Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Medicinsk udstyr skyld i ulykker

På bare et år er antallet af ulykker og dødsfald i Norge, som skyldes brug af medicinsk udstyr, fordoblet. Problemet er, at hjemmesygeplejersker og plejehjemsansatte er for dårligt oplært i brug af udstyret, lyder kritikken. I Danmark føres der ikke en lignende statistik over, hvor alvorlige den slags ulykker er, eller hvor de sker.

Sygeplejersken 2000 nr. 26, s. 4

Af:

Lotte Havemann, journalist

I Norge er antallet af ulykker og dødsfald, som skyldes fejlagtig brug af medicinsk udstyr, steget med det dobbelte fra 1998 til 1999. Og det er især i private hjem og på plejehjem, at uheldene sker, skriver den norske avis Aftenposten og nævner eksempler som svigtende respiratorer eller smertepumper og forbrændinger pga. varmetæpper.

Avisen har talt med det norske Produkt- og elektrisitetstilsynet (PE), som mener, at fordoblingen af ulykkerne skyldes mangelfuld oplæring af det personale, som skal betjene det medicinske udstyr. Tilsynet peger på, at hjemmesygeplejersker og plejehjemsansatte er for dårligt eller slet ikke oplært i brug af udstyret.

Ulykker pga. brug af medicinsk udstyr har hidtil været et problem på de store norske sygehuse, men nu er det især i private hjem og på plejeinstitutioner, at uheldene af denne art sker. Brugen af mobilt udstyr, som følger patienten ud af sygehuset, er steget, og det har også øget antallet af ulykker, når udstyret svigter eller ikke bliver brugt rigtigt uden for sygehusene.

Det norske tilsyn blev for alvor klar over det stigende antal uheld uden for sygehusene, da en sygehuspatient for tre år siden blev udskrevet til et plejehjem. Med patienten fulgte en ventilator, som var beregnet til brug på en intensivafdeling, men plejehjemspersonalet fik ikke at vide, hvordan udstyret skulle betjenes.

Ingen dansk statistik

I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der modtager anmeldelser om ulykker i forbindelse med brug af det medicinske udstyr. Men Lægemiddelstyrelsen fører ikke statistik over, hvor alvorlige ulykkerne er, eller om de sker på eller uden for sygehusene. Lægemiddelstyrelsen behandler udelukkende anmeldelserne som enkeltsager.

Det er styrelsens opgave at forsøge at forhindre gentagne ulykker i forbindelse med et bestemt produkt, og derfor prioriterer styrelsen at finde årsagssammenhængen i de enkelte hændelser frem for at føre en egentlig statistik.

Fabrikanter og professionelle brugere af medicinsk udstyr har anmeldelsespligt, hvis de erfarer, at udstyret kan være skyld i ulykker. Lægemiddelstyrelsen modtager hvert år godt 300 anmeldelser om sådanne uheld.

Afdelingslæge i Lægemiddelstyrelsen, Hans-Kristian Andersen, vurderer, at antallet af anmeldelser har været svagt stigende de sidste 4-5 år. Men på baggrund af de ressourcer, Lægemiddelstyrelsen råder over, mener han, det er for tidligt at lave statistiske analyser af, hvor ulykkerne sker, og hvor alvorlige de er:

''Der er endnu for få indberetninger af ulykker til, at vi kan føre statistikker, der kan give et billede af situationen i Danmark. Vi har gjort sygehusledelserne opmærksomme på, at der er indberetningspligt, men sundhedspersonalet, der bruger udstyret, er formentlig ikke tilstrækkeligt inde i en rutine med at anmelde ulykkerne. Personalet kan desuden føle, at indberetning af uheld er uvedkommende for deres arbejde, eller de kan være bange for at komme til at pege på deres egne fejl,'' siger Hans-Kristian Andersen.

Han understreger, at Lægemiddelstyrelsen har et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som med tiden kan bidrage til en øget belysning af årsagssammenhængene på området.

Stigende problem

Det norske Produkt- og elektrisitetstilsynet modtog i 1999 302 anmeldelser om ulykker pga. brug af medicinsk udstyr, heraf 14 mistænkelige dødsfald. I Norge har øget brug af mobilt medicinsk udstyr, som følger patienterne ud af sygehusene, gjort det muligt at presse antallet af sengedage på sygehusene ned. Men denne praksis har også en bagside:

''Det kan få alvorlige følger, når dette sker uden for de store sygehuse, hvor hverken specialister eller varslingssystemer er almindelige. Så kan uheld lettere få fatale følger,'' siger chefingeniør Hans Lie fra det norske Produkt- og elektrisitetstilsynet til Aftenposten.

Han er ikke i tvivl om, at problemet vil vokse i takt med den stigende brug af avanceret medicinsk udstyr uden for sygehusene. Det antages, at der sker en underrapportering af disse uheld og dødsfald, og derfor vil Statens Helsetilsyn i Norge nu vurdere, om det er et område, der skal kortlægges yderligere.