Malariaforskning: Danmark i førerfeltet med vaccineudvikling

En dansk vaccine mod malaria er klar til at blive afprøvet på mennesker i år. Det bringer danske forskere helt frem i førerfeltet i det internationale videnskabelige kapløb om at finde en ny og mere effektiv beskyttelse mod tropesygdommen, som hvert år koster to millioner mennesker livet. Enkelte forskerhold i andre lande har også malariavaccine på trapperne, og efter optimistiske skøn vil man senest om 10 år kunne vaccinere mod sygdommen, som helt overvejende finder sine ofre blandt ulandenes småbørn.

Det danske forskerhold, som har udviklet vaccinen, ledes af seniorforsker Michael Theisen og har til huse på Statens Seruminstitut. Bag holdet står et europæisk netværk EMVI (European Malarian Vaccine Initiative). Forskningen og udviklingen af malariavaccinen er betalt af EU, Danida og tilsvarende offentlige organisationer i andre EU-medlemslande.

En malariavaccine, som er udviklet på Pasteur-instituttet i Paris og ligeledes støttet af EMVI, bliver også klar til den første test på mennesker i år.

Derudover er der yderligere to malariavaccine-kandidater på vej fra det europæiske netværk, nemlig et engelsk produkt samt en anden type vaccine fra Pasteur-instituttet, men disse to vil ikke nå til afprøvning i år.

''Selvom der endnu er lang vej at gå, er der tale om opsigtsvækkende gennembrud, og vi er meget optimistiske,'' siger speciallæge i tropesygdomme Søren Jepsen, der er direktør for EMVI ­ administrator af de penge, som Europakommissionen og medlemslandene giver til de europæiske malariavaccine-projekter.

Turister, soldater og ulandsbørn

De to vacciner, den danske og den franske, som nu skal til afprøvning på mennesker, er begge tænkt til børn i de hårdt ramte ulande. Det drejer sig om vacciner, som skal give immunitet over for malaria gennem længere tid.

Sideløbende er man bl.a. i England, Frankrig og USA langt fremme med udvikling af malariavacciner, som kun giver beskyttelse i måske 3-6 måneder, og som er beregnet til turister, udstationeret personale og soldater.

Det amerikanske forsvarsministerium har således investeret mange penge og kræfter i udvikling af en malariavaccine til de soldater, som skal rundt i verden og holde fred.

''En sådan korttidsturist-vaccine er for det første enklere at fremstille, og derudover har den højere prioritet i medicinalindustrien end vaccinen til ulandenes befolkninger,'' siger Søren Jepsen.

Side 7 

Billede

Side 8 

Han forklarer, at det vil være direkte farligt at anvende turist- og soldatervaccinen i ulandene. Korttidsvaccinen bygger nemlig på en teknik, der helt hindrer infektion, når man bliver stukket af myggene.

Hvis små afrikanske børn får en sådan korttidsvaccine, der holder dem fri for at blive inficeret, vil de ganske vist ikke få malaria den tid, vaccinen rækker. Men de vil på den anden side heller ikke få den naturlige immunitet over for sygdommen, som de fleste børn trods alt udvikler. De vil blive ''sterile'' og dermed ekstra sårbare, når de af en eller anden politisk, social eller økonomisk grund ikke længere forsynes med vaccine. Det kan føre til helt uoverskuelige epidemier.

Derfor satser man i det danske projekt på en vaccine, som børnene skal have i 4-6-måneders alderen, og som anvender antigener fra parasittens blodfase. Det vil sige, at vaccinen giver en primær immunitet. Børnene vil stadig blive inficerede, når de bliver bidt af myg, men antallet af parasitter i blodet vil blive holdt i skak af vaccinens immunitetseffekt. Populært forklaret vil man kunne holde parasitinfektionen på lavt og uskadeligt blus.

''Udvikling af malariavaccine til turister og soldater betragter jeg som lidt af et luksusfænomen, men det er klart, at vi har glæde af denne forskning, fordi den naturligvis også bidrager ved at fortælle os om samspillet mellem vaccine, parasit og menneske,'' siger Søren Jepsen.

Han fortæller, at selv om der lige nu er et internationalt kollegialt kapløb mellem forskere om at få æren af at komme først med den længe ventede malariavaccine, så er der også et godt samarbejde, hvor man i den gode sags tjeneste bruger hinandens erfaringer.

Der er forskellige bud på vaccineløsninger ­ alt efter hvilke molekyler, forskerne vælger at satse på, men hovedprincipperne i teknikkerne inden for fremstilling af de forskellige typer vaccine er de samme. Der foreligger en række gode laboratorieresultater og tilfredsstillende afprøvninger på mus, rotter, aber og andre forsøgsdyr. Kliniske og epidemiologiske observationer og studier (ikke vaccineafprøvninger) i Ghana, Senegal og Tanzania viser med stor sandsynlighed, at vacciner er løsningen på en stor del af ulandenes malariaproblem. Ingen tror, at malaria helt vil kunne udryddes i disse lande, men den vil kunne holdes på et helt anderledes og tåleligt lavt niveau.

Medicinalindustriens rolle

''Problemet, der nu står tilbage, er den enormt kapitalkrævende produktion og afprøvning på mennesker,'' fortæller Søren Jepsen.

''Den proces er så dyr, at mange gode laboratorieresultater aldrig kommer videre. Det europæiske netværk, EMVI, er blevet oprettet netop med henblik på at skaffe midler til at få de gode resultater ud af laboratorierne, få dem afprøvet og i sidste ende forhåbentlig blive sat i produktion.''

Udviklingen af den danske malariavaccine har været 20 år undervejs. Danida støtter nu projektet via sit ENRECA-program (Enhancement of Research Capacity in Developing Countries) og har også tidligere støttet med midler fra Rådet for Udviklingsforskning. I alt har projektet været støttet med 25 mio. kr. fra Danida, EU og WHO samt forskningsrådene og det danske bioteknologiprogram.

Medicinalindustrien glimrer ved sit fravær, når det drejer sig om investering i udvikling af malariavaccine. Industrien venter, ifølge Søren Jepsen, på at få vaccinen serveret på et sølvfad:

''Udvikling af afprøvning af sådan en vaccine koster enorme summer, og investeringerne er risikobetonede. Men man skal være lidt påpasselig med at beskylde medicinalindustrien for at være amoralsk og urimelig. Det er ikke frugtbart. Jeg arbejder sammen med medicinalindustrien og møder mange af dem. De er bestemt ikke specielt onde eller kyniske mennesker, men

Side 9 

de har deres ejere og aktionærer at tage hensyn til. Det er lidt den samme diskussion som diskussionen om, hvorvidt pensionskasserne skal føre grøn politik eller forvalte medlemmernes penge bedst muligt. Medicinalindustrien skal forvalte aktionærernes penge bedst muligt. Det er de ansat til.''

Vi har i det europæiske netværk et godt samarbejde med to af verdens største vaccineproducenter, som begge er klar til at sætte produktionen i gang, så snart vi afleverer en prototype på malariavaccine. De ved godt, at de ikke tjener mange penge på det, men de har jo heller ikke haft nogen udgifter ­ og så kan de jo pudse glorien,'' siger Søren Jepsen.

Ligesom det offentlige betaler udviklingen af malariavaccine til ulandene, vil medicinalindustrien også senere overvejende få nationale og internationale donororganisationer som direkte eller indirekte kunder. Det er nemlig i realiteten dem, der kommer til at betale vaccinen til ulandene.

''Derfor vil industrien ikke være nervøs for at sætte en produktion i gang, og vaccinen vil blive produceret til en pris, som de internationale organisationer vil betale,'' siger Søren Jepsen, der med glæde har noteret sig udviklingen det sidste par år med større velvilje fra det internationale samfund og private organisationer som Bill Gates' Foundation.''

Den kliniske test

Den malariavaccine, som er udviklet på Statens Seruminstitut, skal ligesom den franske vaccinekandidat fra Pasteur-instituttet nu gennem ''klinisk fase 1 forsøg.'' De skal i løbet af i år testes på europæiske frivillige, så man i første omgang helt elementært kan se, hvordan de indvirker på den menneskelige organisme.

Efter eventuel korrektion af vaccinerne ­ og forudsat, at de er gode nok ­ skal der laves tilsvarende forsøg i Afrika, hvor lokale forskningsinstitutioner og forskere længe har været involveret i samarbejdet med de danske forskere.

I år 2002 skal resultaterne af disse to første forsøg analyseres, og ­ forudsat at de er gode ­ går man i gang med den helt store og afgørende afprøvning, som vil involvere 1.000 afrikanske børn, hvoraf 500 vil få den nyudviklede vaccine, mens 500 skal udgøre en kontrolgruppe, som eksempelvis vil få hepatitis B-vaccine eller stivkrampevaccine.

Alle børnene skal følges tæt, praktisk taget undersøges hver dag. Man vil så kunne se, om der er forskel på de to grupper ved at måle hyppigheden af sygdommen hos børnene. Det er klart, at også børnene i kontrolgruppen skal behandles omgående, når de får malaria.

Immunforskning

Danske forskere har i mange år gjort sig gældende i den internationale videnskabelige elite omkring malaria ­ også på andre områder end med udvikling af vaccine.

En stor del af den mere grundlæggende og meget vigtige immunforskning er således foregået ved Rigshospitalets og Københavns Universitets Center for Medicinsk Parasitologi, som har et tæt samarbejde med forskningsinstitutioner i Ghana og Tanzania. Som en del af samarbejdet uddannes afrikanske forskere.

De danske og afrikanske forskere har involveret en hel landsby i det nordlige Tanzania i sine undersøgelser for bl.a. at kunne studere resistensudvikling og i det hele taget følge malariasygdomsmønsteret i et udsat lokalsamfund.

''Når afrikanske børn bliver en 4-5 år gamle, danner de ­ forudsat de overlever ­ en naturlig immunitet over for malariaparasitterne. Når man forstår den proces, kommer man også tættere på vaccinen,'' forklarer lektor dr.med. Thor Theander fra Center for Medicinsk Parasitologi.

''Vi har overvejende arbejdet på den grundlæggende forståelse af, hvordan immunsystemet fungerer, og hvorfor og hvordan den naturlige immunitet over for malaria opstår, men vi går nu også i gang med forsøg på at udvikle en vaccine. Vores projekt er ligeledes støttet af EU, men det er først kommet på plads i februar i år, så man skal ikke vente nogen vaccine-kandidat fra os lige med det første,'' siger Thor Theander.

Han mener, at det er udmærket med flere sideløbende malariavaccine-udviklingsprojekter:

''Forskergrupperne, som arbejder på malariavaccine, interesserer sig for hver deres molekyler. På Statens Seruminstitut, som vi har et godt samarbejde med, er de nu kommet så langt, at de skal til at prøve, om deres vaccine virker. Hvis den gør, er alle glade. Hvis den ikke virker, skal man finde noget andet ­ og det kunne så f.eks. blive vores.''

En anden betydelig dansk forsker på malariaområdet er Lars Hviid, der arbejder på Rigshospitalet og bl.a. prøver at finde ud af, hvorfor malariaparasitter er så dygtige til at mutere, forandre sig, så de kan vænne sig til medicin og blive resistente. Og hvorfor de virker så voldsomt, at de f.eks. giver hjernemalaria. Dette forskningsområde kaldes immunpatologi.

Endelig foregår der også i Danmark forskning omkring udvikling af nye lægemidler til at behandle malaria med. Særlig interessant på dette område er den iranskfødte forsker Arsalan Kharazmi, som forsøger at udvikle et malariamiddel af kinesisk lakridsrod. Han er ligeledes knyttet til Center for Medicinsk Parasitologi.

''Selvom en vaccine kan revolutionere situationen omkring malaria, så vil den ikke kunne stå alene. Der vil fortsat være behov for udvikling af nye lægemidler,'' siger Thor Theander.

Thor Theander tror, at man om fem år vil have en malariavaccine af den type, som kun virker i kort tid, mens det nok vil tage hen mod 10 år, før man har en vaccine til ulandenes børn klar.

Læs i næste nummer, hvorfor flere og flere dør af malaria, og hvordan den rige verden forsømmer at gribe ind.