Patientvejledere med mange kasketter

Patientvejlederne skal både rådgive patienterne og sygehusenes personale. De skal også give ledelserne gode råd om, hvordan servicen over for patienterne kan blive bedre. Men først og fremmest skal de være neutrale og dialogsøgende i deres rådgivning.

Side 6

Illustration

Side 7 

En patientvejleder er hverken patienternes advokat eller deres ombudsmand. Hans opgave er heller ikke at stille sig på patienternes side, men at yde neutral rådgivning og forsøge at fungere som problemknuser.

Samtidig skal patientvejlederen rådgive læger, sygeplejersker og andet personale, når de har brug for vejledning. Også sygehusejerne og sygehusledelserne kan hente rådgivning hos patientvejlederen.

''Vi er jo ansat af sygehusejerne og kan derfor af gode grunde ikke være uvildige. Men vi skal forsøge at give en neutral rådgivning til både patienter og ansatte. Hvis en patient spørger, om jeg er uvildig, må jeg sige nej. Ønsker en patient en sådan rådgivning, henviser jeg til statsamtet,'' siger patientvejleder og jurist Laila Dahl fra Fyns Amt.

Den manglende uvildighed betyder dog ikke noget i dagligdagen.

Laila Dahl kan sagtens hjælpe patienterne med konkrete problemer, forsøge at løse konflikter og hjælpe med at sammensætte klager uden at optræde som patienternes advokat.

Det samme gælder i forhold til personalet på sygehusene. At give gode råd om deres og patienternes rettigheder kan sagtens foregå på en neutral måde.

''Men det er klart, at vi som patientvejledere af og til oplever en smule ''kasketforvirring'' ­ især når man som jeg også fungerer som rådgiver over for amtets ledelse i spørgsmål om, hvor der evt. skal strammes op på servicen over for patienterne,'' forklarer Laila Dahl.

Ansatte kender ikke deres rettigheder

Da patientvejlederfunktionen blev etableret i amterne i 1997, blev langt den overvejende del af vejledernes tid brugt på at rådgive patienterne ­ især i forhold til ventetider og frit sygehusvalg. Patienterne fylder stadig meget i patientvejledernes dagligdag, men en voksende del af tiden bruges på at rådgive og undervise sygehuspersonalet.

''Jeg tager jævnligt ud på afdelingerne og underviser de ansatte i eksempelvis reglerne om tavshedspligt, aktindsigt og patienternes rettigheder,'' forklarer Laila Dahl, som har beregnet, at en tredjedel af hendes tid går med at rådgive eller på anden måde hjælpe sygehusenes personale.

''En vigtig funktion i forhold til personalet er at rådgive dem, hvis der er blevet klaget over dem. De fleste aner ikke, hvad de skal stille op og kender sjældent deres rettigheder, hvis en patient klager over dem,'' tilføjer hun og understreger, at det er vigtigt, at patientvejlederne er brugbare i deres eget system.

Samme oplevelse har patientvejleder og tidligere oversygeplejerske Kirsten Allerup fra Hvidovre Hospital.

''Mange går helt i sort og har brug for rådgivning, hvis der bliver rejst en klagesag mod dem. Men også i forhold til mere hverdagsagtige ting er mange sygeplejersker i tvivl om deres egne og patienternes rettigheder,'' siger hun og forklarer, at det eksempelvis kan dreje sig om, hvorvidt en patient stiller helt urimelige krav til personalet. Omvendt kan der være behov for hjælp til at oplyse, hvordan personalet skal forholde sig til patienter, som er blevet dårligt behandlet eller måske endda fejlbehandlet. Derfor er patientvejlederne ikke kun en berigelse for patienterne, men også for de ansatte.

Sygeplejerske og patientvejleder Ulla Krog Jessen fra Ribe Amt er helt enig:

''Selv om vi ikke kan optræde som de ansattes advokat, tror jeg, at det er vigtigt for dem, at de kan bruge os som sparringspartnere og rådgivere,'' siger hun.

Selvom patientvejlederne løser mange af de samme opgaver i dagligdagen, er der stor forskel på, hvordan de arbejder og er organiseret.

De fleste er ledende sygeplejersker, men flere amter har valgt at ansætte jurister som patientvejledere. Det betyder, at nogle lægger vægt på den juridiske rådgivning, mens andre især kender til systemet, arbejdsgangen og behandlingsforløbene.

Men der er også en række andre forskelle.

Dels har amterne valgt at organisere deres patientvejledning meget individuelt, dels er der forskellige holdninger til, hvordan patientvejlederne skal arbejde.

Tæt på forvaltningen

I de fleste amter sidder patientvejlederne på amtsgården tæt på amtets sundhedsforvaltning. Herfra servicerer de patienter og ansatte på alle amtets sygehuse.

I Københavns Amt og i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) er patientvejlederne placeret på de enkelte sygehuse, mens Frederiksborg Amt både har en centralt placeret patientvejleder og patientvejleder på de enkelte sygehuse.

I H:S arbejder patientvejlederne sammen i netværk. Det gør de også i Københavns Amt, men her refererer de alle til amtets kvalitetschef.

Der er fordele og ulemper ved alle modellerne, og det er ikke nødvendigvis en ulempe at sidde på amtsgården.

''Jeg tror, at det må være svært at sidde ude på sygehusene, når man skal påtale eller kritisere forskellige hændelser over for ledelsen og afdelingerne. Man kan tackle disse ting bedre, når man ikke til daglig er sammen med personalet på sygehusene,'' påpeger Ulla Krogh Jessen, som selv sidder på amtsgården i Ribe Amt.

Christa Harms, patientvejleder på amtssygehuset i Glostrup, har den modsatte holdning. Hun mener, det er mest hensigtsmæssigt at være placeret ude på sygehusene.

''Det er en kæmpe fordel at være tæt på patienterne, afdelingerne og den lokale ledelse. Patienterne og andre kan henvende sig til mig straks, når de får et problem eller et spørgsmål. Og i forhold til afdelingerne og ledelsen så har jeg deres goodwill og vice versa, netop fordi vi kender hinanden fra hverdagen,'' forklarer hun.