Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 1999 nr. 43, s. 50

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

KROPPEN HUSKER TABET

Doris Ottesen

Børn og sorg  om forældretab i barndommen

Frederikshavn: Dafolo 1999
64 sider, 98 kroner 

SY-1999-43-50-1bAt miste en forælder i barndommen er skelsættende for et barn. Tabet er uundgåeligt, men omgivelserne har indflydelse på, om det udvikler sig til et traume, og hvordan barnet komme videre i livet.

Doris Ottesen er teolog og har personlig erfaring med forældretab i barndommen. Hun fortæller, hvordan voksne kan hjælpe børn, der har mistet, og hvad de skal være opmærksomme på. I børnehaver og skoler er der ikke tradition for at forholde sig til børn og sorg. Det er tilfældigt og ikke altid på kvalificeret vis, institutionerne forholder sig til børn, der har lidt tab.

Børn oplever ensomhed og isolation i forbindelse med forældretab, så barnet skal have mulighed for at få hjælp og støtte. Der gives flere fine eksempler på, hvad en forælders død kan betyde for børn. Et sted fortæller en kvinde, hvordan hun havde fortrængt oplevelsen af sin faders død. Som voksen får hun en buket liljer, hvis duft sætter hende i forbindelse med tabet af faderen.

Kroppen glemmer ikke oplevelsen. Bogen behandler generelt reaktioner på sorg. I tre afsnit beskrives reaktioner, der er specifikke for barnets alder. Der er forslag til svar på nogle af de svære spørgsmål, børn stiller. Bogen egner sig godt som baggrund for mødet med et barn, der har mistet.

Den er skrevet til lærere og pædagoger og andre, som er tæt på børnenenes hverdag. For sygeplejersker kan den også have sin berettigelse, men den er ikke uddybende nok, hvis man søger en dybere baggrund for reaktioner på tab. 

Malene Marianne Elrond, sygeplejelærer ved Sygeplejeskolen i Vestsjælland.

VEER PÅ POSE

Mette Egelund Olsen, Kissen Møller Hansen
Fødselsbilleder
København: Gyldendal 1999
182 sider, illustreret. 248 kroner 

SY-1999-43-50-1aStik hende en kop kaffe, hun er ansat ved mysteriet'' skrev Helge Rohde i en hyldest til jordemoderen. Og ansat ved mysteriet er lige, hvad hun er. Bogen beskriver 13 mysterier i forskellige familier. Målet har været at skildre fødslen i dens mangfoldighed og at gøre op med myten om den gode fødsel.

Variationen er stor. Læseren er med til en tvillingefødsel, et kejsersnit, en hjemmefødsel, en fødsel, hvor barnet hjælpes ud med sugekop, en fødsel, hvor to større børn er med, og også en fødsel, hvor barnet ikke længere lever. Mangfoldigheden er meget synlig, og den gode fødsel findes der ikke kun én opskrift på. Det ved man, når bogen lægges væk. Oplevelsen af fødslen er afhængig af samspillet med jordemoderen. Alliancen mellem jordemoder og fødende synes at være mere vigtig, end om den til tider forskræmte mand henter kolde og varme klude på de rigtige tidspunkter.

Bogens store, sort-hvide fotografier fungerer ikke som underlægningsmusik. De er en helt nødvendig del af fortællingerne og er taget med sans for ikke at blotte eller udstille familien. Samtidig får de vist den sælsomme fjernhed, der præger nogle af de fødende. De fødende er midt i en oplevelse, der bringer dem ud på en anden galakse, ser man.

Fødselsberetningerne er ind imellem lidt for kulørte for min smag, men det må være i orden med lidt poesi, når bogen er skrevet til alle fødende med læselyst og ikke kun til personale i sundhedssektoren.

Som en del af sundhedssektoren kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved hygiejnen. Der er personale på fødestuen med ur på, og en af de fødende sætter en fod imod hjælperens dinglende ørering i et forsøg på at klare strabadserne. Det er uprofessionelt, at ringe, ure og lange øreringe ikke tages af, synes jeg.

Den mest rolige og ukomplicerede fødsel er hjemmefødslen hos landmandsfamilien. Manden i huset forstår sin kvinde på baggrund af de mange dyr, han har set fare og kælve, og han fortæller om de paralleller, han ser mellem dyr og mennesker. Klokken fem om morgenen fødes barnet. Kvinden står op umiddelbart efter fødslen, og livet fortsætter som normalt, men familien går tidligt i seng den aften, for dagen føles lang som to dage. Det kan man godt forstå. Måske skulle fødselsforberedelse kombineres med et besøg på en gård, så det hele bliver lettere at forstå.

Naturen får i mange andre tilfælde hjælp af teknikken, og det er godt nok. I begejstring over det naturlige skal man ikke glemme, at naturen tidligere kostede mange kvinder livet i barselssengen og gjorde endnu flere børn moderløse. ''Tænk, at man kan få veer på pose,'' siger en fødende om det vestimulerende drop, hun forsynes med. Ja, tænk. En anden kvinde får vist moderkagen. Hun kan se livets træ og kalkaflejringer fra rygningen. Mon rygere ved, at moderkagen afslører forbruget af cigaretter?

Står man over for mysteriet, er det en fin bog, og professionelle kan bruge den, hvis de vil nå ud til fødende på en anden måde. Her er der mulighed for at se billeder sammen.

Af Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder i redaktionen, Sygeplejersken.