Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Næste kongres i København

København bliver værtsby, næste gang den internationale sygeplejerskeorganisation holder kongres i 2001. Kongressen finder sted i Bella Center fra den 10.-15. juni, og den internationale titel er: 'Nursing: A New Era for Action'.

Sygeplejersken 1999 nr. 29, s. 42

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

SY-1999-29-42-1aDen nordiske stand var bemandet med sygeplejersker i fortids- og fremtidsuniformer. Fra højre: Stuekone fra 1870'erne, de to næste er københavnske sygeplejersker fra århundredeskiftet, sygeplejerske fra Esbjerg i 1920'erne, sygeplejerske fra Bispebjerg i 1930'erne, afdelingssygeplejerske fra Rigshospitalet i 1960'erne, sygeplejerske fra Haderslev i 1960'erne, de to længst til venstre er et bud på miljøvenlige uniformer i hørstof i år 2020. Foto: Søren Svendsen

På en stand i konferencecentret i London gjorde Dansk Sygeplejeråd reklame for sig selv, for København og for den kommende kongres. Markedsføringen skete i samarbejde med de andre nordiske sygeplejerskeorganisationer i SSN.

Selve standen viste i billeder milepælene i organisationernes historie i de sidste 100 år.

Tilknappede kvinder i sygeplejeuniformer, forklæder og kapper på hovedet tog imod de interesserede. Uniformerne var kopier af de kjoler, som sygeplejerskerne har båret i forskellige tidsperioder i løbet af de sidste hundrede år, og de danske modeller var medarbejdere fra Dansk Sygeplejeråd. På standen uddelte de invitationer til at indsende abstracts til kongressen i 2001. 

SY-1999-29-42-1b      ​ SY-1999-29-42-1c

 
Nøgleord: ICN, SSN, uniform.

Tema: ICN-jubilæum