Skolen blev til sygehus

De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.

 Haderslev Katedralskole blev opført i 1854, og over hovedindgangen står de manende ord 'patriæ et literis' ­ for fædreland og videnskab. Skolens første rektor var Edvard Lembcke, og såvel fædreland som videnskab blev under hans ledelse tilgodeset. Han virkede for danskheden i landsdelen gennem artikler og gennem sin digtning af fædrelandssange. Blandt de bedst kendte er 'Vort modersmål er dejligt' og 'Du skønne land med dal og bakker fagre', mindre kendt er nok det gribende digt fra skæbneåret 1864: 'Blev nu til spot dine tusind års minder'.

I tiden fra 1864 til 1920 var Katedralskolen under tysk ledelse, og fædrelandet -­ ja, for de tysksindede elever lå dette mod syd, for de dansksindede fortsat nord for Kongeåen (1). Efter Sønderjyllands genforening med kongeriget i 1920 blev skolen atter dansk, men tysk indslag sås på ny under og efter anden verdenskrig. I besættelsens første år var de mest synlige følger mørklægning, sikring af kældervinduer mod sprængstykker og indretning af beskyttelsesrum, men den 1. oktober 1943 blev skolen beslaglagt af besættelsesmagten og brugt først til militærfolk, senere til flygtninge fra Tyskland. Efter befrielsen den 5. maj 1945 blev der indrettet et flygtningesygehus på stedet. Det bestod frem til 1947, og den rapport, som efterfølgende blev udarbejdet, vidner om et velfungerende sygehus under særlige omstændigheder. Fra denne rapport er det følgende hentet (2).

De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Indlæggelser på danske sygehuse og anvendelse af danske læger og plejepersonale var indskrænket til det mindst mulige. Med få ændringer af klasseværelser og andre rum blev der indrettet et sygehus med en kirurgisk-gynækologisk afdeling med 50 senge, en børneafdeling med 27 senge, en epidemiafdeling med 33 senge og en fødeafdeling med 20 senge. Dertil kom operationsstue, forbindsstue, autoklaverum, røntgen- og lysbehandlingsrum, læge- og afdelingsværelser, tekøkkener, venteværelse for ambulante patienter, kontorer, depoter, systue, køkken, vaskeri, tandklinik, apotek, laboratorium og beboelsesrum til personalet. På sygehuset med dets i alt 130 sengepladser var man i stand til at modtage og behandle patienter af enhver art. Indlæggelsesområdet var Sønderjylland og den sydlige del af Jylland, idet de nærmeste flygtningesygehuse lå i Oksbøl og Århus. Ud over flygtninge blev der behandlet tyske statsborgere, oftest internerede, samt tilbageblevne tyske soldater og marinere. Det første års tid havde man egen ambulance, der hentede patienterne i lejrene i og omkring byen, men da denne efterhånden blev for dyr i drift, blev der truffet aftale med det civile danske beredskab om sygetransporter.

Sygehusets personale

Kun to af flygtningesygehusets stab var danske, dels den stedlige amtslæge, der var øverste lægelige myndighed, dels administrator fra det lokale Byens Sygehus. Den tyske stab bestod af en ledende læge, 1-2 underlæger, en tandlæge, en

Side 39

SY-1999-24-38En diakonisse fra det gamle Østpreussen er her sammen med en medarbejder i gang med at forbinde en tysk kvinde i 1945 på flygtningesygehuset i Haderslev. Privatfoto

Side 40 

tandlægeassistent, fem diakonisser, 15 sygehjælpere, tre mandlige sanitærpersoner, en jordemoder, en laboratorieassistent, en røntgenassistent, en apoteker, to kontorassistenter, en chauffør, en indkøbschef, en syerske, tre fyrbødere ­ der blev fyret med tørv, og det krævede sit mandskab at holde ilden ved lige ­ en kogekone og fire køkkenpiger, tre vaskeripiger, seks gangpiger, en snedker, en skomager, en skrædder og en børnehavelærer til at passe personalets småbørn.

For medicinalpersonerne gjaldt, at den enkelte skulle kunne attestere at have fået en faglig uddannelse i Tyskland. Samtidig havde denne del af staben den særlige rettighed at kunne færdes frit overalt mod forevisning af legitimation. Det øvrige personale havde ikke udgangstilladelse, og kun i få tilfælde lykkedes det enkelte at slippe forbi bevogtningen for at tilbringe nogle timer uden for sygehuset.

Den daglige drift

Den daglige arbejdsgang på flygtningesygehuset adskilte sig ikke væsentligt fra arbejdsgangen på de almindelige sygehuse, men de ydre forhold var naturligvis ikke så ideelle. Lægerne var ansvarlige for behandlingen, oversygeplejersken for plejen og rengøringen og administrator for alle øvrige områder.

SY-1999-24-41Katedralskolen i Haderslev. I krigens sidste måneder blev den beslaglagt for at huse en del af de mange tyske flygtninge, der kom til byen. Skolen havde sin sidste undervisningsdag den 28. september 1943 og genåbnede den 21. november 1948. Privatfoto

På tandklinikken blev foruden de indlagte patienter også behandlet patienter fra lejrene i byen samt fra det store område for flygtninge i Skrydstrup. Sygehusets apotek var velassorteret, og var der særlige behov, blev de nødvendige medikamenter rekvireret fra Luftværnets Centralapotek i København. Vaskeriet var nok det mest primitive. Det var indrettet i et kælderrum med lys fra et par småruder, med murstensgulv og ­ som det vanskeligste ­ uden afløb for spildevand. Her ordnede tre kvinder alt sygehusets vasketøj, der blev tørret enten i skolegården eller på loftet.

Lederen af vaskeriet havde også ansvaret for sygehusets depot af linnedvarer og tæpper. Disse ting var i høj grad mangelvarer, og der blev ført nøje kontrol med beholdningerne, ligesom intet måtte kasseres, før administrators godkendelse forelå. Køkkenet bredte sig over tre kælderrum, og inventaret bestod af et tidligere feltkøkken med blandt andet en 300 liters gryde, et komfur og nogle gasapparater til tilberedning af diæter. Her sørgede kogekonen og hendes hjælpere for maden til såvel patienter som personale.

Man forsøgte at skabe afveksling i flygtningenes ensformige tilværelse med underholdning af forskellig art, og det var overvejende flygtningene selv, der arrangerede sangaftener, filmforevisning, dukketeater for børnene og foredrag ved eksterne talere. Foredragsemner var blandt andet 'Den tyske jordreform', 'Hvad er demokrati' og den tidligere tyske emigrant Harry Harder talte over emnet 'Hvordan ser der ud i Tyskland i dag'. Dette sidste kom bestemt ikke ind under betegnelsen 'underholdning'. Foredraget havde karakter af en kraftig irettesættelse, der ­ fremsat af en af deres egne ­ virkede stærkt chokerende på de tyske flygtninge. To radioapparater ­ et til medicinalpersonalet og et til det øvrige personale ­ bragte dels underholdning, dels orientering, der i disse dage ofte var af smertelig karakter. De stedlige tyske præster besøgte regelmæssigt patienterne. Der blev kun afholdt gudstjeneste ved højtiderne, men personalet havde tilladelse til at deltage i det tyske mindretals gudstjenester. En vielse mellem to af de ansatte i en dansk kirke var en af de få lejligheder, hvor flygtningene kom uden for sygehuset.

Ordenstjenesten

Sygehuset var bevogtet døgnet rundt, og for at opretholde bedst mulig ro og orden på sygehuset blev der udfærdiget et husreglement. Det blev udleveret til hver enkelt på stedet og slået op på samlingsstuer og i venteværelser.

Reglementet var i sagens natur ganske strikt og indeholdt for eksempel paragraffer som:

  • Alle anordninger fra administrator, lægerne og diakonisserne skal ubetinget følges.
  • Besøgende skal nøje overholde de fastsatte besøgstider og skal, før de betræder sygestuerne, melde sig hos afdelingssøsteren.
  • Rygning er forbudt på sygehuset.

Side 41

  • Klokken otte skal lyset være slukket på sygestuerne.
  • Det er forbudt at benytte sengene som siddeplads.
  • Enhver politisk virksomhed er forbudt.
  • Overtrædelse af eller omgåelse af disse bestemmelser kan betyde omgående fjernelse fra sygehuset.

Bortset fra et enkelt tilfælde, hvor en sygehjælper var taget til en anden by og havde indlogeret sig på et hotel sammen med en dansk statsborger samt nogle tilfælde af ulovlig bortgang fra lejren, forekom der ikke væsentlige overtrædelser af husreglementet.

I sommeren 1947 blev adskillige flygtningelejre i området nedlagt. Fra juli måned modtog man ikke nye patienter, og de indlagte blev overflyttet til Oksbøl. Læge- og sygeplejepersonalet blev overflyttet til andre flygtningesygehuse eller blev frigivet og hjemsendt, og afviklingen af sygehuset var tilendebragt med udgangen af august måned. I rapporten konkluderes:

''Der blev i alt på sygehuset behandlet 1744 patienter, heraf nogle flere gange, og der foretoges i alt 622 større og mindre operationer. Endvidere fødtes på sygehuset 48 børn, hvoraf lidt under halvdelen havde danske fædre. Belægningen var størst det første års tid, som regel lå der gennemsnitlig cirka 100 patienter daglig på sygehuset. Efterhånden kom nogle af flygtningene, hvor mere omfattende behandling på grund af krigen og flugten havde måttet udsættes, på et dansk sygehus.

Samarbejdet med det tyske personale var altid det bedste. Blandt personalet var der flere medicinske studenter, og oversygeplejersken og flere sygeplejersker var diakonisser, hvilket væsentligt bidrog til at præge tonen på sygehuset. Personalets optræden var altid korrekt og høflig uden overdrivelse til det usmagelige. Det syntes, som om de flygtninge, der var beskæftiget på sygehuset, som regel mere tålmodigt bar deres skæbne end flygtningene i lejrene. For medicinalpersonalets vedkommende, der frit kunne færdes uden for sygehusets område, behøves ingen forklaring herfor. For det øvrige personales vedkommende ligger forklaringen måske i, at også dette personale havde et ansvar og udførte en nødvendig gerning.''

De tyske flygtninge kunne efterhånden hjemsendes, lejre og sygehuse blev nedlagt, og de institutioner, der havde været inddraget til formålet, blev atter frie. Alle steder var det nødvendigt med en grundig renovering før ibrugtagning. På Katedralskolen i Haderslev måtte der blandt andet fjernes adskillige 'vægmalerier', udført først af tyske soldater, siden af flygtninge, før den rette funktion kunne genoptages: At uddanne unge 'for fædreland og videnskab' ­ Patriæ et literis.

Litteratur

  1. Haderslev Samfundet. Haderslev Katedralskole 1920-1945, udsendt i anledning af 25-års dagen for genoptagelse af dansk undervisning. Haderslev 7.9.1945.
  2. Møller C. Beretning om flygtningesygehuset, Katedralskolen, lejr nr. 66-13, Haderslev. Haderslev Byhistoriske Arkiv 1947.

Nøgleord: Flygtningesygehus, Haderslev Katedralskole, historie.

Artikler af Dagmar Bork

Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002   

2007

Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden. 

Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.

2005

Diakonisser plejede den udbrændte digter 

To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.

2004

Sygepleje på tværs af nationale modsætninger

Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.

2002

En skrap dame

Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.

En gave til sygeplejens fremme

På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.

2001

Menneske og sygepleje

Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.

Missionær i Tanganyika

Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.

Diakonisser deporteret til kz-lejr

Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.

Diakonisse brød med moderhus

Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.

Emblemet mejslet i gravstenen

Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.

Sønderjysk fortælleglæde

Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.

Banebryder for kvinders frigørelse

Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.

I tjeneste på slagmarken

Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.

Venskab for livet

Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.

1999

Da økonomen forestod sygeplejen

Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.

Skolen blev til sygehus

De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.

Emneord: 
Sygeplejens historie
Historie