Vægten lagt på de gode relationer

Otte bidrag til læserkonkurrencen, som gik ud på at beskrive sygeplejen til en velkomstbrochure, er løbende blevet bragt i Sygeplejersken fra nummer 50/98. Hermed stopper vi præsentationen af enkelte konkurrencebidrag. Tilbage har vi 59 velkomstbrochurer, som det ikke er muligt at give forfatterne individuel tilbagemelding på.

De tre dommere og jeg er de eneste, der har læst konkurrenceindlæggene. Nok skulle indlæggene bedømmes på nogle udtalte kriterier, men de er med sikkerhed også blevet bedømt subjektivt. Ikke to mennesker vil læse den samme velkomstbrochure på samme måde. Der vil være lige så mange opfattelser, som der er læsere. Det eneste, man kan forholde sig fuldstændig objektivt til, er lixtal, retskrivning og tegnsætning, som der findes regler for. Selv spørgsmålet om, hvorvidt sygeplejen er beskrevet ud fra et brugerperspektiv, om den er beskrevet i overensstemmelse med institutionens målsætning og i et sprog, der er afstemt efter målgruppen, vil blive besvaret ud fra en fortolkning og personlig oplevelse. Faglige og private erfaringer, særlige interesser og kæpheste vil spille ind på oplevelsen. Nogle får røde knopper af en bestemt tiltaleform, andre vil reagere på særlige ord. Den samme sætning kan få den ene læser til at føle sig talt ned til, mens en anden læser vil opfatte den som en nyttig oplysning. Det gælder for patienter, og det gælder for et dommerpanel og en sygeplejefaglig medarbejder.

Vi besluttede derfor, at der ikke skulle laves en sammenkogt ret af fire personers oplevelser, et kompromis vi kunne blive enige om. I stedet fik dommerne tilbud om at komme med deres personlige indtryk af konkurrencebidragene, og hvad hver især havde hæftet sig særligt ved.

Hverken sygeplejen eller noget andet fag kan præsenteres udtømmende i en pjece. Forfatterne vil fremhæve, hvad de finder vigtigst at formidle, og udelade andet. Bagved ligger en opfattelse af sygepleje, måske en teori.

Indholdet i en sygeplejeteori kan beskrives i forhold til fire dimensioner: Sygeplejens ansvarsområde, metoder, mål og kontekst.

Konteksten skulle indsenderne gøre rede for ved at beskrive institutionelle forhold, det vil sige, hvor sygeplejen skulle udføres, hvem den var rettet mod, og om den skulle udføres inden for en overordnet målsætning og værdigrundlag. Det har faktisk alle indsendere gjort meget omhyggeligt og klart. Vi har fået at vide, om velkomstbrochuren skulle udleveres på en sengeafdeling, i et ambulatorium, i hjemmesygeplejen eller i en lægekonsultation. Der fremgår også, om brochuren henvender sig til børn, voksne, pårørende, kronisk syge, akut syge eller raske.

Der er velkomstbrochurer fra sundhedspleje, hjemmesygepleje og integrerede ordninger, men ingen fra egentlige plejehjem eller fra bedriftssundhedstjenesten. Den primære sundhedstjeneste tegner sig for mellem en trediedel og en fjerdedel af velkomstbrochurerne, hvilket er relativt mange. Det siger måske noget om, at sygeplejersker i den primære sundhedstjeneste mærker et noget større behov hos patienterne for at få defineret sygeplejerskens rolle, end sygehussygeplejersker gør.

De resterende velkomstbrochurer fra sygehuse kommer fra sengeafdelinger, ambulatorier, behandlingsafdelinger, modtageafdelinger og en enkelt fra et patienthotel. Kun to psykiatriske afdelinger har givet lyd fra sig. De fleste brochurer er rettet mod voksne patienter og pårørende. Kun en enkelt henvender sig direkte til børn.

Fagligheden

Det er altså inden for den kontekst, sygeplejen udspiller sig. Sygeplejens ansvarsområde,

Side 37

metoder og mål kunne man så forvente var beskrevet i en eller anden form under fællesbetegnelsen 'sygeplejen'. Det har virkelig overrasket mig, hvor svært det har været. I hen ved to tredjedele af konkurrencebidragene har det næsten ikke været til at aflæse, hvilken faggruppe der er tale om. Enkelte har erstattet en beskrivelse af sygeplejen med en døgnrytmeplan.

Man kan aflæse rigtig mange gode hensigter i omtalen af sygeplejen. De fleste gør meget ud af at fortælle, at patienten skal føle tryghed, være med i et samarbejde, kunne læsse sine bekymringer af, skal føle sig godt tilpas, at man vil støtte, og at man vil tage udgangspunkt i patientens behov og ressourcer, at man vil lægge planer og så videre.

Det er gode hensigter, som patienten forhåbentlig også får at mærke. Men udtrykker det faglighed? Er det ikke netop intentioner, der kendetegner alle, der arbejder i social- og sundhedssektoren? Findes der overhovedet en socialrådgiver, en læge, en psykolog, en social- og sundhedshjælperelev, som vil stille sig op og sige noget andet, for eksempel:

''Jeg er ligeglad med, om patienten føler sig tryg. Jeg kunne ikke drømme om at samarbejde med patienten eller klienten. Kom ikke med dine bekymringer til mig, og om du føler dig godt tilpas, interesserer mig ikke. Dine behov er uvedkommende, og ressourcer har du ingen af. Planlægning bruger vi ikke her.'' – Nej, vel?

Der skal nok være patienter eller klienter, som indimellem oplever det sådan, men det står næppe i noget værdigrundlag for nogen faggruppe. De skønne hensigter og samarbejdsviljen er ikke fagspecifik.

Man kan også spørge, om det overhovedet har værdi for patienten eller klienten at læse om de gode hensigter. Det er vel snarere noget, han skal mærke. Bliver en patient mere tryg af at læse, at personalet ønsker, han skal være tryg? Jeg kan ikke besvare spørgsmålet, men lige som valgløfter og anprisninger af varer og tjenesteydelser i reklamer, kan det vække skepsis.

Set som udtryk for en sygeplejeteoretisk tankegang defineres ansvarsområdet især gennem etablering af et forhold og samspil mellem patient og sygeplejerske. Af metoder nævnes ofte delegerede opgaver som sårbehandling og medicinering, mens det har været sjældnere at se sygeplejens selvstændige ansvarsområde beskrevet. Kun få kommer for eksempel ind på observation og forebyggelse af komplikationer og oplæring i nye færdigheder, eller hvilke konkrete vejledningsopgaver der er karakteristiske i netop deres praksis.

Venlig imødekommenhed

En typisk udtalelse som for eksempel: ''Vi vil forsøge at svare på alt, hvad du spørger om,'' siger meget om venlig imødekommenhed, men ikke noget om faget sygepleje eller vidensgrundlag. Mange omtaler plejepersonalet under ét og skelner ikke mellem plejepersonalets forskellige kompetencer. Et ord som ansvar benyttes kun af meget få.

Et mantra inden for sygeplejen er, at sygeplejen skal gøres synlig. Det handler om anerkendelse af faget, og det handler om, at patienternes forventninger er afgørende for, hvordan sygeplejerskerne bliver brugt. Ingen tvivl om at kvaliteten af forholdet mellem patient og sygeplejerske er afgørende for, om patienten kan drage nytte af sygeplejen, men her svarer omdømmet og forventningerne vel også nogenlunde til virkeligheden. Det er nok snarere sygeplejerskens viden, kompetencer og ansvarsområde, patienterne er usikre over for og ikke har tilstrækkelige forventninger til, lige netop det, det har vist sig svært at få formidlet på skrift.

Fagbevidstheden i konkurrencebidragene var det, der først og fremmest faldt mig i øjnene. Mere vil jeg heller ikke kommentere her, og det er lidt uretfærdigt, for der var mange originale, kreative og fine idéer, som også kunne have været fremhævet. Selv om redaktionen ikke vil præsentere og kommentere flere bidrag og ikke kan give individuelle tilbagemeldinger, håber dommerpanel og redaktion, at kommentarerne til de offentliggjorte velkomstpjecer og de mere generelle kommentarer kan vise sig nyttige, når der i fremtiden skal laves velkomstpjecer og andet skriftligt informationsmateriale til patienter og klienter.

Nøgleord: Læserkonkurrence, patientinformation.