdstid og den sjove fritid blive sløret. Vi vil hygge os med kollegerne på arbejdet, også efter den officielle arbejdstids ophør, læse fagligt videre derhjemme og deltage i videre- og efteruddannelse. Og flere og flere synes faktisk ikke, som i industrisamfundet, at arbejdet er kedeligt og noget, der helst skal overstås så hurtigt som muligt, så vi kan tildele vores tid til det egentlige: Fritiden, den tid, hvor vi lever.

Nøgleordet er, hvad vi ønsker, ikke blot hvad arbejdspladsen ønsker. Vi ejer mere og mere selv tiden. Derfor får fritid mindre og mindre betydning. For flere og flere kan lide at være på arbejde. Arbejdet er ikke noget, der skal overstås. Men ordet arbejde indicerer noget ubehageligt, tvang, vi helst vil være fri for. Derfor foreslog Instituttet for Fremtidsforskning for et par år siden at bruge betegnelsen 'hard fun' ('hård sjov') i stedet for arbejde. Hard fordi det er sjovest, hvis det er hårdt, især hvis det er sammen med andre. Ligesom sport er sjovest, når det er hårdt og sammen med andre.''

''Medvirker Internet til at skabe en ny form for faglighed, blandt andet på grund af bedre muligheder for at skaffe sig viden og uddannelse?

''Det er et stort problem i dag, at vores uddannelsessystem er opbygget, så det passer til industrisamfundets forældede struktur, hvor man enten er hård og teknisk eller arbejder med mennesker, det vil sige bløde værdier. I dag og i fremtiden handler det ikke om enten-eller, men både-og. Du skal både være teknisk og fagligt dygtig, men du skal også kunne leve dig ind i problemstillinger, der angår mennesker, kunne samarbejde med mere. Der er stor bekymring blandt politikerne, fordi de unge vælger de tekniske uddannelser fra, men de unge forstår fremtiden bedre, end politikerne gør. De unge nægter at lade sig putte i industrisamfundets kasser. Fremtidens arbejdskraft skal være fleksibel, kunne kommunikere og samarbejde og skal kunne spænde vidt både i bredden og i dybden. Der bliver brug for stor teknisk faglighed, men det er ikke længere nok.'' 

Viden og magt siver nedad

''Der er vel ingen, der drømmer om, at de basale magtforhold på jobbet ændrer sig. Chefen bestemmer ­ og det bliver han/hun vel ved med. Det ser alligevel ud til, at magten flytter sig ­ hvordan og hvorfor?''

''Jo, det basale magtforhold ændrer sig faktisk på arbejdspladsen. Viden er magt. Når virksomhedens eller organisationens viden bliver tilgængelig for alle medarbejdere i såkaldte intranet, så bliver denne viden spredt ud. Og når viden spredes, så spredes magten med den.

Et intranet er et redskab til at lade information sive ned fra toppen og ud i alle virksomhedens led. I et virkeligt intranet skal du ikke spørge topchefen om lov, men kan springe bureaukratiske led over og træffe beslutninger og gøre ting selv ud fra den viden, du kan finde på Nettet. Intranet er jo en slags lokalt Internet i virksomheden. Problemet er, at det kun er de færreste virksomheder, der har lavet ægte intranet forstået på den måde, at de virkelig tager tyren ved hornene og virkelig spreder informationerne ud.

Der er ingen tvivl om, at intranet udfordrer magten. De gamle chefer ­ bosserne ­ er jo bange for at give viden ­ og dermed magten ­ fra sig. Men intranet bliver uundgåelige, fordi virksomhederne er nødt til at sprede informationerne og gøre alle medarbejdere 'intelligente.' Netværk er fremtiden for virksomhederne, og netværk spreder magten ud. Via netværk vænner mennesker sig til, at de kan stille spørgsmål.

Magthaverne ­ politikerne ­ kan ikke gemme sig længere. Man kan se, at de lande, hvor magthaverne i

Side 16

forvejen sidder længst væk fra folket, blandt andet Myanmar (Burma) og Yemen og andre totalitære stater, er der også størst frygt for Internet. De prøver at lukke af for Internet, men man kan ikke lukke et helt land af fra Nettet, for så ødelægger man økonomien og landets muligheder for at være med i den globale udvikling.''

SY-1999-17-10-1Sygeplejerskens nye hjemmeside

Frit spil

''Hvis magten spredes, hvad er så god ledelse i Netsamfundets virksomheder og organisationer?''

''God ledelse er ikke længere den, der styrer tiden og kontrollerer den, men en ledelse, der kan inspirere, 'coache' (træne) eller bistå medarbejderne og evaluere resultatet. Den form for ledelse skaber resultater, hvis den kan inspirere og motivere medarbejderne også til selv at styre deres tid og indsats på jobbet.''

''Det virker, som om du næsten kun kan få øje for de positive aspekter af Nettet og informationssamfundet. Hvis du skal pege på negative ting, hvad er det så for nogle?''

''Da radioen i sin tid kom frem, troede mange, at radio ville skabe verdensfred, fordi der med radio blev bedre muligheder for at sprede oplysninger mellem folkene. Som bekendt gik det anderledes. Radioen blev et af Hitlers vigtigste propagandaredskaber på vejen frem mod 2. verdenskrig.

Man kan sige, at ny teknologi og nye medier omgærdes af optimisme, og at det tager tid, før de negative konsekvenser viser sig. Den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros ser en fare for, at internationale netværk kan udgøre en trussel mod verdensøkonomien, fordi enorme pengesummer nu på sekunder kan flyttes fra den ene ende af kloden til den anden.

Spekulanter har frit spil på et gigantisk højt niveau. Verdensøkonomien hænger uhjælpeligt sammen, og hvis den vælter, bliver katastrofen total. Det er klart, at der er en fare i den retning, og vi skal naturligvis holde et vågent øje med kriminaliteten på Nettet. Det betyder dog ikke, at vi skal afskaffe Nettet, lige så lidt som vi afskaffer banker, fordi der findes bankrøvere.''

''Jeg mener, at der er grund til at være optimist og pege på de positive muligheder i Nettet. Internet er en ny kommunikationskanal, og kommunikation er efter min mening et ubetinget gode. Vi kan se, at mennesker er umættelige efter kommunikation. Jo mere og bedre kommunikation, des bedre samfund.

Og jeg tror ikke, at nogle grupper vil blive holdt ude af udviklingen. For nogle år siden var man bange for, at nogle grupper i samfundet aldrig ville komme med på informationstoget, fordi de ikke havde penge eller uddannelse til at købe og bruge en computer. Man talte om a-hold og b-hold. Det bekymrer mig overhovedet ikke i dag. Det bliver jo lettere og billigere hver dag at bruge Nettet. Alle kan være med, også de ældre, og blandt de unge er der nu den holdning, at Nettet slet ikke er eksotisk eller spændende. Og det er jo kun udtryk for, at Nettet er så udbredt og allestedsværende, at det tages for givet og er banalt for de unge.''

''Når man kan købe digitale hundehalsbånd, der kan fortælle, hvor Fido er, så er det tegn på, at Nettet er spredt ud til alle hjørner af samfundet. Så fungerer det, som det skal, ikke som noget stort og dyrt for de teknisk avancerede, men som vores allesammens tjener, her og der og alle vegne i samfundet.''

Bud på fremtiden

Maria-Therese Hoppes bud på fremtidens arbejds- og fritidsbegreb:

  • Arbejde og fritid vil ikke længere være skarpt adskilte. Livet leves både på arbejdet og i fritiden.
  • Der vil forekomme en gennemført tidsfleksibilitet og et stort udbud af variationer af arbejdstyper. Vi vil, måske lidt nostalgisk og småsmilende, se tilbage på halvfemserne, som dengang man stadigvæk kunne se folk strømme ud på vejene i biler og busser på samme tidspunkt, myldre ind på arbejdspladserne samtidig, stemple ind og stemple ud samtidig, holde fri samtidig. Hvordan fik man dem dog til det?

Side 17

  • En stor del af arbejdet er ikke henlagt til et bestemt sted. Hverken arbejdspladsen eller hjemmet. Vi vil se et stort udvalg af forskellige kombinationer, som løbende tilpasses efter behovene ­ den enkelte medarbejders behov, virksomhedens behov, arbejdets form.
  • Nogle former for arbejde vil stadigvæk ligge et fast sted. Det vil især gælde mange servicefunktioner som børnepasning og omsorg eller en del produktionsjob.
  • Både mænd og kvinder vil som en selvfølge kunne variere deres arbejdstid efter de behov, familien har på et givent tidspunkt.
  • Hierarkierne på arbejdspladsen vil være opblødt. I nogle situationer vil man være leder, i andre vandbærer. Ofte kan man være i begge funktioner på forskellige opgaver.
  • Den livslange karriereplanlægning er fortid.
  • Aldersbegrebet bliver ikke det afgørende for, hvilket arbejde eller hvilken position man har.
  • Fratræden fra arbejdsmarkedet bliver ikke fast, det bliver de individuelle løsninger, der dominerer.
  • Den store fleksibilitet gør, at servicetilbuddene ­ handel, omsorg, information, rådgivning ­ vil være til rådighed det meste af døgnet. Ligesom underholdning er det i dag. 
Maria-Therese Hoppe

Maria-Therese Hoppe har været på Nettet siden 'oldtiden' i 1991 og var i 1993 forfatter til den første danske brugerbog til Internet. Maria-Therese Hoppe er uddannet som kulturforsker, mag.art. i europæisk etnologi, og er i dag forskningschef ved Institut for Fremtidsforskning. Hun bliver hyppigt benyttet af medierne som kommentator og er en efterspurgt foredragsholder såvel i Danmark som internationalt. Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig tænketank med afdelinger i København, Århus og Malmø.

Nøgleord: Fremtid, Internet, teknologi.

Billedtekst
Fremtidsvisioner er der nok af ­ og en del af dem ligger lige inden for rækkevide. Marie-Therese Hoppe fortæller om Internet-revolutionen, der vil gribe dybt ind i arbejdsliv og privatliv.  

Læs også

Tidsskriftet "Sygeplejersken" på internettet - Sygeplejersken nr. 1/1997 

Sygepleje online - Sygeplejersken nr. 5/1997     

Sygeplejersken på nettet - Sygeplejersken 17/1999   

En ny revolution - Sygeplejersken 17/1999  

Vejen til ny viden - Sygeplejersken nr. 37/1999    

Emneord: 
Internet
Informationsteknologi