Look good, feel better: Et kursus for kvinder med kræft

Side 40

Billede

Side 42

Sygeplejersker bliver dagligt konfronteret med de følger, sygdom og behandling har på kræftramte kvinder. Mange kvinder med kræft oplever, at der sker en forandring af deres krop, udseende og kropsfunktion. Som følge af kræftsygdommen kan de fx få voldsomt vægttab, synlige tumorer eller miste en legemesdel. Da krop og udseende er en vigtig del af den personlige identitet og selvopfattelse, kan ændringerne føles stærkt belastende. Det gælder ikke mindst i vores kultur og tid, hvor netop krop og udseende er i fokus.

På Onkologisk Ambulatorium hører vi ofte kræftramte kvinder udtale sig om, hvordan forandringerne af kroppen påvirker deres selvopfattelse. De siger fx, at de føler, de ser kronisk trætte og hærgede ud, at ansigtet er nøgent, at deres sygdom er synlig for alle, og folk derfor kigger efter dem på gaden. De føler, de har mistet deres kvindelighed, føler sig udenfor, føler de fremprovokerer angst, ubehag eller usikkerhed hos omgivelserne. Sådanne følelser kan forståeligt nok medvirke til, at kvinden måske vælger at isolere sig.

Mange kræftpatienter bliver mærket af deres sygdom på en sådan måde, at andre kan identificere dem som kræftsyge. Mærkerne formidler informationer om patienten til omverdenen, som er nedværdigende eller miskrediterende og medfører et brud på en ellers sammenhængende facade. Den slags mærker kalder man også stigma-symboler. Den syge bliver stigmatiseret eller mærket som en person, der for stedse er på vej ud af den normale orden (1).

Identiteten trues

Når kroppen pludselig forandres som følge af sygdom, trues identiteten. Man mister nogle af sine personlige karakteristika og derved noget af sig selv, og det ændrede udseende bliver en daglig påmindelse om sygdommen.

Begrebet body image, der i de seneste år er blevet integreret i specielt den onkologiske sygepleje, handler netop om sammenhængen mellem forandringer af kroppen og identiteten. Begrebet kan vel bedst oversættes med en persons kropsopfattelse eller kropsbevidsthed.

Den engelske sygeplejerske Bob Price definerer begrebet i sin bog ''Body image ­ nursing concepts and care.'' Med henvisning til Shilder (1935) siger han, at det er: ''Det billede af vores krop, som vi former inde i hovedet, det vil sige den måde, vi selv opfatter vores krop på'' (2, side 3). Billede af, hvordan vi ser ud og fungerer, danner vi i løbet af barndommen og voksenalderen gennem forskellige aktiviteter og erfaringer.

Bob Price inddeler begrebet i tre elementer: Body reality, body presentation og body ideal.

• Body reality er den objektive beskrivelse af kroppens fysiske udseende og dens fysiske tilstand, uanset om vi er syge eller raske. Det er ikke en konstant størrelse, da vi hele tiden skifter udseende, jo ældre vi bliver.
• Body presentation handler om de signaler, vi sender ud: vores kropssprog og mimik og vores måde at bevæge os, klæde os og smykke os på.
• Body ideal er det indre billede, vi har skabt af os selv og den måde, vi ønsker, at kroppen skal se ud og fungere på. Forældre og søskende og senere også fotomodeller, popstjerner og kammerater er vigtige rollemodeller. Body idealet er altså en slags personlig standard, som man måler sin body reality og body presentation ud fra.

Når en kræftramt kvindes krop forandrer sig som følge af sygdommen, opstår der en konflikt mellem hendes oprindelige body image og de forandringer, som sygdom eller behandling forårsager. At skulle forholde sig til et forandret body image kan helt overskygges af, at man er udenfor eller anderledes, og det kan opleves krænkende. Man kan føle begrænsninger både fysisk, psykisk og socialt. Samtidig kan man have en følelse af, at kroppen ikke understøtter og er med en. 

Workshop om hudpleje og makeup

Hver anden tirsdag er der workshop på Onkologisk Ambulatorium på Amtssygehuset i Herlev. 12 kvindelige kræftpatienter får mulighed for at tilbringe et par timer eller tre i selskab med lidelsesfæller og tre kompetente makeup-konsulenter, der kan vejlede dem om hudpleje og makeup. Noget, der for kvinderne kan være lige så vigtigt som en brystprotese eller en paryk.

Kvinderne er forventningsfulde, åbne og lidt spændte. Mange har gjort lidt ekstra ud af påklædning, hår og makeup. Samtalen handler naturligt nok meget om udseende og fremtoning. Der bliver udvekslet erfaringer med at løse kosmetiske problemer som fx bare pletter på hovedet, og omgivelsernes reaktion på sygdommen diskuteres. Stemningen er afslappet med megen latter og humor.

Look Good ­ Feel Better-programmet, som workshoppen udspringer af, er et humanitært program, der tager sigte på at råde kræftramte kvinder i relation til deres body presentation. Workshoppen giver mulighed for, at det kan ske i en hyggelig og positiv atmosfære, hvor makeup-konsulenter forsøger at afhjælpe eventuelle hudproblemer som følge af kræftsygdommen eller behandlingen. Målet er, at kvinderne gennem god hudpleje og naturlig makeup føler, at de gør noget godt for sig selv og opnår større velvære. Derved får de styrket selvtilliden i en ellers svær periode af deres liv. Det er gratis for kvinderne at deltage i workshoppen. Det lader sig gøre, fordi kosmetikindustrien og den danske kosmetologforening samarbejder med Kræftens Bekæmpelse og sponsorerer Look Good ­ Feel Better-programmet.

Sygeplejerskens rolle

Det er sygeplejerskerne i Onkologisk Ambulatorium, der instruerer makeup-konsulenterne, så de er rustet til at

Side 43

vejlede kræftpatienter. Makeup-konsulenterne skulle gerne på et overordnet plan kende til de problemstillinger, der kan være forbundet med at have en kræftsygdom, de behandlings- og støttemuligheder der er til rådighed, og de bivirkninger der kan opstå. Ofte medfører behandlinger og bivirkninger ret voldsomme forandringer af patientens fremtoning, hvilket konsulenterne må være forberedt på. Endelig er det nødvendigt for konsulenterne at kende til mulige reaktioner hos professionelle, der arbejder med kræftpatienter.

Ved hver workshop er en af ambulatoriets sygeplejersker til rådighed. Vi er med til at modtage deltagerne, når de kommer, og vi oplever, at de synes, det er rart, at der er en person, som de kender. Sædvanligvis er vi ikke til stede under hele forløbet, men vi kan tilkaldes, hvis der opstår tvivlsspørgsmål af sygeplejefaglig relevans. Desuden er vi til stede ved afslutningen af workshoppen. Efterfølgende gennemgår vi forløbet sammen med konsulenterne. Her spørger vi til, om der har været episoder, som de syntes var svære at magte, eller om de manglede konkret viden for at kunne forstå en patients problem. 

Er det sygeplejerelevant?

Det er vigtigt, at sygeplejersker er bevidste om begrebet kropsopfattelse for at kunne gribe ind og støtte patienten, når hun oplever en ændring af sin krop på grund af sygdom eller behandling. Som professionelle kan vi blive så vant til at omgås patienter med et ændret udseende, at vi ubevidst negligerer betydningen for patienten. Behandlingseffekten vil ofte træde i forgrunden frem for patientens problemer med at håndtere forandringer af kroppen. Men mange kan vel genkende det faktum, at man føler sig bedre tilpas, når man har gjort lidt ekstra ud af sit udseende, eksempelvis ved hjælp af smykker, makeup eller pænt tøj, og det er da også en alment antaget norm, at kropsopfattelse og følelse af velbefindende har stor sammenhæng.

Nogle vil måske spørge, hvad makeup-konsulenter skal i en kræftafdeling? Patienternes interesse og reaktion har været svar nok for os. På de spørgeskemaer, der bliver uddelt efter hver enkelt workshop, giver kvinderne udtryk for en overvældende tilfredshed med forløbet. Indtil videre har faktisk alle besvarelserne været positive.

Kvinderne giver desuden udtryk for, at det er rart at gøre noget positivt for sig selv, og at fokus i workshoppen rettes mod deres personlighed frem for deres sygdom og behandling. Samlet synes de, at en velplejet hud og en pænt lagt makeup styrker deres følelse af velvære og dermed også giver dem større selvtillid.

Evalueringen af konsulenternes indsats er også overordentlig positiv. Deltagerne er begejstrede, synes konsulenterne er fagligt kompetente, imødekommende og engagerede, og at den vejledning, de får, også er anvendelig i praksis. Alt i alt er det en fantastisk positiv oplevelse at kunne give patienterne et tilbud, som de så åbenlyst har interesse og behov for.

Bob Price peger på, at det er en sygeplejeopgave at vurdere det forandrede body image, fordi det er en integreret del af patientens helhed, og fordi et ødelagt body image vil påvirke patientens evne til at rehabilitere sig (2).

For os er der heller ingen tvivl. Det er en sygeplejeopgave at medvirke til patientens følelse af alment velbefindende, og et samarbejde med kosmetikindustrien omkring Look Good ­ Feel Better-programmet er en naturlig konsekvens. Det handler om hjælpe kvinderne med at håndtere kroppens forandringer, og den slags hjælp kan en kræftpatient ikke få for meget af. 

Litteratur

1. Nielsen, H. Det kan ikke skjules. Sygeplejersken; 1998 (49): 23-5.
2. Price, B. Body Image ­ nursing concepts and care. London Prentice Hall 1990.
3. Wittrup, L. Body Image ­ forandret kropsopfattelse hos kræftpatienter. FS 13 nyt; 1996 (1): 25-8.
4. Seyer-Hansen, M. Sygepleje til piger i korsetbehandling. Klinisk Sygepleje; 1998 (2): 113-20.

Hveranden tirsdag er der workshop på onkologisk afdeling i Herlev. 12 kræftpatienter får mulighed for at tilbringe nogle timer sammen med tre kompetente makeup-konsulenter, der vejleder dem om hudpleje og makeup.