Manglende opmærksomhed på risikopatienter

Danske sygehuse har grund til at være særlig agtpågivende over for prionsygdomme som Creutzfeld-Jakob sygdom i forbindelse med neurokirurgiske indgreb eller rygmarvs- og øjenoperationer på patienter med demens eller demenslignende karakteristika.

I Midtengland har en fødsel med kejsersnit for nylig vakt en vis opstandelse, idet det efter indgrebet viste sig, at kvinden led af den menneskelige form for kogalskab (vCJD). Det blev sygehuset imidlertid først klar over flere måneder senere, og i mellemtiden havde man benyttet de samme operationsinstrumenter på op til 10 andre fødende kvinder. Instrumenterne var naturligvis blevet steriliserede efter den normale procedure, nemlig autoklavering ved 124 grader. Men det er ikke tilstrækkeligt, når det gælder prionsygdomme.

Ifølge direktøren for West Midlands offentlige sundhedsvæsen, dr. Rod Griffiths, er smitterisikoen for de 10 kvinder, som fødte med kejsersnit, samt deres nyfødte børn dog ''forsvindende lille.'' Derimod mener man, at den smitteramte kvindes eget barn er ramt af en neurologisk tilstand, men man afventer fortsat resultaterne af nogle prøver, som skal vise, om barnet har fået sygdommen fra sin mor. På europæisk plan er der hidtil konstateret lidt over 50 tilfælde af denne specielle type priontilfælde hos mennesker, hovedsageligt i England og Irland.

Overlæge, dr.med. Ole Bent Jepsen, der er chef for Statens Serum Instituts Centrale afdeling for Sygehushygiejne, siger, at risikoen for at erhverve en prionsygdom er meget lille i Danmark, specielt som patient på et sygehus.

Ikke desto mindre udsendte Sundhedsstyrelsen i 1997 en vejledning til sygehusene om bl.a. sterilisering af operationsinstrumenter for at undgå smitte fra andre patienter med prionsygdomme. Det blev her fastslået, at normal autoklavering på 124 grader ikke er tilstrækkelig. For at være sikker bør der steriliseres ved en temperatur på 134 grader i en time, skriver styrelsen.

''På Statens Serum Institut har vi efter udsendelsen af denne vejledning spurgt vore kolleger rundt om i verden, hvordan de forholder sig til forebyggelse af smittespredning,

Side 7 

og det får os til at opstille to hovedgrupperinger af patienter, som sygehuspersonalet skal være særlig opmærksomme på. Den ene er patienter, der har fået stillet en diagnose på prionsygdom eller har symptomer herpå. Den anden er patienter, som lægerne mistænker for at have sygdommen, eller som man ved, har fået væksthormoner, hornhinde- eller duratransplantationer,'' siger Ole Bent Jepsen.

Selvom der i udlandet er forskellige indfaldsvinkler til problemet, så arbejdes der i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Norge og Australien med netop disse risikogrupperinger, og i flere af landene tillader man overhovedet ikke sygehusene at genanvende instrumenter ved neurokirurgiske indgreb hos risikopatienter. Ligesom nogle af landene har indført de samme forholdsregler ved eksempelvis øjenoperationer.

''Vi har som rådgiver forelagt Sundhedsstyrelsen denne problematik i 1997 og i 1998, og vi afventer nu et udspil '' siger Ole Bent Jepsen.

I vejledningen fra 1997 skriver Sundhedsstyrelsen, at man hidtil ikke har set tegn på tilfælde af den menneskelige variant af kogalskab i Danmark, ligesom der kun har været konstateret få tilfælde af prionsygdomme. Og indtil videre har styrelsen øjensynligt ikke fundet det nødvendigt med en præcisering af den allerede udsendte vejledning fra 1997.

Afdelingslæge Anne-Marie Plesner fra Sundhedsstyrelsen mener, at de retningslinjer Sundhedsstyrelsen, i overensstemmelse med WHOs anbefalinger, dengang udsendte er udmærkede og dækkende ­ også i dag.

''Naturligvis kan vi altid drøfte vurderinger hvis forholdene gør det aktuelt. Vi har dog ikke fået en officiel henvendelse herom,'' siger hun.

Statens Serum Institut indtager tilsyndeladende en skrappere holdning til det sygehusmæssige beredskab over for prionsygdomme. Således mener overlæge Ole Bent Jepsen, at det er påkrævet at vejlede sygehusene om risikoklassifikation i forbindelse med ældre demente patienter, så beredskabet er i orden, f.eks med en øget autoklavering, når der opereres tæt på hjernevæv.

'' Vi vil på Statens Serum Institut lige præcis undgå denne risiko ved at fortælle sygehuspersonalet, ikke mindst neurokirurger og øjenlæger, hvordan de håndterer instrumenter efter operationer på patienter i en af de nævnte risikogrupper. Selvom der sjældent vil være brug for et sådant beredskab, er det nødvendigt at være opmærksom på risikopatienter. Det, der skete på et sygehus i Midtengland, kan muligvis også ske herhjemme.''

På en temadag i Dansk selskab for Hygiejnesygeplejersker den 11. maj om forholdsregler i forbindelse med Creutzfeld-Jakob sygdom har Anne-Marie Plesner bl.a. et indlæg om Sundhedsstyrelsens vejledning fra 1997. I samme forbindelse vil styrelsen tilsyneladende også være lydhøre overfor forslag om, at skærpe de eksisterende retningslinjer på området.

''Kommer der på denne dag nye oplysninger frem, vil det være naturligt via en arbejdsgruppe at tilpasse gruppens anbefalinger i vores vejledning,'' sige Anne-Marie Plesner. 

Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker har på årsmødet den 11. maj inviteret til en temadag om sygehushygiejniske forholdsregler ved Creutzfeldt-Jacob sygdom. Til temadagen er indbudt en række foredragsholdere, bl.a. afdelingslæge Anne-Marie Plesner fra Sundhedsstyrelsen og adm. direktør, dr.med. Nils Strandberg Pedersen samt overlæge Else Smith fra Statens Serum Institut. Sidstnævnte vil tale om overvågning af CJD i Danmark og EU.