Sygepleje til patienter med grå stær

I1998 blev der udført ca. 28.000 operationer for grå stær. Operationsraten er stigende for alle aldersgrupper (1), og det kan forventes, at stadig flere patienter har behov for pleje og behandling i både sekundær og primær sundhedstjeneste.

Det er landets øjenafdelinger, som varetager pleje og behandling i korte komprimerede forløb. Næsten alle operationer for grå stær foregår ambulant eller under deldøgnsindlæggelse og i øjenlægepraksis. Patienterne kan tage hjem 1/2-1 time efter operationen, som foregår i lokal- eller dråbeanæstesi.

Operationsteknik med ultralyd efterlader kun et lille ar i øjet efter operationen.

Side 45

Billede

Side 46

Figur 1. Uklar linse pga. grå stær.

Sygeplejersker og læger i den primære sundhedstjeneste overtager ansvaret på et tidligt tidspunkt. Det stiller øgede krav til øjenafdelingens læger og sygeplejersker om formidling af specialviden til primær sektor og til patienter og pårørende.

Når opgaverne flyttes fra sekundær og primær sundhedstjeneste, rejser det bl.a. følgende spørgsmål: Ved hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på øjenafdelinger det samme om den præ- og postoperative sygepleje? Findes der dokumenteret viden om sygeplejen? Bliver denne viden anvendt?

For at få svar på spørgsmålet foretog jeg i 1996 i forbindelse med kandidatstudiet i sygeplejevidenskab to empiriske undersøgelser. Dels for at undersøge de to grupper sygeplejerskers viden om den specielle øjensygepleje, der er nødvendig til patienter, der opereres ambulant eller udskrives umiddelbart efter operationen, og dels for at undersøge, hvorfra de har deres viden. For øjensygeplejerskernes vedkommende var formålet desuden at komme med forslag til undervisningsområder, der bør indgå i øjenafdelingens undervisningsprogram for sygeplejersker.

Side 47

I den videre beskrivelse anvendes betegnelsen øjensygeplejersker om sygeplejerskerne på øjenafdelingen.

Andre undersøgelser

Tidligere undersøgelser har vist, at patientforløbet er præget af mange skift mellem primær sektor og hospital eller speciallægepraksis. Faserne i forløbet er beskrevet i Sygeplejersken i 1998 (2).

I publikationen ''Den kliniske sygepleje hos patienter med grå stær'' (3) præsenteres en vidensbaseret præ- og postoperativ sygepleje til denne patientgruppe og en empirisk undersøgelse af hjemmesygeplejerskernes viden om øjensygepleje. Undersøgelsen viste, at 80 pct. af hjemmesygeplejerskerne har viden om årsag, symptomer og behandling i relation til sygdommen grå stær. Et projekt om patienternes problemer med øjendrypning er bragt i 1999 i Sygeplejersken (4).

I et kvalitetssikringsprojekt om øjendrypning på Øjenafdeling på Vejle Sygehus i 1995-98 har man ved at standardisere et oplæringsprogram kunnet nedbringe antallet af utrygge patienter fra 33 pct. (84 patienter) til 17 pct. (13 patienter) og øget tilfredsheden med undervisningen. En skønnet tendens peger på et faldende forbrug af hjemmesygeplejerske.

Patienternes problemer og behov for sygepleje

Den dokumenterede viden om plejen af patienter med grå stær og sygeplejerskers kliniske erfaringer med denne patientgruppe (3) viser, at:

• patienterne er angste for at blive blinde eller få dårligt syn pga. sygdommen og den forestående operation,
• patienterne mangler viden om pleje og behandling i relation til sygdommen grå stær,
• patienterne mangler færdigheder i at udføre øjensygepleje,
• patienterne oplever aktuelle og potentielle problemer i relation til øjensygeplejen,
• patienterne mangler undervisning og vejledning i relation til ovenstående områder. Den dokumenterede viden om patienternes behov for sygepleje peger på følgende forudsætninger hos sygeplejersken:
• at hun kan identificere aktuelle og potentielle sygeplejebehov,
• at hun kan observere, planlægge, handle og evaluere i den konkrete situation i forhold til patientens sygeplejeproblem,
• at hun kender de faktorer, der påvirker undervisning og vejledning,
• at hun kan undervise og vejlede i øjensygepleje til patienter med grå stær.

Forskning og udvikling i relation til øjensygepleje er foregået i engelsksprogede lande som USA, Canada, Australien og England, dvs. lande, hvor de faglige, strukturelle og økonomiske forhold kan sammenlignes med danske forhold.

De to undersøgelser

De to empiriske undersøgelser, jeg foretog om hjemme- og øjensygeplejerskers viden om den specielle øjensygepleje hos patienter med grå stær, er gennemført som spørgeskemaundersøgelser. Dataindsamling, design, etiske overvejelser og databehandling i de to undersøgelser er foretaget efter det samme koncept. Resultaterne er derfor sammenlignelige.

Hjemmesygeplejerskerne

Undersøgelserne af hjemmesygeplejerskerne blev foretaget i 1996 i Københavns Amts 18 kommuner blandt hjemmesygeplejersker/primærsygeplejersker, der yder pleje i patientens eget hjem, inklusive plejehjemsbeboere og beboere i beskyttede boliger. 25 pct. af de 802 sygeplejersker, som var ansat pr. 1. januar 1996 i hjemmeplejen eller i integrerede ordninger i Københavns Amt, fik udleveret spørgeskemaer. Det giver en usikkerhedsmargen på +/¡ 6 pct. med 95 pct. sikkerhed (8). Der blev udleveret 200 spørgeskemaer til hjemmesygeplejerskerne. 141 skemaer blev returneret (70,5 pct.). Fem måtte udgå pga. mangelfuld udfyldelse. Resultatet af undersøgelsen blandt hjemmesygeplejerskerne er således baseret på 136 spørgeskemaer, svarende til 17 pct. af de ansatte hjemmesygeplejersker/primærsygeplejersker i Københavns Amt. I forhold til udleverede spørgeskemaer er besvarelsen baseret på 68 pct. af de adspurgte.

Øjensygeplejerskerne

Undersøgelsen af øjensygeplejerskerne blev foretaget i 1997 på øjenafdeling Ø, Københavns Amtssygehus i Herlev, samt på øjenklinikkerne på Københavns amtssygehuse i Glostrup og Gentofte og på Steno Diabetes Center, hvor i alt 35 sygeplejersker var ansat pr. 1. december 1996.

Alle fik udleveret spørgeskemaer, og 33 skemaer blev returneret (94 pct.). Alle skemaer kunne indgå i databearbejdelsen.

Spørgeskemaet

Spørgeskemaet er opbygget med fem hovedområder:

1. Generel viden om grå stær
2. Præoperativ sygepleje
3. Postoperativ sygepleje
4. Sygeplejerskernes ønske om mere viden
5. Hvorfra har sygeplejerskerne deres viden.

Skemaet indeholder 36 spørgsmål. Første del stiller spørgsmål af generel karakter om sygdommens årsag, symptomer, behandling og forebyggelse. I anden del spørges om, hvorvidt den enkelte sygeplejerske har brug for mere viden, hvorfra hun har sin viden, hvornår hun er uddannet, og hvor længe hun har arbejdet inden for henholdsvis hjemmeplejen og øjenspecialet. Den peroperative sygepleje udføres udelukkende på øjenafdelingens operationsafsnit ­ derfor er der ikke spørgsmål til denne del af forløbet.

Der er anvendt lukkede spørgsmål til at undersøge sygeplejerskernes viden, fx:

''Hvilket af nedenstående symptomer er almindelige ved grå stær?''

1. Nedsat syn
2. Smerter i øjet
3. Kikkertsyn
4. Blændingssymptomer

Åbne spørgsmål er brugt til at undersøge sygeplejerskernes opfattelse af den specielle øjensygepleje, der knytter sig til specialet oftalmologi, fx: ''Hvorledes mener du, øjendrypning skal udføres?''

Side 48

Figur 2. Den krystallignende linse og hornhinden er ansvarlig for øjets fokuseringsevne. Øjet kan i sin opbygning sammenlignes med et fotografiapparat. Forrest i øjet sidder hornhinden, regnbuehinden og linsen, hvilket svarer til fotografiapparatets optik og blændingsanordning. Bagest i øjet findes nethinden, som opfanger lyset og omdanner det til et billede. I fotografiapparatet modsvares nethinden af den lysfølsomme film (6).

Figur 3. Princippet i kataraktoperation. (A) Forreste øjenkammer åbnes, der laves hul i forreste kapsel. (B) Kernen presses ud eller knuses med ultralyd. (C) Det resterende corticalis suges op. (D) Plastlinsen anbringes, hvor det går linseindhold før var placeret. (E) Plastlinse med fjederben.

Hjemmesygeplejerskernes svar

Mere end 80 pct. af hjemmesygeplejerskerne havde viden om instrumentelle handlinger og den pleje- og behandlingsmæssige dimension. Deres svar tydede dog på, at deres viden ikke svarer til de vejledninger, patienterne får ved udskrivelse fra øjenafdelingen på Københavns Amts Sygehus i Herlev. Det kan skyldes, at hjemmesygeplejerskerne modtager patienter fra flere øjenafdelinger samt fra øjenlægepraksis og private øjenklinikker.

Et område, der også viser behov for kvalitetsudvikling, er observation og handlinger, hvis en patient får symptomer på komplikationer. Patienterne spørger ofte hjemmesygeplejersken til råds, før de kontakter øjenlæge eller øjenafdeling. De fleste hjemmesygeplejersker var opmærksomme på, at det store antal ambulante operationer stiller nye og ændrede krav til deres viden, og de ønskede mere viden om øjensygepleje.

Øjensygeplejerskernes svar
De fleste øjensygeplejersker har viden om instrumentelle handlinger og den pleje- og behandlingsmæssige dimension. Deres udsagn om den pædagogiske dimension tyder på, at flere ikke har opdateret deres viden. Udsagnene svarer til tidligere tiders mange restriktioner, der skulle overholdes for at undgå komplikationer som blødning, sårruptur og nethindeløsning. Nogle øjensygeplejersker ønskede mere viden om den specielle øjensygepleje, men over halvdelen svarede nej, ved ikke eller havde undladt at besvare spørgsmålet.

Forventet resultat

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at øjensygeplejerskerne har på mange områder

Side 49

større viden om præ- og postoperativ sygepleje end hjemmesygeplejerskerne. Resultatet kan næppe forekomme overraskende i betragtning af, at øjensygeplejerskernes kliniske praksis er specialeorienteret, mens hjemmesygeplejerskernes kliniske praksis er generalistorienteret.

Alle sygeplejerskerne har generelt god viden om den pleje- og behandlingsmæssige dimension. Det kan muligvis forklares med den kliniske erfaring, som udvikles under udøvelse af en disciplin.

På flere områder er der brug for mere viden hos både hjemme- og øjensygeplejersker. Det gælder specielt viden om information til patienter og om de nyeste og meget få restriktioner, som gør sig gældende i dag.

Undersøgelserne har fokuseret på områder, hvor kvaliteten er beskrevet, og som i fremtiden kan blive indsatsområder i den kliniske praksis i begge sektorer. Det synes oplagt at planlægge tværsektoriel undervisning om den nyeste operationsteknik og den heraf afledte sygeplejepraksis, specielt med fokus på postoperative forholdsregler, så patienterne ikke informeres om uaktuelle eller forældede restriktioner med deraf følgende aktivitetsindskrænkninger.

Litteratur

1. Sigmund H, Danneskjold-Samsø B. Operationer af grå stær på sygehuse og i praksis. DSI rapport 92.01. København: Dansk Sygehus Institut; 1992.
2. Borrild LK, Hansen MN. Forløbsdiagrammer og referenceprogrammer. Sygeplejersken 1998 (34): 32-7.
3. Borrild LK. Den kliniske sygeplejepraksis hos patienter med grå stær. København: Dansk Sygeplejeråd; 1997.
4. Mørch L, Lind J, Solbæk U. Dryp selv med større held. Sygeplejersken 1999 (14): 44-8.
5. Henning V. Fra stærstikkeri til stenknusning. Værn om synet; 1996 (2): 3-4.
6. Lund-Andersen H. Laserscanning ­ optalmoskopet. En ny metode til studier af øjets indre. Villum Kann Rasmussen Fonden og Velux Fonden af 1981; 1992 (særtryk): 1.
7. Borrild LK, Lund-Andersen H. Øjensygdomme 4. udgave. København: Munksgård; 1995: p. 28.
8. Holme I, Solvang B. Metodevalg og Metodebrug. Oslo: Tano; 1991: p.173-84.
9. Borrild L K, Hilden A K. Sådan behandles Grøn Stær. Sygeplejersken 1994 (37): 4-10.

Side 50 

Side 60