Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sundhed - en menneskeret

Menneskerettigheder havde høj prioritet på ICNs jubilæumskonference. Spørgsmålene lød blandt andet: Hvilke hensyn skal sygeplejersker tage til flertallets interesse kontra de svageste? Hvordan kan sygeplejersker være med til at sikre kvinders ret til sundhed?

Sygeplejersken 1999 nr. 29, s. 25-27

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Cheflæge i Den Internationale Røde Kors Komité, Pierre Perrin, talte om sygeplejerskers rolle i væbnede konflikter.Spørgsmål om menneskerettigheder er et vigtigt emne for verdens sygeplejersker, ikke mindst for sygeplejersker i udviklingslande.

Sammenhængen mellem menneskerettigheder og sundhed er kompleks. Ny teknologi giver konstant mulighed for nye behandlinger af sygdomme, men samtidig stiller den også sundhedsvæsenet over for etiske dilemmaer som prioritering af behandlinger og spørgsmål om, hvor grænsen går mellem sundhed og drømmen om det perfekte menneske.

I mange af verdens lande er der ikke overensstemmelse med flertallets ønsker til sundhedsvæsenet og den etiske forpligtelse til at sørge for, at alle har adgang til sundhedsydelser.

For Den Internationale Røde Kors Komités cheflæge Pierre Perrin er der ingen tvivl om, at sundhed er en menneskeret, som skal udstrækkes til alle mennesker. På konferencen talte han om sygeplejerskers rolle i væbnede konflikter. Her er Røde Kors-sygeplejerskers opgave at tage sig af ofrene og sikre, at hjælpen bliver ligeligt fordelt.

''For at træffe etisk rigtige beslutninger skal sygeplejersken først og fremmest huske, at fokus er på ofret, mennesket. Derudover skal hun handle ud fra de etiske kodekser og deklarationer, som det internationale samfund har vedtaget, og som landene har skrevet under på. Hun skal også kende de principper, som hendes organisation arbejder efter. Som organisation er det vigtigt at forholde sig neutralt og upartisk i en konflikt,'' sagde Pierre Perrin.

Privatisering af sundheden

Formand for den ecuadorianske sygeplejerskeorganisation Rosa Elina Santamaria Acurio, som også er sygeplejelærer på universitetet i Quito, fortalte om kampen for at sikre, at de 60 procent, der lever under fattigdomsgrænsen i Ecuador, heraf 20 procent ekstremt fattige, får adgang til sundhedsvæsenet. Sygeplejersker er blandt de fattige, som ikke kan leve af deres meget lave løn, selv om de ofte har to job.

I Ecuador har en meget lille og meget rig gruppe mennesker stor indflydelse på regeringen, og private firmaer står på spring for at overtage det ecuadorianske sundhedsvæsen.

''I nogle lande er det offentlige sundhedsvæsen helt overtaget af private. Vi kæmper stadig for at undgå det. Problemet er, at vores regering alene ser sundhedsvæsenet som en udgift, ikke som en investering. De har glemt, at sundhed er en menneskeret, og vi taler for døve øren.

Dilemmaet for sygeplejerskerne er, om vi skal opfylde regeringens ønsker eller de fatttiges behov. Regeringen garanterer os, at den private sektor vil yde service til alle, og her bør vi forholde os kritisk, for hvordan kan et privat firma udføre eksempelvis vaccinationsprogrammer til en lavere pris, end hvad det koster i det offentlige system i dag?'' spurgte Rosa Elina Santamaria Acurio.

Et alvorligt sundhedsproblem i Ecuador er manglen på rent drikkevand. Hvert andet spædbarn i Ecuador er fejlernæret ved fødslen, blandt andet på grund af mangel på rent vand, og en femtedel bliver født undervægtige.

''At skaffe rent drikkevand er et spørgsmål om logistik, som bør løses for at undgå mere alvorlige sygdomme som undervægt ved fødslen. Undervægt leder til sygdomme i barndommen og i teenagealderen,'' sagde Rosa Elina Santamaria Acurio.

''Under andre neoliberale regeringer, eksempelvis i Argentina og Peru, er fejlernæring og fattigdom stigende. Latinamerika tager ikke deres ansvar for sundhedsvæsenet

Side 26

SY-1999-29-25-1aCheflæge i Den Internationale Røde Kors Komité, Pierre Perrin, talte om sygeplejerskers rolle i væbnede konflikter. Foto: Søren Svendsen. 

Side 27 

alvorligt. Vi bruger kun 1,4 procent af vores bruttonationalprodukt på sundhedsvæsenet mod 12,7 procent i USA og 9,1 i Canada,'' sagde hun.

Kvinders adgang til sundhed

Sygeplejeprofessor Afaf Meleis ved universitetet i San Fransisco, USA, var inviteret til ICN-konferencen for at tale om kvinders ret til reproduktiv sundhed. Hun lagde imidlertid ud med at forholde sig kritisk til netop denne fokusering på kvinders reproduktive egenskaber.

''Det er overordentligt problematisk at skille kvinders reproduktive sundhed fra deres ret til sundhed i almindelighed. Lad mig derfor først slå fast: Sygeplejersker kan spille en vital rolle, når det gælder om at hjælpe kvinder til at opnå deres rettigheder, hvis vi gør det til vores fremmeste opgave at se på kvinderne, som de ser sig selv, og behandle og pleje dem på deres egne betingelser,'' sagde Afaf Meleis.

At sikre kvinder sundhed på deres egne betingelser indebærer blandt andet, at sundhedsydelserne omfatter alle aspekter omkring kvinders sundhed, heriblandt gynækologiske problemer, hjælp til kvinder udsat for vold og sundhedspleje til børn. Sundhedsydelserne skal endvidere være økonomisk opnåelige for kvinderne, og kvinderne skal have praktisk mulighed for at modtage hjælpen, når de samtidig skal tage sig af deres familie og arbejde.

SY-1999-29-25-1bSpørgsmål om menenskerettigheder er et vigtigt emne for verdens sygeplejersker, ikke mindst for sygeplejersker i udviklingslande.

''Ved at anerkende kvinders arbejde uden at bagatellisere deres indsats, ved at støtte deres mål med livet og ved at se dem som hele mennesker, først da kan vi sige, at vi opfatter deres ret til sundhed som en fuldstændig ret frem for at opfatte deres sundhed alene som reproduktiv sundhed.''

Hun kritiserede blandt andet verdenssamfundet for at sammenblande kvinders rettigheder med programmer, der skal begrænse befolkningstilvæksten i udviklingslande, og projekter, der går ud på at forhindre spredning af hiv-smitte. Interviewundersøgelser blandt kvinder med lav indkomst i udviklingslande, som Afaf Meleis har stået for i samarbejde med internationale kolleger, viser, at kvinderne selv er fokuseret på helt andre problemer. De er først og fremmest optaget af at opfylde de mange krav, familien og arbejdspladsen stiller. Afaf Meleis opfordrede sine internationale kolleger til at se kvinder som individer, som har brug for hjælp til at løse deres individuelle problemer.

''Globalt er der en tendens til, at kvinder bliver marginaliseret og undertrykt, fordi de er mødre, og det forventes, at de skal ofre sig for alle og fornægte sig selv. Ved at fornægte sig selv undlader kvinder at sørge for deres egen sundhed.''

Hvis kvinders sundhed skal forbedres mærkbart på globalt plan, kræver det ifølge Afaf Meleis, at der sker politiske ændringer og ændringer i uddannelsessystemer, i klinisk praksis og i de emner, der forskes i.

''Som sygeplejersker er vores engagement i spørgsmål om kvinders sundhed vigtig og i høj grad i overensstemmelse med vores uddannelse. Vi udgør en talstærk styrke, der har fokus på mennesker, deres levevilkår, deres miljø og deres sundhed. Vores mål er at forbedre folks levevilkår. Sygeplejersker er til rådighed for de mennesker, vi har med at gøre, og vi er som regel de sundhedspersoner, der har den stærkeste relation til vores klienter. Hver for sig kan vi skabe små forbedringer for kvinders sundhed, men sammen kan vi skabe store forbedringer,'' sagde Afaf Meleis.

Nøgleord: ICN-jubilæum, kvinder, menneskerettigheder.

Tema: ICN-jubilæum