VIPS-modellen i dansk sygepleje

VIPS-modellen er en forskningsbaseret model for dokumentation af sygeplejen, som er udviklet i løbet af 1990'erne i Sverige (1). Modellen er opstået ved en kombination af ''bottom-up'' og ''top-down'' betragtninger. Det vil sige, at den både tager udgangspunkt i praksis (bottom-up) og i teoretiske forskrifter (top-down). 

VIPS-modellen er et akronym for ordene Velvære, Integritet, Profylakse og Sikkerhed, på svensk Välbefinnande, Integritet, Prevention og Säkerhet. Undersøgelser og litteraturstudier viser, at de fire begreber er bærende for sygeplejen på tværs af specialer og sektorer. Sygeplejersken tilstræber i alle situationer at øge patientens velvære og integritet, at forebygge sygdom og komplikationer og at sikre patienten bedst muligt. Disse fire begreber danner en overordnet forståelse for sygeplejerskens arbejde og mål.

Sygeplejeprocessen

VIPS-modellen giver en struktureret metode til dokumentation af sygeplejepraksis med sygeplejeprocessen som overordnet ramme. Sygeplejeprocessen, som normalt indeholder tre led, problem/behov, handling og evaluering, er udvidet til syv led i VIPS-modellen: Sygeplejeanamnese, sygeplejestatus, sygeplejediagnose, sygeplejemål, sygeplejehandlinger, sygeplejeresultat og sygeplejeepikrise. Disse syv ord kaldes hovedsøgeord i VIPS-modellen. De syv led ligger skjult i den simplere model med tre led, som også kaldes sygeplejediagnose, sygeplejeinterventioner og sygeplejeresultat (se figur 1).

Der er udarbejdet flere klassifikationer for sygeplejepraksis ud fra de tre kategorier sygeplejediagnose, sygeplejeinterventioner og sygeplejeresultat. Her kan nævnes de nordamerikanske klassifikationer for sygeplejediagnoser (North American Nursing Diagnosis Association, NANDA), sygeplejehandlinger (Nursing Interventions Classification, NIC) og sygeplejeresultater (Nursing Outcomes Classification, NOC) samt den internationale klassifikation for sygeplejepraksis (International Classification for Nursing Practice, ICNP) (2,3) (se figur 2).

Søgeord

VIPS-modellen er ikke en klassifikation for sygeplejepraksis. Det er en model, der består af en begrænset gruppe undersøgeord, der hører til under de tre hovedsøgeord sygeplejeanamnese, sygeplejestatus og sygeplejehandlinger (se figur 3).

VIPS-modellen er simpel i forhold til de store klassifikationer, men den er nem at bruge i praksis, både i den håndskrevne og elektroniske patientjournal. De enkelte søgeord i VIPS-modellen er detaljeret beskrevet, og begreberne er teoretisk og empirisk underbyggede med mange referencer (1). Dette betyder, at når man anvender et søgeord i VIPS-modellen, eksisterer der en udførlig definition af begrebets indhold, så det ikke skal præsenteres, hver gang begrebet bruges.

I Sverige har man brugt VIPS-modellen både i sygeplejerskeuddannelsen og på sygehusene i en årrække, og de fleste svenske sygeplejersker har kendskab til modellen. Dette er en fordel, da hvert enkelt sygehus ikke behøver at udarbejde deres eget dokumentationssystem. Modellen er langsomt ved at blive kendt i andre lande, og den har været brugt nogle få steder i Danmark i de senere år.

Oversættelse af VIPS-modellen

I 1997 var jeg blandt en gruppe sygeplejersker fra Amtssygehuset i Gentofte på studietur til universitetssygehuset i Lund. Ved denne lejlighed blev vi bekendt med VIPS-modellen og besluttede at indføre den på eget sygehus. I løbet af et års tid havde vores arbejdsgruppe undersøgt grundlaget for at indføre modellen og havde udfærdiget ''Kompendium til dokumentation af sygeplejen på Amtssygehuset i Gentofte,'' som blev distribueret på sygehuset i 1998. Vi valgte i første omgang ikke at oversætte alle søgeordene direkte fra svensk, men hellere at modificere nogle af ordene, så modellen ville være nemmere at goutere for de danske sygeplejersker. En af de tre svenske ophavsmænd til VIPS-modellen, Margareta Ehnfors, fik tilsendt kompendiet fra Amtssygehuset i Gentofte, og modellen blev siden implementeret på dette sygehus.

I de sidste par år har jeg været fagredaktør på flere bøger, der alle indeholder en dansk version af VIPS-modellen (4,5,6). Kort før sidste redigering af bøgerne blev de svenske ophavsmænd til VIPS-modellen mere interesserede i den danske oversættelse og begyndte at skrive til mig med forslag til ændring af nogle af de oversatte termer.

På den baggrund blev der afholdt møder på Amtssygehuset i Gentofte og på Bispebjerg Hospital for at opnå konsensus om oversættelsen af de danske ord. Der blev ikke

Side 33 

nået fuldstændig enighed om alle termer blandt danskerne, men de svenske forfattere, Anna Ehrenberg og Ingrid Thorell-Ekstrand, accepterede det kompromis, der var resultatet af diskussioner blandt sygeplejersker på begge sider af sundet.

Den svenske version af VIPS-modellen er 10 år gammel og blev modificeret efter at have været i brug i tre år. Termerne er resultat af klinisk forskning i den konkrete sygeplejepraksis samt rådgivning af professionelle sprogforskere. I det følgende vil jeg gennemgå modellens termer og forklare nogle af de overvejelser, der ligger til grund for den danske oversættelse.

De fire nøgleord

Det første nøgleord velvære kaldes på svensk välbefinnande, hvorfor vi i starten valgte ordet velbefindende. Der viser sig imidlertid at være forskel på betydningen af velvære og velbefindende på dansk. Velvære er mere positivt ladet end velbefindende, og svenskerne bruger ordet i samme betydning som i WHOs definition af sundhed: ''en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære'' (7). Ordet skal rumme de engelske ord comfort, wellbeing og quality of life. I Norge har man valgt velvære, og derfor blev ordet til sidst ændret fra velbefindende til velvære.

Svenskerne ønskede, at vi oversatte prevention til prævention, men på dansk bruges dette ord mest om svangerskabsforebyggelse. Vi bruger profylakse i primær, sekundær og tertiær sundhedsprofylakse i den betydning, svenskerne sigter imod. Derfor har vi valgt profylakse.

Hovedsøgeord: Sygeplejeanamnese

Undersøgeord: Kontaktårsag, Helbredshistorie, Overfølsomhed, Social baggrund og Livsstil. Der har ikke været særlig uenighed om disse undersøgeord, men under ordet helbredshistorie er der to underundersøgeord, som godt kan give vanskeligheder (se figur 3). Det drejer sig om tidligere sygepleje og igangværende sygepleje. De svenske forfattere ønskede, at vi brugte ordet sygepleje i stedet for pleje og behandling. Det betyder, at behandling skrives under helbredshistorie, og at sygepleje skrives under tidligere og igangværende sygepleje.

Hovedsøgeord: Sygeplejestatus

Undersøgeord: Kommunikation, Viden/udvikling, Respiration/cirkulation, Ernæring, Udskillelse, Hud/væv, Aktivitet, Søvn, Smerte/sanseindtryk, Seksualitet/reproduktion, Psykosocialt, Åndeligt/kulturelt, Velvære/helhedsvurdering og Sammensat score. Her var der flere problemer, der skulle løses. Svenskerne foreslog, at vi ændrede ernæring og udskillelse til nutrition og elimination. Vi bruger slet ikke nutrition på dansk, og ICNP bruger udskillelse i alfa

Side 34 

versionen (3), så derfor har vi ikke ændret disse ord.

Undersøgeordet velvære/helhedsvurdering har kostet mange diskussioner. I den svenske model bruges ordet välbefinnande. Vi forsøgte med velbefindende på Amtssygehuset i Gentofte, men sygeplejerskerne kunne ikke intuitivt forstå denne term. Derfor blev det ændret til helhedsvurdering. Søgeordet dækker over det samlede billede af patientens oplevelse og sygeplejerskens vurdering af balancen mellem egenomsorg og funktionsevne. Svenskerne ville ikke acceptere at oversætte välbefinnande med helhedsvurdering, fordi de var bange for, at sygeplejerskerne ville glemme patientens oplevelse af situationen. Danskerne ville ikke acceptere velbefindende og senere velvære, fordi de ikke syntes, at det gav mening i sammenhængen. Det endte med et kompromis, nemlig søgeordet velvære/helhedsvurdering. Dette burde minde sygeplejersken om, at ordet dækker patientens såvel som sygeplejerskens vurdering af situationen, herunder patientens livskvalitet og evne til at klare sig i dagligdagen.

Det næste søgeord, der gav knuder, var sammensat score. I den svenske model kaldes det sammensat status og må ikke forveksles med helhedsvurdering. Det dækker over forskellige måder at score patientens tilstand, f.eks. en demensscore. Danskerne ønskede at fremhæve ordet score, og selv om svenskerne var kede af dette, blev det accepteret.

Hovedsøgeord: Sygeplejehandlinger
Undersøgeord: Medinddragelse, Information/undervisning, Støtte, Miljø, Grundlæggende sygepleje, Træning, Observation/overvågning, Speciel sygepleje, Lægemiddeladministration og Koordinering.

Det første ord medinddragelse hedder medverkan i den svenske model. Det var oprindeligt oversat som deltagelse, men svenskerne gjorde os opmærksomme på, at man kan deltage passivt, mens man medvirker aktivt. Svenskerne ville have et ord, der dækkede det engelske enabling in participation. I stedet for at oversætte ordet til medvirken valgte danskerne imidlertid medinddragelse ud fra den betragtning, at det skal være en sygeplejehandling.

Det næste vanskelige ord var grundlæggende

Side 35

Side 36 

sygepleje, på svensk skötsel. Svenskerne foreslog det norske stell, som ikke findes på dansk. I Danmark har man brugt både sygepleje, fysisk pleje og pleje/egenomsorg, idet undersøgeordene støtte og miljø syntes at dække over den psykiske pleje. Men der blev til sidst enighed om grundlæggende sygepleje ud fra indholdet af søgeordet handlinger, der grundlæggende skal yde støtte og omsorg i forhold til, hvad patienten selv kan klare, og som skal støtte egenomsorgen.

Ordet træning gav også anledning til diskussion. Danskerne havde oprindeligt brugt ordet rehabilitering, men dette ord accepterede svenskerne ikke. Rehabilitering indebærer, at man genoptræner en funktion, man har mistet, mens optræning kan betyde, at man indøver ny funktion. Træning er vedligeholdelse af en funktion, man har haft hele tiden, og man siger, at fysioterapeuter træner med patienten. Derfor ændrede vi ordet til træning, på svensk träning.

Svenskerne spurgte, om vi kunne kalde lægemiddeladministration, for lægemiddelhåndtering, men her holdt vi fast ved lægemiddeladministration som bruges på dansk.

Til sidst er der søgeordet koordinering, som danskerne havde kaldt tværfagligt samarbejde. Her er svenskerne særlig interesserede i sygeplejerskens koordinerende opgaver. Dette ord blev ændret uden særlig fanfare.

Almene oplysninger

Søgeord: Informationskilde, Pårørende, Samtykke, Øvrige oplysninger og Planlægningsansvarlig. Kategorien indeholder almene oplysninger, der ikke er en del af sygeplejeprocessen, men som skal dokumenteres for alle patienter. Et pudsigt ord i denne sammenhæng var det svenske ord tillfälliga uppgifter, som danskerne ikke ønskede at oversætte med tilfældige oplysninger, men hellere med øvrige oplysninger.

På svensk betyder ordet ikke alene tilfældige, men også kortvarige oplysninger, som f.eks. står på små sedler. Man kan altså ikke altid oversætte direkte, selv om ordene ligner hinanden.

Afslutning

Det har været givende at være med til processen med at oversætte ordene i denne sygeplejemodel. Når man oversætter, skal man forstå ordenes betydning i dybden, og dette giver en bedre forståelse af selve faget. Alle de diskussioner, som oversættelsen afstedkom, var frugtbare, og det er vigtigt, at vi stadig holder fast i disse diskussioner.

VIPS-modellen har måske ikke nået sin endelige form på dansk. Der er stadig flere sygehuse, der har vist interesse for at indføre modellen, og der udkommer mere litteratur på dansk om modellen. Jeg vil foreslå, at man om nogle år nedsætter en gruppe, der skal revidere den danske version af VIPS-modellen.

I denne gruppe bør der være folk med forstand på sygeplejeteori, sygeplejepraksis og dansk sprogvidenskab.

Ingrid Egerod, ph.d.-studerende tilknyttet Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF.

Litteratur

1. Ehnfors M, Ehrenberg A og Thorell-Ekstrand I. VIPS-boken. Om en forskningsbaserad modell för dokumentation av omvårdnad i patientjournalen. Stockholm: Vårdförbundet; 1998.
2. Carpenito LJ. Nursing Diagnosis. Application to Clinical Practice. 7th Edition. Philadelphia: Lippincott; 1997.
3. Mortensen RA, red. Den internationale klassifikation for sygeplejepraksis. ICNP. Alfa Version. København: Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning; 1996.
4. Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2000.
5. Ramhøj P, Egerod I, Taleman J, red. Klinisk sygepleje. Udvikling og praksis. København: Akademisk Forlag; in press 2000.
6. Björkdahl A. Psyk-VIPS. Lund: Studentlitteratur; in press 2000. Hansen PA, oversætter, Egerod I, fagredaktør.
7. Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. 2. udgave. København: Munksgaard; 1992.