Forslag om nye uddannelser

Etårig suppleringsuddannelse, der skal give adgang til kandidat- og masteruddannelse. Mulighed for at specialisere sig på diplomuddannelserne. Tilbud om tre nye masteruddannelser. Det er indholdet i et forslag om nye uddannelser og uddannelsesomlægning, som Danmarks Sygeplejerskehøjskole har sendt til Undervisningsministeriet.

Danmarks Sygeplejerskehøjskole har de sidste par år arbejdet med fornyelse af uddannelsestilbuddene og har udarbejdet et rammeforslag til fremtidige uddannelser. Det drejer sig både om helt nye uddannelser og ændringer af de bestående uddannelser. Højskolens bestyrelse har godkendt, at der kan arbejdes videre med rammeforslaget, og det er nu blevet fremsendt til Undervisningsministeriet.

I forslaget indgår en suppleringsuddannelse, en ændring af diplomuddannelserne og et tilbud om masteruddannelse. Kandidatuddannelsen og ph.d.-uddannelsen fortsætter uændret.

Danmarks Sygeplejerskehøjskole har til stadighed justeret og udviklet uddannelserne i overensstemmelse med udviklingen i sygeplejerskeuddannelsen, udviklingen i praksis og de studerendes og undervisernes evalueringer.

Lærerstabens studier, udviklingsarbejder og forskning har også haft betydning for processen. Det har ført til, at 1. semester er blevet revideret. Der er samtidig blevet skabt mulighed for at gennemføre denne del af studiet som deltidsuddannelse. Udviklingen har også medført, at der nu tilbydes to uddannelser som deltidsuddannelse, nemlig sygeplejefaglig og jordemoderfaglig afgangsstudium i ledelse og sygeplejefaglig og jordemoderfaglig afgangsstudium i didaktik og vejledning.

Erfaringerne fra disse ændringer er blevet inddraget i indholdsbeskrivelserne og tilrettelæggelsen af de nye studietilbud.

Den seneste større revision af uddannelserne kom som en konsekvens af, at sygeplejerskeuddannelsen i 1990 blev ændret fra en kortere videregående uddannelse, hvor de uddannelsessøgende havde status som elever, til en mellemlang videregående uddannelse, hvor de uddannelsessøgende har status som studerende. Dette stiller andre og højere kvalifikationskrav til underviserne på skolerne og i praksis.

Dengang blev kandidatuddannelsen i sygepleje etableret ved højskolen, og de sygeplejefaglige og jordemoderfaglige diplomuddannelser fik deres nuværende form.

Begrundelsen for igen at ændre uddannelserne er blandt andet de ændringer, der sker i sundhedsvæsenet både med hensyn til patienternes indlæggelsestid og med hensyn til de opgaver, der skal løses i primær og sekundær sundhedssektor; ændringer, der har betydet, at ledelse, uddannelse og undervisning ikke er så entydige i sygeplejen og jordemoderfaget i dag som for ti år siden.

De nye uddannelser

Suppleringsuddannelse
Suppleringsuddannelsen er en ny etårig uddannelse, som supplerer den teoretiske del af sygeplejerske- og jordemoderuddannelsen.

Formålet er at indføre studerende i sundhedsvidenskabelige teorier og metoder og at kvalificere til en analytisk tilgang til centrale teorier og begreber i sygepleje- og jordemoderfaget.

Suppleringsuddannelsen er en selvstændig uddannelse. Den er samtidig et adgangskrav til kandidat- og masteruddannelse, medmindre man har en bachelorgrad inden for et sundhedsvidenskabeligt fag.

Kandidat- og ph.d.-uddannelse
Kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.) og ph.d.-uddannelse i sygepleje fortsætter som hidtil, men der lægges op til, at også jordemødre kan optages på kandidatuddannelsen.

Dimplomuddannelse
Strukturen i de nuværende diplomuddannelser bliver radikalt forandret. Også indholdsmæssigt sker der ændringer, idet de studerende nu får mulighed for at specialisere sig inden for forskellige kliniske retninger.

Den nye tilrettelæggelse medfører en større fleksibilitet og en mindre stram funktionsretning. De studerende kan i princippet selv sammensætte deres uddannelse ud fra det behov, de måtte have i forhold til ændret jobfunktion og/eller jobavancement, faglig specialisering eller faglig supplering inden for eget fagområde.

Der vil fortsat være et udbud af kurser inden for det ledelsesmæssige og det pædagogiske område i sygeplejefagets og jordemoderfagets virksomhedsområder.

Forudsætningerne for at blive optaget på højskolens diplomuddannelser er, at man har autorisation som sygeplejerske eller jordemoder, har to års erhvervserfaring og er fyldt 25 år.

Masteruddannelse
En anden nyskabelse er, at der nu også inden for sygepleje- og jordemoderfaget etableres masteruddannelse, nemlig 'Masteruddannelse i sundhedspleje', hvor formål og indhold retter sig mod den lovpligtige funktion som sundhedsplejerske.

'Masteruddannelse i ledelse af sygeplejefaget og jordemoderfaget' retter sig mod sygeplejersker og jordemødre, der har eller skal have ansvar for ledelse i det sygepleje- og jordemoderfaglige felt.

'Masteruddannelse i didaktik og vejledning i sygeplejefaget og jordemoderfaget' retter sig mod sygeplejersker og jordemødre, der arbejder med uddannelse og vejledning.

Adgangsbetingelserne til masteruddannelserne er, at man har autorisation som sygeplejerske eller jordemoder samt suppleringsuddannelsen eller en bachelorgrad inden for et sundhedsvidenskabeligt fag.

For så vidt angår masteruddannelsen til sundhedsplejerske er forudsætningen desuden erhvervserfaring med relevans for sundhedsplejerskearbejdet.

Overgangsordninger

De nye uddannelser og uddannelsesomlægninger er en kulmination af de løbende justeringer og forbedringer. I forhold til diplomuddannelserne er det vigtigt at pointere, at ændringerne er en forbedring af de nuværende uddannelser med hensyn til både fordybelse, fleksibilitet og indhold.

Der vil blive overgangsordninger, når de nye uddannelser og uddannelsesomlægninger træder i kraft. I forbindelse med overgangsordninger vil der blive foretaget en vurdering af den enkelte ansøger, således at ansøgeren ikke kommer i klemme med hensyn til optagelse.

De nuværende diplomuddannelser er naturligvis stadig aktuelle, og uddannelse er i dag, mere end nogensinde, en proces. Vi er aldrig færdiguddannede ­ vi er altid på vej. Set i det lys vil de nye uddannelser være en forbedring af sygeplejerskers og jordemødres muligheder for livslang uddannelse, og der vil med den nye tilrettelæggelse være mulighed for, at tidligere studerende kan supplere deres kundskaber ved at følge en eller flere studieenheder.

I Undervisningsministeriets publikation 'Fremtidens institutioner for videregående uddannelse' lægges der vægt på at fremme fleksibilitet og merit. Der vil selvfølgelig også kunne søges om merit fra andre uddannelser, når man søger optagelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Netop sygeplejersker frekventerer i stor stil forskellige efteruddannelsesinstitutioner og læreanstalter med mere og vil således være en broget flok hvad uddannelse angår. Derfor vil der også være behov for at tage stilling til merit i hvert enkelt tilfælde.

Med hensyn til fleksibilitet vil suppleringsuddannelsen, diplomuddannelsen og masteruddannelsen blive tilrettelagt også som deltidsstudium efter principperne i lov om åben uddannelse.

Hvis alt går som planlagt, vil de nye uddannelser og uddannelsesomlægninger træde i kraft til efterårssemestret i år 2000.•

Janne Lyngaa, Ellinor Nicolaysen og Chirstin Plate er ansat på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. 

Nøgleord: DSH, uddannelse.

Hvis det går, som Danmarks Sygeplejerskehøjskole vil, så træder de nye uddannelser og uddannelsesomlægninger i kraft til efterårssemestret år 2000.

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse