Høj faglighed fastholder de ældre sygeplejersker

Side 8

Billede

Side 9

På kort sigt handler det om at skaffe hænder nok. På længere sigt handler det om motivation. Om holdninger, om seniormedarbejdernes selvværd og anseelse på arbejdspladsen.''

Torben Cordtz, direktør for Centralsygehuset i Nykøbing Falster, har fået et andet syn på seniormedarbejdere og seniorpolitik, siden han gik ind i et FTF (Funktionærerne og Tjenestemændenes Fællesråd) projekt om fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet.

Oprindelig gik han han med, fordi han kunne se, at der bliver problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft om ganske få år. Det gælder ikke mindst sygeplejersker. Storstrøms Amt har allerede i dag svært ved at skaffe sygeplejersker til job i sengeafdelinger og til aften/nattevagter ude i de små kommuner.

Men som projektet er skredet frem, har han ændret opfattelse. Seniorpolitik drejer sig ikke kun om at presse folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, men snarere om at etablere en arbejdspladskultur, hvor de ældres viden, ekspertise og erfaring værdsættes og kombineres med de yngre medarbejderes gåpåmod, mener han. Selv bruger han ordene liv, ære og velfærd:

''Det er flotte ord, men de bør dække over en virksomhedspolitik, hvor de ansatte får mulighed for at udvikle sig hele deres arbejdsliv. Den enkelte medarbejder har sin status i arbejdsteamet i kraft af sin kompetence og faglige viden. Det bør holdes ved lige indtil den dag, medarbejderen selv vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Sakker man bagud, mister man omgivelsernes respekt. Til sidst giver man op og forlader arbejdspladsen. Ad bagdøren, hvis jeg må bruge det udtryk. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen er indstillet på at bevare hver enkelt medarbejders faglige integritet i hele arbejdsforløbet. På den måde fastholder man en ressourceperson i virksomheden, og når tiden kommer til tilbagetrækning, kan vedkommende forlade arbejdspladsen ad fordøren med sin selvrespekt i behold og tage fat på næste fase af sit liv.''

Prikkerunderne

Torben Cordtz mener ikke, en sådan seniorpolitik er urealistisk, og nævner som eksempel bankernes prikkerunder for nogle år siden:

''Her sagde man farvel til en gruppe værdifulde medarbejdere. Bankerne skulle lukke filialer og i det hele taget skære ned på antallet af ansatte. Hvem valgte man at give en fyreseddel? De ældre, dygtige medarbejdere. Dengang kastede man nogle ressourcer på porten. Det vidste man bare ikke. Man ville hellere satse på de unge. I løbet af ganske kort tid stod man imidlertid med en generation af ansatte, som mange bankkunder undsagde. Mange brød sig ikke om rådgivning af unge mennesker, der kunne være deres børn eller børnebørn.

Hvis jeg som sygehusdirektør skal overføre erfaringerne fra bankernes prikkerunder til sundhedsvæsenet, må jeg tage højde for en naturlig alderssammensætning i vores arbejdsteam ­ ikke for at fravælge de unge, men for at bibeholde de ældre. Det er både de ansatte og patienterne bedst tjent med.''

Torben Cordtz fortæller, at man undervejs i projektarbejdet også diskuterede betydningen af generalistviden og specialistviden.

Erfaringen viser, at man i dag er på vej væk fra det generelle til det specielle. Det er en udvikling, der hænger sammen med de korte sygehusindlæggelser og den komplekse pleje og behandling:

''Projektgruppen, der også har haft deltagelse af Dansk Sygeplejeråd i Storstrøms Amt, nåede faktisk frem til, at der er ved at ske et skift i den professionelle identitet på afdelingerne. Tidligere arbejdede man meget alene og skulle være god i bredden. I dag arbejder man i team, hvor den enkeltes kompetence og specialviden skal være mere dybtgående. Det betyder, at vi bevæger os væk fra generalistjobbet over i teamfunktionen, hvor hver medarbejder løser sin del af opgaven i samarbejde med de øvrige medlemmer af teamet. Tænk for eksempel på teamet på skadestuen. Hvis én falder fra her, mister holdet noget af sin ekspertise og identitet, og virksomheden lider et værdimæssigt tab, for folk tager jo deres viden med sig, når de går.

I virkeligheden burde medarbejdernes erfaring og viden indgå på lige fod med andre aktiver i virksomhedsregnskaberne.''

Et samfundsanliggende

Arbejdsgruppen har valgt at brede begrebet seniorpolitik ud til ikke blot at være et element, der skal være indeholdt i den generelle personalepolitik på den enkelte arbejdsplads, men til at være et samfundsanliggende. Aldring angår alle, påpeger arbejdsgruppen. Derfor må også de yngre årgange begynde at betragte seniorpolitik som noget, der kan bidrage til deres egen personlige planlægning af deres arbejdsliv og deres liv i det hele taget:

''Der har været så utrolig stor fokus på de unge værdier, at man næsten har fortrængt dem, der forbindes med aldring,'' siger Torben Cordtz.

''Når folk når en vis alder, har man næsten afskrevet dem. Sådan har indstillingen været længe. Men de ældre kan altså bruges. Der er faktisk nogle kvaliteter, der ligefrem styrkes med årene. Ud over at få større faglig erfaring og mere livserfaring skærpes eksempelvis præcisionen på mange områder. Det skal vi benytte os af på arbejdspladserne. For sygehusenes vedkommende kræver det nok nytænkning. Ikke alene skal medarbejdernes kompetence holdes ved lige og fornyes arbejdslivet igennem, men måske burde vi også ændre opgavefordelingen og skabe nye typer af job, hvor man netop kan udnytte de ældres kvaliteter.''

Torben Cordtz nævner som eksempel palliativ pleje, der kræver livserfaring og stor faglig indsigt. Her forestiller han sig, at hospitalssygeplejerskerne kunne indgå i plejen af de syge i eget hjem. Alternativet ville jo være, at disse patienter var indlagt på sygehuset.

Selv mener han, at det offentlige udmærket kan agere spydspids i den omstillingsproces, der skal til for at fastholde de ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Men det kræver naturligvis ressourcer, som må findes blandt andet via overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Her bør der afsættes midler til udvikling af seniorpolitiske modeller, fremhæver han og peger også på, at der kan ske en uheldig udvikling med store lønglidninger, hvis alt for mange alt for hurtigt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Torben Cordtz har ikke tænkt sig at lade det blive ved de pæne ord alene:

''Projektarbejdet har givet mig mange værdifulde ideer til vores fremtidige personalepolitik på sygehuset. Første trin bliver at tage det op i hovedsamarbejdsudvalget, som jeg selv er formand for, og så i øvrigt prøve at inspirere opad i mit eget system. Jeg glæder mig til et stykke spændende udviklingsarbejde.''

Nøgleord: Arbejdsmiljø, netværkssamarbejde, seniorpolitik, sygeplejerskemangel.

Når sygeplejersker har en vis alder, har man næsten afskrevet dem. Men de ældre kan og skal bruges, mener sygehusdirektør Torben Cordtz.