Resuméer af international forskning

TEORETISKE RAMMER FOR KLINISK FORSKNING

McCance TV, McKenna HP, Boore JJP. Caring: theoretical perspectives of relevance to nursing. J Adv Nurs 1999; 30: 1388-95.

Artiklen er et eksempel på forskning på det metateoretiske plan. Fire omsorgsteorier: Leiningers, Watsons, Roachs og Boykin og Schoenhofers, bliver beskrevet og sammenholdt. Hensigten er at undersøge teoriernes indre struktur og deres egnethed som teoretisk ramme i klinisk praksis og forskning. Undersøgelsens analyseramme er seks kriterier, der tilsammen danner en såkaldt ''commonplace,'' dvs. en bred basis for fortsat analyse og diskussion. De seks kriterier er teoriens baggrund, definition af omsorg, definition af sygepleje, nøglebegreber, mål for sygeplejen og klassificering af teorien.

Forfatterne konkluderer, at samtlige fire teorier egner sig som ramme for kvalitative undersøgelser i sygeplejeforskning, bl.a. fordi teorierne favner over både overordnede humanistiske værdier og dagligdags sygeplejehandlinger.

Der er flere grunde til, at artiklen har relevans i Danmark. En af dem er den spirende interesse for Jean Watsons omsorgsteori, som forfatterne finder egner sig godt som ramme for klinisk sygeplejeforskning, trods dens abstrakte og metafysiske form. En anden grund er Boykin og Schoenhofers omsorgsteori ''Nursing as Caring.'' Teorien blev udarbejdet i 1990 i et forsøg på at etablere sygepleje som humanistisk akademisk disciplin ved et universitet i Florida. To nøglebegreber er ''sygeplejesituation'' og ''person,'' hvilket gør teorien enkel og brugbar. Artiklen vil desuden kunne bruges som model for, hvordan komparative studier af sygeplejeteorier kan bygges op og offentliggøres.

Af Elisabeth O.C. Hall, cand.cur., ph.d., afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

BUGLEJE VED AKUT RESPIRATIONSBESVÆR

Balas MC. Prone Positioning of Patients with Acute Respiratory Distress Syndrome: Applying Research to Practice. Crit Care Nurse 2000; 20(1): 24-36.

Akut respirationsbesvær (Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS)) er en livstruende tilstand, som øger dødeligheden og indlæggelsestiden. Det ser ud til, at bugleje hos denne patientgruppe kan bedre iltningen og reducere behovet for respiratorstøtte. Der mangler dog forskning og især klinisk kontrollerede undersøgelser inden for området. Artiklen gennemgår litteratur om bugleje hos patienter med ARDS og præsenterer kliniske retningslinjer for intensivsygepleje til patientgruppen.

ARDS beskrives som en systemisk, inflammatorisk tilstand, som kan gennemløbe en akut og en kronisk fase og resultere i reduceret compliance i lungerne. Undersøgelser viser trykforøgelse og fortætning i det deklive lungevæv hos både raske og patienter med ARDS. I rygleje forekommer fortætningen dorsalt og i bugleje ventralt. Hos patienter med ARDS medfører denne fortætning ødemer og sammenklapning af alveolerne i det fortættede væv. I bugleje øges perfusionen i det dorsale lungevæv, og det sammenklappede lungevæv rekrutteres. Øget iltning ses dog ofte først, når patienten vendes på ryggen igen.

Der er udført få undersøgelser af bugleje hos patienter med ARDS, og der er ikke opnået enighed om, hvordan proceduren skal udføres og måles. Indtil videre ser det ud til, at resultaterne af bugleje er bedst tidligt i forløbet, mens der endnu kan rekrutteres sundt lungevæv. Bugleje er en ikke-invasiv procedure, der ligger inden for sygeplejerskers fagområde. Retningslinjerne for at anbringe patienter med ARDS i bugleje omfatter valg af egnet patient, organisation af plejegruppen (team), valg af seng, hæmodynamisk monitorering, vedligeholdelse af frie luftveje, ernæring, farmakologi og hudpleje.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.