Dynamiske madrasser: Vigtigt led i forebyggelse og behandling af tryksår

Tre sygeplejersker på en plastikkirurgisk afdeling er meget glade for en ny type madrasser. Her fortæller de hvorfor.

Vi er ansat på en plastikkirurgisk sengeafdeling på Roskilde Amtssygehus. Vores patienter indlægges fortrinsvis med maligne melanomer, forskellige former for hudcancer, skinnebenssår, decubitus, rekonstruktioner af brystet efter brystcancer, recidiv af brystcancer, arkorrektioner og brok. Disse kategorier betyder, at vores patienter spænder vidt med hensyn til alder og fysisk form.

Vi er meget opmærksomme på at forebygge tryksår, og vi vurderer den enkelte patients behov for trykaflastning før indlæggelsen ud fra sygeplejemæssige erfaringer eller revurderer behovene under indlæggelsesforløbet. Særligt tryksårstruede patienter vil være patienter, som allerede ved indlæggelsens start har et eller flere kroniske sår eller er særligt immobile, overvægtige eller tynde. Det er tillige en fast procedure, at alle sengeliggende patienter lejres på en ekstra skummadras på ca. fem cm tykkelse oven på den almindelige standardmadras. Over for de særligt tryksårstruede patienter yder denne madras efter vores mening ikke forebyggelse nok. Vi har derfor afprøvet flere forskellige dynamiske madrasser, og vi har haft så gode erfaringer, at vi har købt en madras, som er designet til patienter med ekstra høj risiko for tryksår og patienter med tryksår i stadie fire (figur 1). Madrassen giver efter vores mening god forebyggelse mod tryksår, smertelindring for patienten samt aflastning af personalet i den daglige pleje. Den er desuden meget let at betjene og installere.

Hvordan virker en dynamisk madras

Dynamik betyder bevægelse. Madrassen består af bevægelige, oppustede plastiklameller på tværs af sengen. Lamellerne er igen opbygget af celler, som fyldes og tømmes skiftevis for luft i blide cykler på 10 minutter. Denne vekselvirkning medvirker, ifølge kliniske undersøgelser, til øget blodgennemstrømning af vævet. Dette kan illustreres ved at sammenligne årerne med en haveslange. Når haveslangen presses sammen, øges vandtrykket, og når grebet slippes, sprøjter vandet frem med øget kraft. Princippet i denne fysiske lov er overført til påvirkningen af kredsløbet, når dynamiske madrassystemer anvendes. Cyklerne på 10 minutter benyttes dels på grundlag af undersøgelser

Side 49 

SY-2000-4-48-1

Side 50 

af raske menneskers bevægelsesmønster under søvn og dels af undersøgelser af hudens evne til at restituere sig efter at have været udsat for tryk. Evnen varierer efter patientens alder og fysiske tilstand, og man har derfor opfundet forskellige madrastyper, som yder en varierende trykaflastning alt efter patientens behov. Det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, hvor stort patientens behov for trykaflastning er, inden man starter behandlingen. Madrassens funktion styres af en pumpe og betjeningspanel, som kan placeres på sengens fodende.

Luften filtreres før indpumpning i madrassen og medvirker til længere holdbarhed og bedre hygiejnisk standard.

Madrassen er overtrukket af et slidstærkt betræk, som er hudvenligt og let at rengøre. Patienten kan lejres direkte på betrækket uden brug af lagen.

Et eksempel

En ældre kvinde blev indlagt med svære, nekrotiske tryksår på halebenet, på begge hofter og hæle. Hun havde en ca. 10 cm lang huddefekt langs rygraden opstået efter rygmarvsundersøgeler og var svært psykisk påvirket af et langt ophold på diverse sygehuse. Dette gav sig udtryk i angstfyldte klageudbrud ved stort set enhver berøring.

Fra indlæggelsesdagen blev hun lejret på en dynamisk madras med maksimal forebyggelse mod tryksår.

På trods af sårenes omfang behøvede vi ikke at etablere et intensivt venderegime, da madrassen automatisk tilpassede sig til patientens bevægelser og hele tiden sørgede for, at særligt udsatte områder så som hofter og haleben blev maksimalt aflastet. Vi sparede derved patienten for unødige smertefulde stillingsændringer i dagtimerne, hun kunne sove uforstyrret om natten, og samtidig sparede personalet mange rygbelastninger. Patientens hæle kunne, pga. en speciel hælsektion, lejres med forbinding direkte på madrassen uden fare for forværring.

Mange slanger i sengen (drop, sonde, vacuum) gav ikke trykmærker, hvis de lå under patienten, og hun kunne transporteres til undersøgelser, uden at madrassen behøvede tilkopling til el, da et håndtag kunne drejes og luftforsegle madrassen med et lavt understøttet tryk i flere timer. Ønskede man et fastere underlag ved fx pleje af patienten, kunne en knap på betjeningspanelet aktiveres, så madrassen blev oppumpet på kort tid. Pumpen ved sengens fodende arbejdede støjsvagt uden at forstyrre, og den daglige kontrol af madrassen var minimal, da en alarm fortalte, hvis noget ikke fungerede, som det skulle. Madrasbetrækket virkede behageligt mod patientens hud, dog følte vi, at lejring direkte på madrasbetrækket virkede uhygiejnisk, og patienten var lettere at vende og trække op i sengen, når hun lå på et lagen. Forbruget af lagner var forholdsvis lavt. Betrækket kunne let afvaskes med vand og sæbe og genbruges, da det var tørt med det samme.

Kvindens indlæggelsesforløb varede knap seks måneder. Herefter blev hun overflyttet til genoptræning på et andet sygehus og havde på det tidspunkt kun en lille sårdefekt tilbage på halebenet. Resultatet er selvfølgelig en blanding af en lang række andre behandlingstiltag, som ikke skal nævnes her. Men vi mener, at madrassens mange fordele var medvirkende til det afsluttende resultat og en god aflastning for personalet i det daglige arbejde.

Ulemper

Ulemperne ved madrassen er ikke mange, men vi synes, at den virker for høj, når patienten skal ud og ind af sengen. Selv når sengen er sænket til lavest mulige position, har patienten svært ved at få fodfæste på gulvet. Alarmtonen er for lav, den er svær at høre, hvis man ikke er på stuen. Vi kunne også godt tænke os en bedre mulighed for lejring i sideleje, da vi af og til har patienter, som skal ligge på siden af hensyn til lapplastikker.

De dynamiske madrasser kan enten købes eller lejes af forskellige firmaer.  

Merete Holm Johansen, Berit Kristensen og Vibeke Egerup er ansat på Plastikkirurgisk afdeling, Roskilde Amtssygehus.

Emneord: 
Sår