Sygehuse lukker røgen ude

Færre og færre blandt det danske sundhedspersonale ryger. Den tendens vil fortsætte, og flere sygehuse vil blive røgfri, forudser overlæge og formand for Tobaksskaderådet, Poul Ebbe Nielsen. Han kalder sygeplejersker de bedste formidlere af sundhedsbudskaber til patienterne.

Sundhedsminister Carsten Koch (S) måtte i efteråret 1999 opgive en drøm om at få vedtaget et lovforslag om rygeforbud på de danske sygehuse. Et flertal af hans politikerkolleger i Folketinget ­ ikke mindst hans egne socialdemokratiske partifæller ­ var ikke parate til at løfte pegefingeren over for de rygere, der findes i det danske sundhedspersonale.

Det manglende lovgrundlag forhindrer dog ikke sygehusene i selv at tage initiativ til, at rygning bandlyses på hospitalsarealerne. Indtil nu har kun enkelte sygehuse besluttet at indføre rygeforbud, men flere vil sandsynligvis følge eksemplet. På Bispebjerg og Skejby sygehuse har samarbejdsudvalgene, som består af lige dele ledelse og ansatte, vedtaget, at personalet skal slukke cigaretterne, inden de træder ind på hospitalsområdet ­ henholdsvis pr. 1. januar og 1. august 2000.

Rygeforbuddet på Skejby Sygehus er dog blevet taget op igen i Århus amtsråd, efter at mere end 700 utilfredse medarbejdere, godt en fjerdedel af personalet, har indgivet protestunderskrifter mod forbuddet.

Men netop at skodde cigaretterne bliver tilsyneladende mere og mere naturligt for en stor del af landets sundhedspersonale. Ansatte i sundhedsvæsenet skifter nemlig i stigende grad røgen ud med plastre, tyggegummi, inhalatorer eller blot frisk luft.

Formand for Tobaksskaderådet, Poul Ebbe Nielsen, som også er administrerende overlæge på Frederikssund Sygehus, er ansvarlig for Tobaksskaderådets seneste tre undersøgelser af sundhedspersonalets rygevaner og holdninger til rygning. Den nyeste og hidtil største undersøgelse, som er baseret på 1996-tal, er ikke offentliggjort endnu, men Poul Ebbe Nielsen refererer nogle af hovedkonklusionerne til Sygeplejersken.

Dels er der sket et ganske stort fald i antallet af rygere blandt sundhedspersonale, dels har en større andel af sundhedspersonalet lagt cigaretterne på hylden i forhold til den øvrige befolkning.

''Hvis vi kigger på lægerne, som har deltaget i rygevaneundersøgelser fire gange, viser tallene, at lægerne tidligere røg omtrent lige så meget som normalbefolkningen. Siden er der sket et markant fald i antallet af rygende læger, og i 1996 røg kun 18 pct. af lægerne dagligt, sammenlignet med 34 pct. hos normalbefolkningen. Hvis det fald fortsætter de næste 10 år, er rygeprocenten blandt læger under 10. Og det er jeg helt overbevist om vil ske,'' siger Poul Ebbe Nielsen.

PORTØRER RYGER MEST

Rygeprocenten for sygeplejersker og jordemødre, der ryger dagligt, er på henholdsvis 21 og 22, mens social- og sundhedsassistenter og portører ryger mere end normalbefolkningen,

Side 32

SY-2000-01-32-1Foto: Søren Svendsen

Side 34 

nemlig henholdsvis 40 og 48 pct. 

''I takt med at en større del af sundhedspersonalet er holdt op med at ryge, er personalet blevet mere bevidste om, at rygning øger risikoen for sygdomme. Det er dog tydeligt, at jo mere personalegruppen selv ryger, jo mindre tror de, at rygning er farligt,'' siger Poul Ebbe Nielsen.

Han fastslår, at det er lægevidenskabeligt bevist, at både rygning og passiv rygning øger risikoen for en række sygdomme og skærer igennem den tvivl, der hersker om, om sundhedspersonale går ind for en røgfri arbejdsplads:

''Det gør de. Undersøgelsen af sundhedspersonalets rygevaner i 1996 viser, at 52 pct.

Side 35

er enige i, at deres arbejdsplads skal have en politik om, at ansatte ikke ryger på arbejde. Ca. 35 pct. siger nej, og 10-15 pct. ved ikke,'' siger Poul Ebbe Nielsen.

Tallene angiver et gennemsnit af alle sundhedspersonalegrupperne. Inden for grupperne varierer tallet, for eksempel siger 66 pct. af lægerne ja til en røgfri arbejdsplads, mens 47 pct. af sygeplejerskegruppen siger ja mod kun 31 pct. af portørerne.

Poul Ebbe Nielsen lægger ikke skjul på, at han finder det ''fuldstændig urimeligt og helt uacceptabelt,'' at patienter skal se sundhedspersonale ryge, og han understreger, hvor værdifuldt det er, at sundhedspersonalet signalerer til patienterne, at det er afgørende at holde op med at ryge. 

SYGEPLEJERSKER FORMIDLER BEDST

Som formand for Tobaksskaderådet og læge må han desværre erkende, at det er et stort problem, at patienter ikke bliver tilstrækkeligt informeret om konsekvenserne af rygning.

Han opfordrer sygeplejersker til at deltage meget mere i ''den sekundære prævention,'' altså information om forebyggelse til patienter, som i forvejen er syge. For eksempel hjerterehabilitering, men også information til lungepatienter og patienter med øget risiko for åreforkalkning.

''Den sekundære prævention bliver mere og mere opdyrket i sundhedsvæsenet, og sygeplejersker har en meget stor mulighed for at komme ind der. Det behøver bestemt ikke være lægerne, der gør hele det arbejde. De har også alt for travlt med at undersøge og behandle patienterne,'' siger Poul Ebbe Nielsen.

Han roser sygeplejerskerne for deres evne til at formidle sundhedsinformation til patienterne:

''Sygeplejersker er langt bedre end læger til at informere om livsstilsfaktorer, der kan påvirke helbredet. Sygeplejersker bruger tid på at tale med patienterne om, hvordan de har det, og på at diskutere kost, overvægt, rygning og alkohol. Mit budskab til sygeplejerskerne skal være, at de skal blande sig i information til de udsatte patientgrupper. Sygeplejerskerne har forudsætningerne for det.''

RØGFRIT NETVÆRK

Poul Ebbe Nielsen er overbevist om, at Danmark vil se flere røgfri sygehuse med tiden.

Et optimistisk skøn fra ham er, at 25 pct. af

Side 36

landets 99 sygehuse bliver røgfri inden for de næste fem år ­ i hvert fald for personale, besøgende og ambulante patienter.

Optimistisk eller ej. Over en fjerdedel af sygehusene er med i et stort netværk, som er positivt stemt for røgfrihed på arbejdspladsen. Det drejer sig om ''Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark,'' som blev etableret i marts 1999 og består af 38 sygehuse (se bokse).

Bispebjerg Hospital stod for etableringen, fordi hospitalet er modelhospital for det forebyggende sundhedsarbejde og dermed medlem af WHOs internationale netværk af sundhedsfremmende hospitaler (Health Promoting Hospitals). Formålet med netværket er at styrke sygehusenes indsats og ansvar for sygdomsforebyggelse i forhold til personale, patienter og nærsamfund.

De 38 sygehuse har ud af en lang række forebyggende tiltag valgt at prioritere det røgfri miljø på sygehuse højest. 25 af de 38 sygehuse har nedsat sig i en arbejdsgruppe med navnet ''Røgfrit sygehus'' for at forfølge indsatsen specifikt på dette område.

Fire undergrupper med repræsentanter fra de 25 sygehuse skal udarbejde:

  • Definition og afgrænsning
  • Metoder og strategier
  • Evalueringsmetoder
  • Retningslinier.

Den første gruppe har produceret en rapport, mens de sidste tre forventer at afslutte deres arbejde i løbet af 2000.

MERE HJÆLP TIL RYGESTOP

Endvidere viser to spørgeskemaundersøgelser, at de danske sygehuse på to år er blevet mere bevidste om rygning på hospitalsområdet. STOP 99, som er et samarbejde mellem Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, gennemførte i september 1999 en spørgeskemaundersøgelse af rygepolitikken på alle danske sygehuse (1). 73 af landets 99 sygehuse returnerede spørgeskemaet. Resultaterne blev sammenlignet med resultaterne fra en lignende undersøgelse foretaget to år tidligere, i november 1997.

Sammenligningen viser, at flere sygehuse gør mere ud af at informere om stedets rygeregler, både inde på sygehusene og i sygehusets generelle informationsmateriale.

Den viser også, at et stigende antal sygehuse tilbyder personale og patienter hjælp til rygestop.

I 1999 tilbød 47 pct. af sygehusene personalet hjælp til rygestop mod 36 pct. i 1997. Samme tendens ses i sygehusenes tilbud til patienterne om hjælp til at lægge cigaretterne på hylden. I 1999 kunne patienterne få hjælp til at holde op med at ryge på 60 pct. af de besvarende sygehuse, hvorimod kun 39 pct. af sygehusene tilbød deres patienter hjælp til at kvitte cigaretterne to år tidligere.

Selv om regeringen måtte opgive at få røgfri sygehuse omfattet af lovgivningen, indgår målsætningen om røgfri sygehuse ved udgangen af år 2000 stadig i regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008.

Formanden for Tobaksskaderådet har ikke noget imod, at sygehusene ikke kommer med i loven:

''Jeg tror, det er meget godt, at rygepolitikken ikke bliver trukket ned over sygehusene nu. Det er bedre, at personale og ledelse debatterer det lokalt i samarbejdsudvalgene og ude på hver eneste afdeling og derefter tager stilling til, hvad der er løsningen for det enkelte sygehus,'' siger Poul Ebbe Nielsen og refererer atter til Tobaksskaderådets nyeste undersøgelse om rygevanerne blandt sunhedspersonalet:

''Der er tilsyneladende ikke et politisk ønske om røgfri sygehuse til stede endnu, men der er faktisk allerede et ønske om det blandt sundhedspersonalet.''

Litteratur

  1. STOP99. Rygepolitik på danske sygehuse. November 1999.
Medlemmer af Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark (side 34)

Hovedstadens Sygehusfællesskab

  • H:S Bispebjerg Hospital
  • H:S Frederiksberg Hospital
  • H:S Amager Hospital
  • H:S Hvidovre Hospital

Københavns Amt

  • Amtssygehuset i Glostrup

Frederiksborg Amt

  • Frederikssund Sygehus

Roskilde Amt

  • Roskilde Amts Sygehus i Køge

Vestsjællands Amt

  • Centralsygehuset i Holbæk
  • Centralsygehuset i Slagelse
  • Kalundborg Sygehus

Storstrøms Amt

  • Amtssygehuset i Fakse
  • Amtssygehuset i Nakskov
  • Amtssygehuset i Stege
  • Centralsygehuset i Nykøbing Falster
  • Centralsygehuset i Næstved

Bornholms Amt

  • Bornholms Centralsygehus

Fyns Amt

  • Sygehus Fyn
  • Odense Universitetshospital
  • Hobro/Terndrup Sygehus

  
Sønderjyllands Amt

  • Sønderborg-Tønder Sygehuse
  • Aabenraa Sygehus

Ribe Amt

  • Centralsygehuset i Esbjerg
  • Grindsted-Brørup Sygehuse

Vejle Amt

  • Kolding Sygehus

Ringkøbing Amt

  • Herning Centralsygehus
  • Holstebro Centralsygehus
  • Lemvig Sygehus
  • Ringkøbing Sygehus
  • Tarm Sygehus

Århus Amt

  • Grenaa Centralsygehus
  • Århus Amtssygehus
  • Århus Kommunehospital

Viborg Amt

  • Skive Sygehus

Nordjyllands Amt

  • Hjørring-Brønderslev Sygehus
  • Frederikshavn-Skagen Sygehus
  • Farsø Sygehus
  • Aalborg Sygehus
  • Brovst Sygehus​

 * 25 af de 38 medlemmer af Netværk af forebyggende sygehuse sidder tillige i Netværksgruppen ''Røgfrit sygehus.''
38 danske sygehuse er medlemmer af Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, som skal styrke sygehusenes sygdomsforebyggelse for patienter, personale og nærsamfund.
25 af de 38 sygehuse (markeret med stjerner) sidder ydermere i netværksgruppen ''Røgfrit sygehus.'' Denne gruppe har blandt andet som formål at foreslå metoder og strategier til at etablere røgfri sygehuse.

Kort om Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark  (side 35)
  • Det danske netværk af forebyggende sygehuse er et landsdækkende netværk af 38 sygehuse.
  • Det første nationale netværksmøde blev afholdt den 22. marts 1999, men netværket er stadig i sin etableringsfase.
  • Formålet med netværket er at styrke sygehusenes indsats og ansvar for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.
  • Netværket vil samarbejde om udvikling og formidling af programmer for sygdomsforebyggelse og rehabilitering, omkring forskningsprojekter, udveksle erfaringer samt fremme og koordinere uddannelsesaktiviteter vedrørende sygdomsforebyggelse.
  • Det danske netværk indgår i WHOs internationale netværk Health Promoting Hospitals.
Tema: Det røgfrie hospital

Sygehuse lukker røgen ude      

Hospitalsdirektør tror på selvjustits           

Frisk luft over Bispebjerg Hospital               

Personalet ryger ikke i arbejdstiden                

Sygeplejersker må ryge i smug               

Afdeling kvittede cigaretterne               

Gør som jeg siger, ikke som jeg gør             

Emneord: 
Rygning