Sundhedssamtalen: Kvaliteten afhænger af køn og tilrettelæggelse

Undersøgelsen indgår i den danske del af Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) koordineret af WHO. I alt 4046 skoleelever i 5., 7. og 9. klasse fra 45 vilkårligt valgte skoler fra hele landet har i 1994 besvaret et anonymt spørgeskema om selvvurderet helbred, sundhedsadfærd, sociale faktorer og kontakten med sundhedsplejersken på skolen. Formålet er ud fra elevernes vurdering at analysere, om der er forskel i kvaliteten af sundhedssamtalen i forhold til piger og drenge og sundhedsplejerskens tilrettelæggelse af samtalen. Resultaterne viste, at de fleste elever har oplevet en sundhedssamtale af høj kvalitet. Samme tendens sås hos både piger og drenge, men på forskelligt niveau. Flere piger end drenge havde oplevet sundhedssamtaler af ringe kvalitet. Der var en større andel piger end drenge, der oplevede, at kvaliteten i sundhedssamtalen var dårlig, både når de selv bestemte, og når sundhedsplejersken bestemte indholdet. Det havde større betydning for drengenes oplevelse af kvalitet, at de bestemte og kom spontant. Usikkerhed om organiseringen af samtalen var den stærkeste indikator for, at eleverne ikke oplevede kvalitet i sundhedssamtalen. Kvalitative interview med eleverne vil kunne give en dybere indsigt i problematikken.

Introduktion

I lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (1) fremgår det, at eleverne skal tilbydes en lægelig ind- og udskolingsundersøgelse, og at de i de mellemliggende skoleår skal tilbydes regelmæssig kontakt og sundhedssamtale med sundhedsplejersken. Denne sundhedssamtale kan foregå individuelt eller i grupper og omhandle emner og problemer som elever, forældre, klasselærer eller sundhedsplejerske bringer op. Borup (2,3,4) har fokuseret på elevernes egen vurdering af indholdet i samtalen, på hvem der lærer noget af samtalen og på elevernes nytte samt faktorer, der påvirker denne nytte. De fleste elever kommer til sundhedssamtalen. Pigerne, yngre elever samt elever fra lavere socialgrupper taler om flest emner (2,3) og lærer mest af sundhedssamtalen. Resultaterne viste forskel i samtalens indhold i forhold til køn, flere piger talte om at være ked af det og flere drenge talte om, hvad de er gode til. Andre forskere (5,6,7) har også fundet kønsforskelle i sundhedsadfærd hos skoleelever. Blandt 15-årige er der flere piger end drenge, der ryger (7). Flere drenge end piger vurderer deres helbred godt (5). Piger har flere klager end drenge (6). Ifølge Borup (3) er lav alder, at være pige, at have hyppig hovedpine og ønsket om at slutte skolegang efter 9. klasse afgørende for, om eleverne henvender sig spontant til sundhedsplejersken. Borup (3) finder, at elevernes læring i sundhedssamtalen hænger sammen med skoletilfredshed.

Eleverne vurderer, at en sundhedssamtale er rigtig god, når de er med til at bestemme indholdet i samtalen, er tilfredse med at gå i skole, har det godt i skolen, følger fagligt godt med og har et godt helbred (4).

Evaluering af sundhedssamtalen er et nyt forskningsområde, hvorfor viden om andre former for sundhedsfremmende aktiviteter naturligt er relevant at støtte sig til.

Jensen (8) har undersøgt elevernes holdning til sundhed og sundhedsundervisning og påpeger, at hvis børn skal udvikle handlekompetence, skal de selv være med til at opstille mål for ændringer i deres adfærd. Jensen siger dog, at kompetence ikke gør det alene. Børn vil først opstille sundhedsfremmende mål, hvis de har holdninger til, at det er vigtigt for dem, og har erfaringer

Side 23 

med, at det kan nytte. Jensens udsagn er i tråd med Kalnins et al.'s (9) principper for empowerment i forhold til børn.

Empowerment er et mangefacetteret begreb, men Kalnins og kolleger udtrykker, at empowerment betyder, at man skal føle, at man har kontrol over egen sundhed og vilkår, som påvirker sundheden. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at sundhedsfremmende aktiviteter tager udgangspunkt i problemer, der er centrale i elevernes hverdag. Dette får betydning for vores opfattelse af elever som aktive deltagere i sundhedssamtalen og ikke som modtagere af sundhedsinformation.

Kalnins et al. (9) peger på tre principper for empowerment relateret til børn. For det første: at børn selv skal være med til at definere, hvilke problemer der er vigtige for dem. For det andet: at børn og eksperter sammen skal arbejde for at løse de sundhedsproblemer, børnene præsenterer, samt træffe beslutninger, der fremmer børnenes sundhed. For det tredje: at en sund offentlig politik vil være støttende for børnenes synspunkter. Disse tre principper kan være medvirkende som ledesnor for sundhedsplejerskernes tilrettelæggelse af sundhedssamtaler.

Ifølge Borup (2,3,4) har eleverne selv udtrykt, at sundhedssamtalen bliver bedst, når de er medbestemmende om indholdet. Samarbejdet og samtalen består i, at sundhedsplejersken møder eleverne som ligeværdige samtalepartnere og ikke som modtagere af sundhedsinformation og støtter dem i at træffe sunde valg. Støttende omgivelser betyder, at det er nemmere at føre sunde beslutninger ud i praksis.

Borup (10) præsenterer en kvalitetsmodel inspireret af Donabedian (11), hvor resultaterne af sundhedssamtalen ses som procesmål i en tredelt model bestående af baggrundsfaktorer og struktur, proces og effekt, hvor processerne finder sted i selve sundhedssamtalen. I sundhedssamtalen indgår processer omkring erfaring, læring og nytte. Effekten forstås som udbytte af samtalen, der vil finde sted efter sundhedssamtalen i form af refleksion og nyorientering, øget viden, aktiv eksperimentering, ændret sundhedsadfærd og dermed forbedret sundhed. Ifølge Donabedian indgår både struktur, proces og udbytte i effektmål.

På denne baggrund er formålet med artiklen, ud fra elevernes vurdering at analysere om elevers køn og sundhedsplejerskens tilrettelæggelse har indflydelse på kvaliteten af sundhedssamtalen.

Materiale og metode

I 1982 blev en europæisk tværnational undersøgelse om skoleelevers helbred, livsstil og sundhedsadfærd, (HBSC = Health Behaviour in School-aged Children), iværksat som et WHO-koordineret projekt (12,13,14). Formålet med projektet er:

• at styrke forståelsen af og overvåge børn og unges helbred og sundhedsadfærd,
• at få indsigt i den indflydelse, som skole, familie og andre sociale sammenhænge har på børn og unges livsstil,
• at få indflydelse på udvikling af programmer og politikker, der fremmer børn og unges sundhed,
• at fremme tværfaglig forskning i børn og unges sundhed og livsstil gennem internationalt netværk af sundhedsforskere.

Danmark har deltaget i undersøgelsen fem gange i 1985, 1988, 1991, 1994 og 1998 (14).

I HBSC-undersøgelsen i 1993/94 deltog 23 europæiske lande (12). Alle deltagende lande bruger samme spørgeskema og samme procedure for indsamling af data med henblik på at sikre sammenlignelighed af data. Undersøgelsen er det fjerde danske bidrag til WHOs internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children. International projektleder er Candace Currie, University of Edinburgh. Danske projektledere er Pernille Due og Bjørn Holstein fra Københavns Universitet. Den danske del omfatter 4.046 elever på 5., 7. og 9. klassetrin (11, 13 og 15 år) i 45 tilfældigt udvalgte skoler. Data blev indsamlet i februar-marts 1994 med et standardiseret spørgeskema, udfyldt anonymt i en skoletime. Spørgeskemaet blev udfyldt af 99 pct. af de elever, der var til stede i skolen den pågældende dag, og 99 pct. af alle elever i de 234 klasser. Da undersøgelsen er anonym, er det ikke muligt at foretage en detaljeret undersøgelse af de elever, der ikke deltog.

Et stratificeret repræsentativt klyngeudvalg (dvs. udvalg af skoler) blev foretaget. Danmark blev inddelt i fem områder. 1) Københavns Kommune, 2) Københavns omegn, 3) tre byer med mere end 100.000 indbyggere (Århus, Odense og Ålborg), 4) byer med mere end 5.000 indbyggere, 5) landområder inklusive landsbyer.

Fra en liste over alle danske folkeskoler og private skoler udvalgtes vilkårligt 10 skoler fra hvert område. Målet var at inkludere 50 skoler, hvoraf de 45 skoler ønskede at deltage. Skolebestyrelse, inspektør og elevråd gav deres accept forud for undersøgelsen, og sundhedsplejersken blev informeret.

Spørgeskemaet

Eleverne svarede på et standardiseret spørgeskema. Svarene er elevernes selvrapporterede vurdering af sundhedssamtalen og kontakten med sundhedsplejersken. Eleverne fulgte en standardiseret instruktion fra

Side 24 

deres lærer. Ud over elevernes svar gav læreren information om antallet af elever i klassen, antallet af elever, der var til stede i klassen, den time undersøgelsen fandt sted, og antal afleverede spørgeskemaer. Spørgeskemaet har tre dele: 1) en kærne af spørgsmål, som indgår hver gang i alle lande, først og fremmest spørgsmål om helbred, sundhedsvaner og sociale forhold, 2) årets tema, som går igen i alle lande, men kun i en dataindsamling, og 3) frie spørgsmål, som hvert land kan tilføje, som de vil. I 1991, 1994 og 1998 var de frie spørgsmål i Danmark om elevernes kontakt med sundhedsplejersken.

Årets tema i 1994 handlede om skolen som arbejdsmiljø for eleverne, deres psykosociale sundhed, skader og social ulighed. Spørgsmålene, der handlede om skolesundhedsplejersken, indgik kun i den danske udgave. Disse spørgsmål indeholdt 18 variabler om elevernes opfattelse af sundhedssamtalen og kontakten med sundhedsplejersken, omgivelserne, miljøet og et åbent spørgsmål om elevernes vurdering af sundhedssamtalen. Denne artikel handler om udvalgte data fra den danske undersøgelse i 1994 (13).

De uafhængige variabler var køn, alder, geografisk område, familietype og socialgruppe. Geografisk område var kategoriseret i de fem typer som tidligere nævnt.

Familietype var baseret på spørgsmål om, hvem eleven boede sammen med (mor, far, søskende, stedmor, stedfar, andre). Følgende klassifikation blev brugt: 1) en voksen og et barn, 2) en voksen og to eller flere børn, 3) to voksne og et barn, 4) to voksne og to eller flere børn.

Socialgruppe var baseret på den af forældrene, der havde den højeste sociale placering, kodet efter Socialforskningsinstituttets inddeling i I-V og i tillæg en sjette gruppe, som omhandlede familier, hvor forældre var uden for arbejdsmarkedet og levede af overførselsindkomster.

Den afhængige variable var: ''Tænk på din sidste samtale hos sundhedsplejersken. Var den meget god, god, nogenlunde, dårlig, ved ikke.'' I tillæg kunne eleverne beskrive med deres egne ord, hvad der gjorde sundhedssamtalen god eller dårlig.

Prædiktorerne var følgende spørgsmål: ''Fik du selv lov at bestemme, hvad I skulle snakke om?'' ''Bestemte sundhedsplejersken, hvad I skulle snakke om?'' (Ja, nej, ved ikke). ''Var du alene eller sammen med kammerater?'' (Alene, sammen med drenge, sammen med piger, både sammen med drenge og piger). ''Kom du selv for at snakke med sundhedsplejersken, eller blev du indkaldt til samtalen?'' (Kom selv, blev indkaldt, ved ikke).

Den statistiske analyse indeholder bi- og trivariate kontingenstabeller, som kombinerer baggrundsfaktorer og prædiktorer. Alle analyser er testet for homogenitet med qui 2 test med 5 pct. signifikansniveau.

Resultater

Langt de fleste elever har opfattet, at sundhedssamtalen var meget god eller god. Den samme tendens sås hos både drenge og piger, men på forskelligt niveau. Det var i højere grad piger, der havde opfattet kvaliteten i sundhedssamtalen nogenlunde og dårlig, end det var drengene. (Se tabel I). 

TABEL I. PIGERS OG DRENGES VURDERING AF KVALITETEN I SUNDHEDSSAMTALEN. PROCENT.
	Piger (n-2000)	Drenge (n-1980)
Meget god	26,3	29,7
God	38,9	41,7
Nogenlunde	23,6	17,5
Dårlig	4,2	2,9
Ved ikke	7,0	8,2
Total	100 %	100 %

Sandsynligheden for, at eleverne opfattede sundhedssamtalen nogenlunde og dårlig, øgedes, når følgende faktorer var til stede: eleverne havde ikke indflydelse på, hvad der skulle snakkes om, sundhedsplejersken bestemte, hvad de skulle snakke om, pigerne var sammen med andre piger, drengene var i gruppe med piger, og når drengene og pigerne ikke vidste, om de var indkaldt eller ej. (Se tabel II). 

 

Det så ud til at betyde meget for drengenes vurdering af kvaliteten af sundhedssamtalen, at de selv bestemte, hvad den skulle indeholde. Når drengene ikke bestemte indholdet, var 33 pct. af samtalerne nogenlunde eller dårlig, og når de bestemte, var det 16 pct. af sundhedssamtalerne, hvor kvaliteten ikke var god. For pigernes vedkommende blev knap halvdelen (44 pct.) af samtalerne nogenlunde eller dårlige, når de ikke bestemte indholdet, og når de bestemte, hvad de skulle snakke om, var det en fjerdedel (24 pct.) af samtalerne, hvor kvaliteten var nogenlunde eller dårlig.

Når sundhedsplejersken havde besluttet samtalens indhold, var andelen af nogenlunde og dårlige samtaler for piger og drenge henholdsvis 38 pct. og 29 pct., og

Side25 

når sundhedsplejersken ikke havde besluttet indhold, faldt andelen af nogenlunde og dårlige samtaler.

Når sundhedsplejersken ikke besluttede indholdet i samtalen, vurderede godt en fjerdedel (26 pct.) af pigerne og 20 pct. af drengene, at kvaliteten i samtalen ikke var god. Ved usikkerhed om, hvem der bestemte, oplevede godt og vel en tredjedel af eleverne en nogenlunde eller dårlig samtale. Der sås ingen kønsforskel.

Både når eleverne og når sundhedsplejersken bestemte indholdet, var der en større andel af piger end af drenge, der oplevede, at kvaliteten i sundhedssamtalen ikke var god.

Ved individuel sundhedssamtale rapportede ca. en tredjedel af eleverne, at kvaliteten af samtalerne var nogenlunde eller dårlig. Når pigerne kom i gruppe med andre piger, øgedes andelen af samtaler, der ikke var god. I grupper med både piger og drenge var pigernes andel af ikke gode samtaler dobbelt så stor som drengenes andel.

Drengene rapporterede større nytte end pigerne, når de opsøgte sundhedsplejersken spontant, og drengenes oplevelse af nytte mindskedes, når de var indkaldt. For pigerne var der ingen forskel på, om de blev indkaldt eller kom spontant.

Blandt både piger og drenge var det knap halvdelen, der oplevede, at kvaliteten af samtalen var nogenlunde eller dårlig, når de var usikre på, om de var kommet spontant eller var blevet indkaldt.

TABEL II. FAKTORER DER PÅVIRKER SUNDHEDSSAMTALEN NEGATIVT FORDELT PÅ PIGER OG DRENGE. PROCENT
	Så mange procent af pigerne synes ikke, det var en god samtale	Så mange procent af drengene synes ikke, det var en god samtale
	%	(n)	p-værdi	%	(n)	p-værdi
Eleven:
Bestemte indhold	24	(736)	<0,001	16	(650)	<0,001
Bestemte ikke indhold	44	(566)	33	(668)
Ved ikke	39	(651)	37	(638)
Sundhedsplejersken:
Bestemte indhold	38	(771)	<0,001	29	(792)	<0,001
Bestemte ikke indhold	26	(566)	20	(556)
Ved ikke	39	(603)	37	(601)
Eleverne deltager:
Alene	33	(1049) NS	29	(1063)	¡0,05
Sammen med andre eget køn	37	(811)	29	(745)
Sammen med andre modsat køn	14	(21)	48	(48)
Sammen med andre begge køn	34	(90)	19	(117)
Eleverne:
Blev indkaldt	34	(1722)	<0,01	27	(1783)	<0,001
Kom selv	32	(103)	23	(106)
Ved ikke	49	(144)	49	(106)

P-værdi tester forskellen mellem en rigtig god/god og ikke god sundhedssamtale for piger og en rigtig god/god og ikke god sundhedssamtale for drenge.

Tabellen viser, at pigers og drenges opfattelse af en sundhedssamtale, der ikke er rigtig god eller god, er associeret med faktorerne: Elevernes indflydelse på sundhedssamtalens indhold, sundhedsplejerskens indflydelse på sundhedssamtalens indhold, elevernes deltagelse alene eller i gruppe, og om eleverne var indkaldt eller kom spontant.

Diskussion

Selvom de fleste sundhedssamtaler forløb godt, var der for mange, der ikke gik så godt. Strukturen på sundhedssamtalen havde betydning for elevernes oplevelse af kvalitet både for piger og drenge, men det så ud til, at drengene havde oplevet mere kvalitet i sundhedssamtalerne end pigerne. Dette var uventet og et paradoks i forhold til andre undersøgelser, som har vist, at pigerne snakker om flest emner og lærer mest af samtalen (2,3). Borup (4) peger på, at drenge er mere

Side 26

tilbøjelige til at opfatte sundhedssamtalen positivt, når de enten er glade eller ikke er glade for at gå i skole, men ikke midt imellem. Dette understøtter, at drengene, når visse forhold var til stede, havde nytte af sundhedssamtalen. F.eks. betød det mere for drengene end for pigerne at bestemme, hvad de skulle snakke om samt at være til sundhedssamtale gruppevis med både drenge og piger. Drengene oplevede altså mere kvalitet i samtalen med piger og drenge, end pigerne gjorde. Drengene er også i deres leg og samvær mere gruppeorienteret end pigerne, der er mere relationsorienteret (15). Ross-Petersen (5) finder, at piger generelt vurderer deres helbred dårligere end drengene, samt at det ser ud som om, de voksne ''opdrager'' pigerne til at bedømme deres helbred mere negativt end drengene. Dette fænomen kunne tænkes at have indflydelse på pigernes oplevelse af en ringere kvalitet i sundhedssamtalerne end drengene. Andre forklaringer kunne være, at piger og drenge snakker om forskellige typer emner, har forskellige forventninger og forskellige attituder. Kolip og Schmidt (6) viser i en ny HBSC-undersøgelse, at der er kønsforskelle i de helbredsklager, eleverne præsenterer. Drengene oplever bedre helbred end pigerne, men har hyppigere rygsmerter og dyrker mere hård sport. Pigerne oplever generelt ringere helbred, har flere klager såsom hyppig mavepine, hovedpine, søvnbesvær og nervøsitet. Dette stemmer overens med Borups (2) fund: at piger taler mere om at være ked af det og drenge mere om, hvad de er gode til. Pigernes symptomer har mere psykosocial karakter, og dermed er der heller ikke så enkle og konkrete handlemuligheder som drengenes. Dette kan også være medårsag til, at pigerne har oplevet mindre kvalitet i sundhedssamtalen. Denne undersøgelse giver ikke svar på årsager, men belyser sammenhænge.

Eleven eller sundhedsplejersken bestemte indhold

Det havde stor betydning for samtalens kvalitet, at eleverne selv bestemte, hvad der skulle drøftes. Elevernes vurdering tyder dog på, at drengene bedre kunne tåle, at sundhedsplejersken bestemte, hvad samtalen skulle handle om. Flere forskere (8,16,17) har fundet, at det er tvivlsomt, om traditionel sundhedsundervisning virker, og peger entydigt på, at elevernes udbytte øges, når de selv får lov at være med til at bestemme. Flere forskningsresultater (2,16,17,18) viser, at elever fra lavere socialgrupper har nytte af henholdsvis sundhedsundervisning og sundhedssamtale, ligeså når eleverne selv er med til at sætte dagsordenen. Dette støttes af Kalnins et al.'s (9) principper om empowerment, som påpeger, at problemerne skal udspringe af børnenes dagligdag for at blive vedkommende og børnene have nytte af indsatsen.

Gruppe eller individuel samtale

For drengene blev kvaliteten af sundhedssamtalen øget, når de var i gruppe sammen med andre drenge og piger. For pigerne forringedes kvaliteten af samtalen, når de var i gruppe med andre piger. Pigerne var tilsyneladende mere utilfredse end drengene. Denne forskel på pigers og drenges oplevelse af kvalitet skal måske søges i deres udvikling (15). Eleverne, som går i 5., 7. og 9. klasse, er mellem 10 og 16 år og i præ-pubertets- og pubertetsalderen. Ifølge Bjerrum Nielsen & Rudberg (15), som bl.a. har set på, hvad der sker i skoleklasserne, forventer lærerne noget forskelligt af piger og drenge, muligvis gælder dette også for sundhedsplejersken. Dette bliver dog mere hypotetisk og kræver en anden type undersøgelse f.eks. kvalitative interview.

Spontan eller indkaldt samtale

Risikoen for, at kvaliteten af samtalen blev forringet, øgedes, når eleverne blev indkaldt til samtalen, og yderligere forringet, når de var usikre på, om de var indkaldt eller kommet spontant. Chancen for at opnå en samtale af høj kvalitet var større hos drengene end pigerne, både når de kom spontant og blev indkaldt.

Usikkerhed var den faktor, der tydeligst var associeret med ringe kvalitet i sundhedssamtalen, både når det gjaldt usikkerhed, om det var sundhedsplejersken, eller det var eleven, der besluttede, hvad samtalen skulle indeholde, og om eleverne var indkaldt eller kommet spontant. Når usikkerhed viste så forringende en effekt på kvaliteten, er det sandsynligt, at en tydeliggørelse af principperne for samtalen kan være med til at øge kvaliteten. Det er ikke nok at meddele, at sundhedssamtalen er et tilbud til eleverne, tilbuddet skal udmøntes i måden, samtalen tilrettelægges på. Dette støttes af Kalnins et al.'s (9) principper om empowerment, at eleverne skal være partnere i sundhedsdialogen og ikke kun modtagere af sundhedsinformation.

Borup (10) har vist, at det betyder noget for kontakten til sundhedsplejersken, at hun er synlig i hverdagen, og at elever og samarbejdspartnere har kendskab til hendes virke for at kunne få udbytte af det. Lightfoot og Bines (19) undersøgelse peger på, at eleverne skal udvikle fortrolighed til sundhedsplejersken, for ­ som en elev siger: ...'' hvis du ikke kender hende, fortæller du hende heller ikke dine hemmeligheder....'' Bremberg og Arborelius (16,17,18) argumenterer for, at frivillighed øger elevernes interesse og udbytte. Kommunerne har pligt til at tilbyde sundhedspleje til eleverne (1). Det er så sundhedsplejerskerne, der forvalter opgaven inden for de rammer, kommunerne har udstukket.

Side 27 

Undersøgelsens stærke og svage sider

Undersøgelsens styrke er, at det er elevernes perspektiver, der formidles, at HBSC-undersøgelsen har været gentaget fem gange, og at der trods klyngeudvælgelse indgår et bredt udsnit af en stor befolkningsgruppe, at spørgsmålene er velgennemtestede, samt at der er en høj svarprocent.

Undersøgelsens svage side er, at det er en tværsnitsundersøgelse, som ikke viser årsagsforhold, men udelukkende belyser sammenhænge. Klyngeudvælgelse giver en højere deltagelse, men også risiko for afsmittende virkning i besvarelserne, idet enkelte klasser og skoler med særlige elevkendetegn kan få uforholdsmæssig stor indflydelse på resultaterne. Klyngeudvælgelse giver relativt større usikkerhed end et tilfældigt udvalg af enkeltpersoner, men til gengæld en højere svarprocent.

Spørgsmålene til sundhedsplejersken blev ikke testet, men er den samme type spørgsmål, som eleverne i øvrigt svarer på i spørgeskemaet. Piger og drenge kan evt. have svaret forskelligt pga. forskellige forventninger til de to køn, eller fordi de har forskellige opfattelser af spørgsmålene. Eleverne havde mulighed for med egne ord at skrive, hvad de oplevede, der var en god sundhedssamtale. Deres svar understøtter, at eleverne har forstået spørgsmålene.

Konklusion og fremtidig sundhedspleje

Denne undersøgelse har vist perspektiver på elevernes oplevelse af kvalitet i sundhedssamtalen. Drengene oplevede højere kvalitet i sundhedssamtalen end pigerne. Dette fænomen var noget overraskende og leder til at søge efter forklaringer. En tredjedel af eleverne oplevede, at kvaliteten i sundhedssamtalen ikke var god nok. Usikkerhed var den stærkeste indikator for, at samtalen ikke blev god nok.

Resultaterne kan være med til at give sundhedsplejersker et redskab til at sætte nye realistiske målbare mål for kvalitetsudvikling i sundhedssamtalen og sundhedsfremmende aktiviteter. Er det tilfredsstillende, at fra en tredjedel til en fjerdedel af eleverne ikke oplever kvalitet i sundhedssamtalen? Hvad er et realistisk mål? Hvordan skal sundhedsplejerskerne udvikle samtalerne, så restgruppen af elever kommer til at opleve høj kvalitet i sundhedssamtalen? For at give svar på disse spørgsmål vil det være af central betydning, at sundhedsplejersker prøver flere alternativer i praksis i forhold til sundhedsfremmende initiativer til piger og drenge i de store klasser.

Yderligere forskning med henblik på at afdække de dybereliggende årsager til elevernes forskellige udbytte vil kunne kaste lys over de paradokser, denne artikel har præsenteret. Mekanismerne bag kendes ikke, men ville kunne belyses ved en kvalitativ undersøgelse.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen. Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen; 1995.
2. Borup IK. Pupils' Experiences of an Annual Health Dialogue with the School Health Nurse. Scand J Caring Sci 1998; 3:160-9.
3. Borup IK. Adolescents Learning health promotion: Pupils' Evaluation of Contacts with the School Health Nurse. Vard Nord Utveckl Forsk 1998;3:26-31.
4. Borup IK. Psychosocial and health factors associated with school children's perceived benefits of the health dialogue in Denmark. Health Educ J 1998;(57):339-50.
5. Ross-Petersen L, Holstein BE, Due PE. Kønsforskelle i sundhedsadfærd og selvvurderet helbred hos 11-15 årige. Ugeskr Laeger 1995:(157)17:2447-51.
6. Kolip P, Schmidt B. Gender and health in adolescence. Bielefeld: WHO Policy Series ''Health policy for children and adolescence'' 1999 (2).
7. Due EP, Holstein BE. Rygevaner blandt 11-15-årige 1994-1994. Ugeskr Laeger 1997;159:1090-3.
8. Jensen B. Hvad siger børn selv om sundhed? Manedsskr Prakt Laegegern 1996;(78):87-93.
9. Kalnins I, McQueen DV, Backets KC, Curtice L, Currie CE. Children, Empowerment and Health Promotion: some new directions in research and practice. Health Promotion International 1992;(17)1:53-9.
10. Borup IK. Learning about health: The pupils' and the school health nurses' assessment of the health dialogue (Dissertation). Göteborg: Nordiska Hälsovård Högskolan 1999.
11. Berg L, Bjärås G. Utvärdering av hälsofrämjande och förebyggande arbete ­ en metodbok. Lund: Studentlitteratur; 1996.
12. King A, Wold B, Harel Y. Health of Youth. A cross-national survey. WHO Regional Publications, European Series, No 69. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe; 1996.
13. Due P, Holstein B. Sundhed og trivsel blandt børn og unge. Danmarks bidrag til en international undersøgelse. København: FADL; 1997.
14. Due P, Holstein B. Health Behaviour in School-aged Children: Population, metode og svarfordelinger Danmark 1998. København: Københavns Universitet; 1998.
15. Nielsen BH, Rudberg M. Historien om piger og drenge ­ kønssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. København: Gyldendal; 1991.
16. Bremberg S. Elevhälsans teori och praktik. Ett verktyg för utveckling av hälsovård i skolan: hälsoinformation, skolmiljö, hälsokontroller m.m. Lund: Studentlitteratur; 1990.
17. Bremberg S. Health Promotion in School Age Children. Scand J Soc Med 1998;26:81-4.
18. Arborelius E. ''Du bestemmer!'' Informationsmetod med effect. Socialmedicinsk tidsskrift 1997;2-3:97-100.
19. Ligthfoot J, Bines W. Meeting the health needs of the school-age child. Health Visit 1997;70:58-61.