Motion skal der til

Et sundhedsfremmeprojekt for ældre i Roskilde Amt viser, at motion og bevægelsestræning er godt for både helbredet og humøret. Projektet har inkluderet et socialt netværk, som rækker ud over selve projektperioden. En tredjedel af de ældre siger, at deres hverdag er blevet lettere, efter at de har været med i projektet.

Resultater fra et sundhedsfremmeprojekt ''I gang hvor du bor'' i Roskilde Amt viser, at ældre, som deltager i motions- og bevægelsestræning med stor vægt på det sociale aspekt i eget lokalområde, har et stort udbytte. Det gælder både de fysiske færdigheder, den mentale friskhed og tilknytningen til et socialt netværk, der rækker ud over selve projektperioden. Det tyder på, at der er store gevinster at hente ved en relativt lille indsats hos en målgruppe af udsatte ældre.

En sundhedsprofil for Roskilde Amt (1) viser, at relativt mange ældre har nedsatte funktionsevner. Profilen viser også, at der i forhold til andre aldersgrupper i befolkningen er flere i gruppen af personer over 65 år, som har et svagt socialt netværk. Endelig har ældre i Roskilde Amt også et højt sengedagsforbrug bl.a. pga. fald og brud på lårbenshalsen.

Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt tilbød med projekt ''I gang hvor du bor'' ældre i amtet en sæson på 10 måneder med bevægelsestræning og socialt samvær tæt ved deres bolig to timer om ugen. En instruktør med en solid faglig baggrund (afspændingspædagog, idrætsinstruktør, fysio- eller ergoterapeut) stod for den ugentlige undervisning. En fysioterapeutkonsulent var tilknyttet projektet for at sikre deltagernes tryghed ved at deltage i træning trods eventuelle skavanker. En gang om måneden samledes holdet til fællesspisning og socialt samvær. Projektet forløb fra september 1997 til og med juni 1998.

Målgruppen var ældre over 65 år, som ikke havde dyrket motion de sidste to år, og som boede inden for et relativt afgrænset boligområde.

Metoden baserede sig på lokale initiativtagere, skriftlig og mundtlig formidling af tilbud til målgruppen, gratis tilbud og mødelokale i nærmiljøet.

Projektdeltagerne

Karakteristisk for deltagerne i projektet var en stor aldersspredning fra 60-94 år. 20 procent var over 80 år. De fleste deltagere var kvinder, enker og aleneboende. Projektet adskiller sig fra andre aktiviteter med ældre andre steder i landet netop ved et højere aldersniveau og -spredning samt flere enker og aleneboende blandt deltagerne. Deltagerne beskrev sig selv som ved relativt godt helbred, men med mange skavanker og gener i hverdagen. Mange projektdeltagere erkendte, at de havde behov for motion, men mange var ikke vant til at dyrke idræt, og nogle var bange for ikke at kunne følge med.

Selvom projektdeltagerne havde mange kontakter udadtil, angav over en tredjedel af kvinderne og lidt færre af mændene, at de ikke havde en fortrolig ven. På den baggrund vurderes det, at mange af deltagerne var fysisk og socialt udsatte og dermed i fare for at miste evnerne til fortsat at fungere selvstændigt i hverdagen. Deltagerne blev testet før, midt i og efter træningsperioden. Formålet med testene var at vurdere træningens effekt på forskellige fysiologiske funktioner hos deltagerne. De enkelte test repræsenterer hver for sig en funktion, som har betydning for ældre i forhold til at klare hverdagen.

For at kunne bevare selvstændig levevis også højt op i årene kræves fx en vis muskelstyrke, udholdenhed, kondition, reaktionsevne og balanceevne. Alle testene er objektive og vurderet ud fra et tidsperspektiv, med undtagelse af muskeltesten, som er vurderet ud fra udholdenhed (antal gentagelser). Alle testene er sammensat og tilrettelagt af lektor ved Odense Universitets institut for idræt, Lis Puggaard, som også har analyseret testresultaterne. Testene er alle simple og tilrettelagt, så de kan udføres selv i et selskabslokale.

Objektive test

Kvinderne blev allerede under træningsforløbet hurtigere til at udføre muskelfunktionstestene. Ved slutningen af projektets træningsperiode sås hos kvinderne signifikante fremskridt i forhold til, hvor mange gange de i gennemsnit kunne løfte et vægtlod med henholdsvis højre og venstre arm. Begge køn øgede signifikant deres gennemsnitlige vægtbyrde ved at vælge tungere lodder efter den samlede træningsperiode.

Ved 30 meters gangtest opnåede kvinderne forbedret ganghastighed i almindeligt tempo og i maksimalt tempo, hvorimod mændene ikke ændrede på deres ganghastighed.

I en dynamisk balancetest skulle deltagerne gå i et tegnet 8-tal på gulvet uden at berøre 8-tallets sider med skoene. Kvinderne opnåede først færre berøringer efter hele træningsperioden, mens mændene havde færre berøringer allerede midtvejs i projektperioden. I den statiske balancetest, hvor deltagerne stod stille med fødderne i forlængelse af hinanden (tandembalance), forbedrede kvinderne sig både i løbet af og efter træningsperioden, mens mændene først forbedrede sig efter træningen.

Side 65

Deltagernes reaktionsevne blev testet med en simpel reaktionspind. Både kvinderne og mændene reagerede hurtigere både under og efter træningsperioden.

De fysiske test dokumenterer ifølge Lis Puggaard, at både mænd og kvinder kan forbedre de fysiske funktioner, som er nødvendige for at bevare et uafhængigt liv ved regelmæssig træning én gang om ugen i ni måneder.

Kvalitativ evaluering

Baseret på spørgeskemaundersøgelserne angav to tredjedele af deltagerne, at de har fået et bedre fysisk velbefindende efter at have deltaget i projektet. Over halvdelen har fået bedre kondition, og mange har fået bedre kropsfornemmelse. Den største fysiske forbedring blev opnået hos de ældste aldersgrupper, de fraskilte, enkerne m/k og gruppen af aleneboende.

Projektet har medvirket til, at mange af deltagerne har fået et bedre socialt netværk. Mange deltagere har fået flere venner, flere at søge hjælp hos ved sygdom, og mange blev mere trygge i deres nærmiljø. Det er især de ældste aldersgrupper og kvinderne, der har fået styrket netværket. Derudover angav de fleste deltagere at have fået mere energi, mange har fået bedre humør og lyst til nye oplevelser.

Omtrent en tredjedel svarede, at de oplevede, at deres hverdag var blevet lettere. En deltager udtrykte sin glæde ved at være med i projektet på denne måde: ''Jeg er glad for at komme her, håber, vi bliver ved, for nu kan jeg tage mine buksestrømper på. Det er da en glæde.''

Forankring

Mange har oplevet en bedring, og få har oplevet en forringelse af balance, muskelfunktion, reaktionsevne, smidighed og tempo. De fleste deltagere vurderede at have bevaret deres funktionsniveau. Generelt var deltagerne meget tilfredse med projektet og ville gerne fortsætte med denne form for bevægelsestræning og socialt samvær.

Over 400 personer har i løbet af perioden deltaget i projektet, og 324 fik diplom for fuldført sæson ved projektets afslutning. Det konkrete mål var at oprette 10 lokale projekthold. Det lykkedes at oprette dobbelt så mange, nemlig 20 hold rundt om i Roskilde Amt. 13 af de 20 hold fortsatte med træning i den efterfølgende sæson. Det foregik typisk i folkeoplysningsregi med deltagerbetaling efter de sædvanlige regler plus eventuelt betaling for lokale. Det viste sig, at deltagerbetalingens størrelse fik afgørende betydning for, om den ældre ville fortsætte med bevægelsestræning. I kommuner med deltagerbetaling på 570 kr. fortsatte kun få hold, mens alle holdene fortsatte i kommuner, hvor betalingen var sat til 200 kr. for at deltage i aftenskole.

Faglige perspektiver

Projektets resultater viser, at ældre, som deltager i motions- og bevægelsestræning i eget lokalområde med stor vægt på det sociale aspekt, har et stort udbytte. Det gælder både de fysiske færdigheder, den mentale friskhed og det sociale netværk, som rækker ud over selve projektperioden. Projektets resultater kan forhåbentlig inspirere andre amter og kommuner i samarbejde med boligforeningerne, idrætsforeningerne og aftenskolerne til lokale, sundhedsfremmende initiativer for denne gruppe af ældre.

Forebyggende medarbejdere arbejder ud fra loven om forebyggende hjemmebesøg og har til opgave at forebygge ensomhed og tab af funktionsevner hos ældre over 75 år. De erhverver i kraft af deres arbejde et godt kendskab til mange ældres behov for aktiviteter, fysiske udfoldelser og det sociale netværk. Det samme gælder hjemmesygeplejerskerne.

Dermed indtager disse fagpersoner en nøgleposition i forhold til at igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter i lokalområdet i samarbejde med lokale brugerråd, ældreråd og interesserede afdelingsbestyrelser i boligforeningerne.

Litteratur

  1. Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt. Sundhed og trivsel i Roskilde Amt ­ Sundhedsprofil for Roskilde Amt. Roskilde Amt; 1996.
  2. Hendriksen C. Rødovreprojektet ­ forebyggende interventionsbesøg hos gamle mennesker. Eget forlag; 1989.
  3. Puggaard L. Fysisk aktivitet hos ældre. Maanedsskr Prak Laegegern 1997.
  4. Poulsen I H. Rapport Projekt ''I gang hvor du bor.'' Roskilde Amt: Forebyggelsesrådet; 1999.

Billedtekster
Mange ældre ved, at de har behov for mere motion, men tør ikke rigtig selv gå i gang med at træne. Projektet fra Roskilde Amt viser, det er muligt med gode instruktører. Efter Roskilde er turen nu kommet til Køge, hvor de ældre her får deres første instruktion.

Ikke overraskende er kvinderne i overtal blandt deltagerne. I Roskilde-projektet var de fleste enker og aleneboende, og en tredjedel angav, at de ikke havde en fortrolig ven. Derfor er den sociale dimension i projektet vigtig, fordi den har givet de ældre nye netværker.

Emneord: 
Fysisk aktivitet
Ældre
Annonce