Boganmeldelser

EN SYGEPLEJERSKE MED MOD, VISION OG PERSPEKTIV

Susanne Malchau

Kærlighed er tjeneste

Søster Benedicte Ramsing 

En biografi
København: Dansk Sygeplejeråd 1999
396 sider, 350 kroner 

Biografien om Søster Benedicte er både en videnskabelig afhandling og en skildring af en kvindes levnedsforløb. Min anmeldelse drejer sig ikke om den videnskabelige opsætning eller metode, men udelukkende indholdet. Grunden til, at den er særlig interessant, er dels beskrivelsen af Søster Benedictes liv og det særlige valg, hun traf ved at konvertere til katolicismen, dels den betydning, hun har haft for udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen. Hendes lederevner i forbindelse med reformen af søsterordenen og ledelsen af Sankt Josef Sygeplejeskole viser vejen for, hvordan personligt mod, vision og perspektiv er en glimrende kombination.

Søster Benedicte blev født som Kirsten Ramsing og voksede op i et almindeligt borgerligt forstadshjem i mellemkrigstiden. Hun blev således præget af de almindelige borgerlige normer, hvor manden er forsørgeren, og moderen holder hus og opretholder dyder og skikke i hjemmet.

Det Ramsingske hjem og slægt adskilte sig imidlertid fra andre borgerlige hjem, idet forholdet til religion og tro var en integreret del af opdragelse og dagligliv. Fire kvinder i slægten havde formodentlig stor indflydelse på Søster Benedictes liv. For eksempel var en moster diakonisse, og tre andre markante kvinder i slægten valgte uddannelse og lederstillinger frem for at etablere egen familie. Blandt disse var to fastre, som havde konverteret til den katolske tro. Søster Benedikte havde således vigtige rollemodeller i sin nærhed, der på sin vis havde introduceret muligheden for afgørende personlige valg i relation til kristen overbevisning.

Søster Benedicte konverterede til katolicismen, da hun var 19 år. Forud for dette, havde hun opholdt sig på en belgisk klosterskole og blev øjensynlig her ansporet til og bekræftet i sin ultimative beslutning om at gå ind i klosterordenen som katolsk nonne og sygeplejerske. Hun var da 31 år.

Da Søster Benedicte blev forstanderinde for Sankt Josef Sygeplejeskole, medvirkede og påvirkede hun til reformer i sygeplejerskeuddannelsen. I forbindelse med og stærkt inspireret af et studieophold i USA var hendes mål at gøre sygeplejerskeuddannelsen til et studium. Hendes vision og indflydelse på udformningen af uddannelsen var ganske betragtelig, og karrieren som forstanderinde var forbilledlig og dynamisk. Skolen fik et meget godt ry. Det er især spændende at læse om, hvordan det lykkedes at skabe et forum, hvor søsterordenen og sygeplejeelever formede, hvad der kan benævnes som eliten af dansk sygepleje og uddannelse. Som forstanderinde var Søster Benedicte således markant, visionær og opnåede reformer i uddannelsen, som ikke kan sidestilles med andre.

Den anden væsentlige livskarriere var som priorinde for Sankt Josef Søstrene. Hun initierede og implementerede fornyelsen af søsterordenen. Denne præstation er af en karakter, der med lethed kan beskrives med managementlitteraturens samtlige 'buzwords'. Det kan sammenlignes med at initiere ændringer i en virksomhedskultur og samtidig implementere dem på en sådan måde, at de fungerer.

Det er en flot bog. Det er sjældent at læse biografier, der er så interessante, medrivende og inspirerende. Ud over biografien er der interessante historiske beskrivelser af det katolske samfund i Danmark, livet i klosterskolen og i øvrigt en generel indføring i kvindehistorie i dette århundrede. Desuden bidrager historien med præsentation af vigtige milepæle i sygeplejens historie i Danmark, beskrevet ud fra en enkelt sygeplejerskes landvindinger i relation til reformer. Jeg kan derfor kun anbefale denne bog, fordi det er en generel levnedsbeskrivelse, og samtidig med at det er en videnskabelig afhandling, mener jeg, den må være interessant for en bred læserskare.

Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske, Roskilde Amts Sygehus, Fjorden. 

MODELLER OM ALDRING

Redigeret af Henning Kirk og Marianne Schroll

Viden om aldring 
- veje til handling

En antologi, der gør status over ældreforskningens resultater i form af modeller, der kan pege mod praktisk anvendelse
København: Munksgaard 1998
256 sider, illustreret 198 kroner 

De 11 forskere inden for det gerontologiske og det geriatriske felt, som har bidraget til bogen, er alle medlemmer af den arbejdsgruppe, Forskningsministeriet nedsatte i 1994 for at samle viden om aldring og beskrive den ved hjælp af modeller. Modellerne skulle bidrage til forbedring af indsatsen på ældreområdet. Et så bredt sammensat team af forskere giver mulighed for at inddrage vældig mange aspekter inden for området, og denne mulighed bliver da også brugt fuldt ud.

'Aldringens trekant', en trekant tegnet i et forvredet perspektiv, går igennem artiklerne. Trekantens vinkler symboliserer sociale rammer, psykiske ressourcer og helbred/funktionsevne. Billedet er brugt for at understrege, at de tre områder er forbundet, men at sammenhængen er vanskelig at beskrive.

Henning Kirk inddeler aldringen i tre overordnede forløb: Vellykket, sædvanlig og problemfyldt aldring, og han understreger nødvendigheden af forebyggelse på mange planer for at styrke den gamles handlekraft og -muligheder. Andrus Viidik opstiller en samlet biologisk aldringsmodel. Af modellen fremgår det, at evnen til vedligeholdelse og reparationer grundlæggende ligger i arvemassen, men at livsstil og levevilkår spiller ind og medfører store individuelle forskelle i aldringsprocessen. Marianne Schroll bruger en illustration 'Hovedvejen til færdighedstab' til at pege på, hvordan der kan sættes ind på de enkelte trin på hovedvejen, så det bliver en forebyggelsesmodel. Indsatsen skal ske både i forbindelse med sygdom og færdighedstab. Pia Fromholt beskriver samspillet mellem hjørnerne i aldringens trekant med vægt på psykiske ressourcer. Viden om at man kan træffe beslutninger, øger mulighederne for en autonom ældretilværelse. Bjørn Holstein ser alderdommen som en social konstruktion og vender opfattelsen om tab af roller til begrebet rolleekspansion. Han præsenterer tre modeller: 'Stigemodellen', der illustrerer livsløbet som en række trin, der ikke må være for langt imellem, og som den enkelte selv fortsat bygger op. 'Konvojmodellen', der inspirerer til at medtænke netværket, og endelig 'Selvbiografimodellen', som handler om det enkelte menneskes oplevelse af meningen med livet, hele livet, også alderdommen.

Livskvalitet er en bevægelig dimension, der eksisterer i samspil mellem den enkelte og samfundet, skriver Lise Lauritzen. Oplevelsen af et godt liv er personlig, men har dog nogle gennemgående træk: At være rask, at være af betydning for andre og ikke at være ensom.

Lise Lauritzen belyser aspekter ved demens, ser på livskvalitet hos patient og pårørende og præsenterer igangværende forskning i behandling. Lis Wagner beskriver egenomsorg som handlemulighed i forhold til 'aldringens trekant' og advarer mod at misforstå begrebet egenomsorg, så man undlader at yde hjælp til svækkede ældre.

Birgitte Rørbye præsenterer et nyt ældrebillede, de ældre som aktører. Mennesket påtager sig og bliver pålagt roller gennem livet. Ved erindringsarbejde fremstår disse skiftende roller som mønstre og giver mulighed for at revurdere livet, så man også i alderdommen kan leve et ansvarligt og aktivt liv. Det nye ældrebillede betyder, at gamle bruger deres ressourcer til frivilligt arbejde og ikke på arbejdsmarkedet. Inger-Lise Dyrholm beskriver betydningen af aktivitet og aktivering, og at det forudsætter, at man mestrer tre komponenter: At udvælge, at optimere og at kompensere. Det politiske perspektiv bliver behandlet af Birgitta Odén, der ser på ældrebilleder og socialpolitik ud fra en historisk tilgang, og af Bent Rold Andersen, der skriver om ældrepolitik og aldringsmodeller.

I de fleste kapitler peges der på forskningsmuligheder inden for det område, der bliver beskrevet, hvilket giver et godt indtryk af det enorme behov for forskning inden for ældreområdet.

Som uddybende litteratur ved undervisning i gerontologi er bogen et fund, og artiklerne viser, hvor nødvendigt det er at arbejde tværfagligt inden for ældreområdet. Jeg kan på det varmeste anbefale bogen som inspiration til refleksion i forbindelse med det daglige arbejde i ældreområdet.

Af Vibeke von der Lieth, sygeplejelærer i Københavns Amt, Sygeplejeskolen.