Forebyggende hjemmebesøg - ­ En sundhedsprofil i Billund Kommune

Billund Kommune har to sygeplejersker i hjemmeplejen udarbejdet en sundhedsprofil på de over 75 - årige for at identificere de områder, sygeplejerskerne burde prioritere som indsatsområder.

Ledergruppen i ældrehjemmeplejen i Billund Kommune besluttede i 1998, at vi i 1999 via spørgeskemaer ville udarbejde en sundhedsprofil i forbindelse med de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg. Det har været vigtigt for os at informere borgeren om, hvad hensigten var med at udfylde spørgeskemaet, og at undersøgelsen er anonym, da der ikke registreres navn og fødselsdag på skemaet, men blot fødselsår.

Sundhedsprofilen er udarbejdet ud fra 110 spørgeskemaer, hvoraf kun én person har sagt nej til at deltage, dvs. 109 borgere over 75 år. Billund Kommune har ca. 8.600 indbyggere fordelt på to bysamfund. Det ene er Billund by, som er en ny by præget af den voksende industri med Lego og firmaets underleverandører, lufthavnen og travbanen. Den store tilvækst af indbyggere i Billund gennem de seneste 30 år er medvirkende til, at vi de kommende år får en nærmest eksplosiv vækst af pensionister over 67 år. Det andet bysamfund er Vorbasse, som gennem årene har været præget af landbokultur og de store plantager, men dog også huser en del pendlere til Lego. Indtil nu har vi i dette område haft flest gamle, men dette vender nu, således at tallet af pensionister er vigende.

Opsøgende hjemmebesøg

Kommunen har to plejecentre, beliggende i hvert sit bysamfund, hvorfra den integrerede pleje har sit udgangspunkt. Da ældre-hjemmeplejen i 1995 lavede delmål i forbindelse med byrådets overordnede mål på området, blev følgende nedskrevet:

''At vi vil tage initiativer til at styrke det forebyggende arbejde, hvilket betyder, at vi gennemfører besøg hos ældre over 75 år i en plejegruppe i Billund og én i Vorbasse.''

I 1996 blev der nedsat en styregruppe for at planlægge arbejdet med de forebyggende besøg foretaget af de to centerledere i samarbejde med kommunens praktiserende læger, der havde givet udtryk for, at de gerne ville deltage. I dette arbejde var der også repræsentanter fra ældrerådet.

Netop som vi var klar til at gå i gang, blev vi overhalet af lovgivning på området, og kommunen blev pålagt at tilbyde to årlige besøg til alle, der var fyldt 80 år, og fra 1998 til alle, der var fyldt 75 år. Dette betød, at de praktiserende læger trak sig ud af projektet, da deres organisation ikke længere ville give betaling for besøgene, fordi opgaven nu lå i kommunalt regi.

De to centerledere gik i slutningen af 1996 således i gang med at besøge borgerne i det distrikt, der hørte til vores plejecenter. Vi tog udgangspunkt i det, vi havde aftalt i den oprindelige styregruppe, hvor vi efter hvert besøg udfyldte et skema om helbred, medicin, deltagelse i aktiviteter, netværk osv. Vores udgangspunkt er, at der er afsat 11/2 time til hvert besøg, 3/4 time til administration (skrive brev til borgeren, kørsel, udfylde skema og indberette til Kommunedata med henblik på statistik) og 3/4 time til selve besøget. Det overholdes imidlertid sjældent. En time er mere realistisk.

I 1998, hvor de over 75-årige også skulle med, valgte vi af budgetmæssige grunde, at kun de, der ikke i forvejen var kendt af ældre/hjemmeplejen, fik tilbudt besøg. Det betyder, at de, der får hjemmehjælp, hjemmesygepleje, er i daghjem eller i skærmet enhed, ikke får tilbudt et besøg. Vi har desuden valgt at tilbyde et besøg, hvor vi sender et brev ud med forslag til dato og

Side 23 

klokkeslæt. Under besøget oplyser vi, at borgeren er velkommen til at kontakte os, hvis han ønsker et besøg yderligere inden for det næste års tid.

En stolt generation

Hvad er det så, vi har fået at vide om de raske gamle, dem som vi ikke kender og ikke giver hjælp?

Vi hører ofte, at kvinderne lever længst. Derfor var det overraskende, at 58 pct. af respondenterne var mænd. Derimod har vi nok en større forståelse for, at flere kvinder kunne klare den almindelige husførelse i forhold til mændene i den aldersgruppe, hvor kønsrollemønstret var meget anderledes end i dag.

Da vi har erfaret, at deltagelse i aktiviteter giver øget livskvalitet, opfordrer vi hjemmeplejens personale til at støtte og hjælpe klienterne til at deltage i aktiviteter i nærområdet, det kan eksempelvis være omsorgsarbejde, sangaftener, foredrag, underholdning, gymnastik, svømning, kortspil osv.

Forskning på området har vist, at aktive ældre har en bedre fysik, og at livskvalitet, livslængde og kondition hænger sammen.Vi vil gerne som sundhedspersonale være vort ansvar bevidst og gennem lovgivningen gribe en mulighed for at analysere og omsætte viden til forebyggelse i det samfund, vi lever i, og som er et af WHOs sundhedsmål ­ sundhed for alle i det 21. århundrede.

Derfor har vi set på den forholdsvis store procentdel, der har inkontinensproblemer, og har planer om at få et hold til bækkenbundstræning i samarbejde med vores fysioterapeut. Når det bliver etableret som en mulighed, kan vi fremover henvise borgere hertil i forbindelse med det forebyggende hjemmebesøg.

Det er endvidere positivt at opleve, at så mange er tilfredse med deres tilværelse og ønsker at klare sig selv trods helbredsmæssige begrænsninger. Man kan sige, det er en stolt generation, der først beder om hjælp, når de har brug for den.

Agnete Kinch- Jensen er ansat som centerleder på Plejecenter Frihavnen i Billund Kommune. 

Sundhedsprofil for ældre over 75 år i Billund Kommune

ALDER:
92 pct. er født mellem 1911-1925. Der kan ikke spores en sammenhæng mellem alder og livsmod eller alder og oplevet helbred.

KØN:
58 pct. af respondenterne er mænd. Kvindernes livsmod er en anelse mere positivt en mændenes. Det samme gælder opfattelsen af eget helbred. Der er en større andel af kvinderne, der kan klare den almindelige daglige husførelse.

CIVILSTAND:
59 pct. af respondenterne er gift.
40 pct. er enker/enkemænd.
Der kan ikke spores en sammenhæng mellem civilstand og livsmod eller civilstand og deltagelse i aktiviteter. Gifte respondenter er mere tilfredse med kontakten til familie end enlige. Det samme gør sig gældende, hvad angår kontakten til naboer og venner.

KONTAKT:
Kun 5 pct. (fem respondenter) synes, kontakten med børn/familie og naboer/venner er utilfredsstillende/meget utilfredsstillende.
72 pct. synes, kontakten til børn/familie er meget tilfredsstillende, mens 61 pct. synes, kontakten til naboer/venner er meget tilfredsstillende.

TILVÆRELSEN:
79 pct. mener ikke, at der er hændelser, der har lettet tilværelsen.
45 pct. mener, at der er noget, der har besværliggjort tilværelsen. Det drejer sig for størstepartens vedkommende, nemlig i 23 pct. af tilfældene, om dårligt helbred.

MOBILITET:
88 pct. kan gå omkring i boligen, heraf 10 pct. med hjælpemidler.
63 pct. kan komme udendørs og 35 pct. med hjælpemidler.
90 pct. kan klare den daglige hygiejne, heraf 10 pct. med hjælpemidler.
64 pct. kan klare den daglige husførelse og 25 pct. med hjælp fra primært familien.

HELBRED:
52 pct. mener enten, at helbredet er meget godt eller godt.
57 pct. har et normalt syn, og 25 pct. har grå stær.
46 pct. har en normal hørelse, og 43 pct. har lidt nedsat hørelse.
69 pct. trækker vejret normalt, og 10 pct. har astma.
50 pct. bevæger sig normalt, og 23 pct. har gigt.
44 pct. har vandladningsproblemer i let grad, hvilket primært afhjælpes med bind (15 pct.).
66 pct. har ingen fordøjelsesproblemer.
94 pct. tager medicin, primært hjertemedicin (49 pct.), vitaminer og kosttilskud (45 pct.) og vanddrivende medicin (28 pct.), sovemedicin (kun 12 pct.)

SOCIALT:
74 pct. har en god hukommelse
97 pct. har et godt eller meget godt livsmod
68 pct. deltager i aktiviteter, primært kulturelle arrangementer (57 pct.), spil (24 pct.) og kreative aktiviteter (21 pct.)
Respondenter, der deltager i aktiviteter, er mere tilfredse med kontakten til naboer/venner.

TRANSPORT:
95 pct. benytter sig af et transportmiddel, primært egen bil (53 pct.), privat kørsel (39 pct.) og cykel (38 pct.)
Respondenter, der benytter sig af et befordringsmiddel, oplever deres eget helbred mere positivt end de, der ikke benytter sig af et befordringsmiddel.

Tema om forebyggende hjemmebesøg i Sygeplejersken

Anne Vesterdal. Opsøgende hjemmebesøg. Sygeplejersken 35/90.

Hanne Zangenberg, Kirsten Bille, Kirsten Schrøder, Winnie Allermann. Tilbud til de raske gamle. Sygeplejersken 5/96.

Mette Mohr. Samtaler der styrker sundheden. Sygeplejersken 24/96.

Elvi Weinrich, Lisbeth Beidel, Birte Jexen. Forebyggende besøg har effekt. Sygeplejersken 50/96.

Kirsten Bjørnsson. Det haster med diagnoserne. Sygeplejersken 14/97.

Inga Klode. Erfaring med forebyggende hjemmebesøg. Sygeplejersken 28/99. 

Martin Agersted Jarl. Kommunernes praksis ved forebyggende besøg. Sygeplejersken 48/99.

Agnete Kinch-Jensen. En sundhedsprofil i Billund Kommune. Sygeplejersken 33/00.

Jørgen Svendsen og Lene Gredal. Patientdataloven og anden lovgivning i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg. Spørgsmål og svar. Sygeplejersken 19/01.

Martin Agersted Jarl. Forebyggende hjemmebesøg hjælper. Sygeplejersken 37/02.

Anne Vesterdal. Hellere autonomi end autoriteter. Sygeplejersken 30/03   

Anne Vesterdal. Trygt at kende tilbuddene. Sygeplejersken 30/03  
 

Emneord: 
Forebyggelse
Hjemmesygepleje