Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hver tredje kommune taler fælles sprog

Interessen er stor for at indføre standarden Fælles Sprog i den kommunale hjemmepleje. En undersøgelse blandt 192 kommuner viser, at over en tredjedel anvender Fælles Sprog i én eller anden form.

Sygeplejersken 1999 nr. 48, s. 18-19

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Efter flere års udvikling og afprøvning i 18 testkommuner ligger det færdige katalog over Fælles Sprog fra Kommunernes Landsforening (KL) nu klar til brug.

Formålet med Fælles Sprog er at definere, hvad man forstår, når man eksempelvis taler om, at man har givet hjælp til ''personlig hygiejne'' eller ''psykisk pleje og omsorg.'' Forskellige faggrupper og politikere skal blive bedre til at forstå hinanden. Det kan bl.a. bruges som baggrund for diskussioner af, hvordan man bruger ressourcerne mest hensigtsmæssigt, eller hvordan man skaber en mere ensartet visitation. Et af perspektiverne med at benytte Fælles Sprog er, at man kan foretage kvalitetsudviklingsprojekter. Eksempelvis vil man kunne vurdere, om bestemte ydelser har den effekt, som var målet med ydelsen.

Kataloget over Fælles Sprog er på 30 sider og indeholder en model for funktionsvurdering, et ydelseskatalog og nøgletal for personale, økonomi og boliger.

Funktionsvurderingen består af ni vurderingsområder, hvor den enkelte borgers grad af hjælpebehov vurderes inden for fire funktionsniveauer. Vurderingsområderne er:

  • Personlig pleje
  • Spise og drikke
  • Mobilitet
  • Daglig husførelse
  • Aktivitet
  • Socialt samvær/ensomhed/netværk
  • Mental og psykisk tilstand
  • Akut/kronisk sygdom/handicap

Boligens indflydelse på borgerens samlede funktionsevne

Funktionsniveauet skal hjælpe med at tegne et billede af, hvad den enkelte borger kan klare inden for det enkelte vurderingsområde. Formålet er at skabe en entydig forståelse af, hvor funktionsniveauet ligger, uanset hvor mange forskellige personer, der har ansvaret for at visitere.

Kataloget over ydelser indeholder 14 typer inden for individrettede ydelser (fx personlig pleje, rengøring) og 14 typer inden for grupperettede ydelser (fx træning, undervisning). Ydelserne i kataloget går især på praktisk bistand og rengøring.

Projektet mangler finansiering

Ydelser inden for sygepleje, træning og aktiviteter er sparsomme i det nuværende katalog, og det er nogle

Side 19

områder, som KL gerne vil arbejde videre med. Problemet er imidlertid finansiering.

Officielt sluttede projekt Fælles Sprog 1. juli 1999, og lige nu er det uvist, hvornår kataloget kan blive videreudviklet.

''Flere kommuner udvikler selv Fælles Sprog på sygeplejedelen og trænings- og aktivitetsdelen. Det kan blive svært at fastholde den fælles standard, hvis vi ikke fra Kommunernes Landsforening kan koordinere udviklingen,'' siger Mette Vinther Poulsen, der er konsulent i KL.

Et vigtigt mål med projektet er at få søsat en landsdækkende database, hvor kommunerne kan indberette deres standardiserede data og lave sammenligninger på tværs af kommunegrænser. Databasen er udviklet, men der mangler penge til at indkøbe det nødvendige tekniske udstyr.

Faglig udvikling

Ifølge en undersøgelse, KL har gennemført blandt landets kommuner i maj 1999, anvender omkring en tredjedel af kommunerne i dag Fælles Sprog enten som et pilotprojekt eller permanent. 192 kommuner ud af 275 svarede på spørgsmålene, og af svarene fremgår bl.a., at over halvdelen af kommunerne overvejer at indføre sproget.

Formålet med at ville indføre Fælles Sprog er forskelligt i kommunerne, og det kan afhænge af, hvilken gruppe, der presser på for at få det indført.

''Hvis politikerne er den fremtrædende part i projektet, er det ofte ledelsesinformation, der er hensigten med at ville indføre sproget. Hvis det er personalet, der er drivkraften, kan formålet være faglig udvikling og tværfaglig udvikling. Der er også eksempler på, at interessenterne er enige om, at man gerne vil skabe en mere ensartet visitation,'' fortæller Mette Vinther Poulsen.

Hun advarer kommuner mod at indføre Fælles Sprog i den tro, at det standardiserede sprog alene kan gøre visitationen ensartet.

''Det er vigtigt, at man har en proces inden indførelsen af Fælles Sprog og løbende undervejs, hvor man synliggør, om man forstår begreberne ensartet. Eksempelvis ved at man gennemgår forskellige visitationssituationer og diskuterer, hvordan man vil gribe dem an,'' siger Mette Vinther Poulsen.

Informationer om Fælles Sprog og det færdige katalog kan bl.a. læses i sin helhed på Kommunernes Landsforenings hjemmeside på Internet på: www.kl.dk