23.000 udfyldte spørgeskemaet

Ca. 23.000 sygeplejersker har returneret det spørgeskema, som i foråret 1999 blev udsendt til næsten 30.000 kvindelige sygeplejersker over 44 år. Det flotte resultat gør den danske sygeplejerskeundersøgelse meget værdifuld både i dansk og international sammenhæng, idet den vil kunne bidrage til at belyse en række ubesvarede spørgsmål om sygdomme efter menopausen.

Menopausen indtræder i gennemsnit i 51-52-års alderen. Det skønnes, at omkring 900.000 danske kvinder er postmenopausale. I de kommende år vil levealderen blandt kvinder stige. Det betyder, at der vil være flere kvinder, der vil befinde sig i menopausen i længere tid med deraf følgende risiko for at få de sygdomme, der relaterer sig til menopausen.

Derfor er det vigtigt at få belyst, hvordan vi bedst forebygger de sygdomme, der rammer midaldrende og ældre kvinder. I introduktionen til undersøgelsen skrev vi, at det primært drejer sig om følgesygdomme til osteoporose og åreforkalkning, fedmeudvikling og visse kræftsygdomme (1). Vi vil undersøge, om brugen af hormoner påvirker risikoen for at få disse sygdomme, og i hvilket omfang forekomsten af disse sygdomme helt eller delvis kan tilskrives sygeplejerskers livsstil eller ændringer i livsstil.

Livsstil er en del af det individuelle liv og kan defineres som den måde, hvorpå mennesker i den moderne verden forsøger at skabe sig en identitet og personlighed. Livsstilen kommer til udtryk på områder, hvor den enkelte selv har mulighed for at udforme sit liv (2). Den del af livsstilen, som har betydning for sundhed og helbred, betegnes sundhedsadfærd og sygdomsadfærd.

Sundhedsadfærd defineres som de handlinger, raske mennesker udfører for at bevare sundhed og forebygge sygdom. Handlingerne kan være målrettede og bevidste. Fx vil valg eller fravalg af hormonbrug være et bevidst valg, som den enkelte kvinde selv træffer for at bevare sin sundhed og/eller forebygge sygdom. Men der kan også være tale om en vanemæssig adfærd, som udføres uden egentlige overvejelser for de sundheds- eller helbredsmæssige konsekvenser. Herunder hører fx kost- og motionsvaner, alkohol- og rygevaner (3).

Sundheds- og sygdomsadfærd

Sygdomsadfærd defineres som de handlinger, syge mennesker udfører for at få stillet en diagnose og/eller for at finde frem til en passende behandling. Det kan dreje sig om at søge læge og/eller andre behandlere samt at tage medicin af forskellig art (3).

Spørgeskemaet omfattede spørgsmål om kost- og motionsvaner, alkohol- og rygevaner samt om deltagernes brug af sundhedsvæsenets ydelser. For at kunne sammenligne sygeplejerskers sundheds- og sygdomsadfærd er det vigtigt at anvende de samme spørgsmål, som har været anvendt i andre undersøgelser. Allerede i 1993 valgte vi at anvende spørgsmål, som har været anvendt i undersøgelser fra Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) af befolkningens sundhed og sygelighed (4). Instituttet hedder i dag Statens Institut for Folkesundhed.

For at få belyst, om der sker ændringer i sundheds- og sygdomsadfærden over tid, er det nødvendigt at have sammenlignelige data fra den ene undersøgelse til den næste. De spørgsmål, der skulle belyse ændringer i sundheds- og sygdomsadfærd, var derfor de samme, som vi stillede på disse områder i undersøgelsen i 1993.

I 1993 antog vi, at sygeplejerskers økonomiske levevilkår var nogenlunde ensartede, men vi ved faktisk ikke, om det forholder sig sådan. Det er baggrunden for, at vi har tilføjet nogle nye spørgsmål om sygeplejerskers sociale og økonomiske baggrund, herunder om husstandsindkomst og spørgsmål om forældres levevilkår. Disse forhold er vigtige baggrundsfaktorer for sundhed og helbred generelt, men også for mulighederne for at vælge en bestemt sundhedsadfærd.

Siden 1993 er der kommet nye hormonpræparater til, og disse administreres på forskellig måde. Herudover er det nødvendigt at få mere præcis viden om doseringen af præparaterne.

En anden ny udvikling knytter sig til de vægtændringer, der sker efter menopausen. Der foreligger ny viden om vægtens betydning for udvikling af sygdomme. Overvægt og fedtfordeling spiller en rolle for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, mens overvægt og vægtændringer spiller en rolle for visse kræftsygdomme.

Pilotundersøgelsen

Inden spørgeskemaet kunne udsendes, er der foregået en lang planlægningsproces, hvor hver forsker har gennemgået og bearbejdet de enkelte spørgsmål. Alle spørgsmål skal være forståelige og éntydige, og svaret på spørgsmålet skal kunne reproduceres, dvs. det skal være formuleret således, at det besvares på samme måde ved hver forespørgsel og være uafhængig af sindsstemning. Det skal samtidig kunne belyse en bestemt problemstilling på en specifik måde. Når man har testet disse forhold, kan en spørgeskemaundersøgelse bruges til videnskabelige formål, og de afgivne svar bliver til data. Dette sikres ved at gennemføre en pilotundersøgelse.

For at opnå et tilfredsstillende resultat af pilotundersøgelsen ønskede vi at evaluere 50 besvarede spørgeskemaer. Det rå spørgeskema blev derfor udsendt til 115 tilfældigt udvalgte sygeplejersker fordelt på aldersgrupperne 44-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, 75-79 år og over 80 år. Fordelingen på aldersgrupper skulle sikre, at personer i forskellige aldersgrupper og med forskellig indfaldsvinkel fik lejlighed til at kommentere skemaet. Deltagerne i pilotundersøgelsen blev også udvalgt efter postnumre for at sikre en tilfældig geografisk fordeling. Socialforskningsinstituttet stod for udvælgelsen af deltagere til pilotundersøgelsen, der blev gennemført i januar og februar 1999. I alt fik vi 64 (56 pct.) besvarede spørgeskemaer retur.

Pakket, klar og start

Efterhånden som spørgeskemaerne kom retur fra pilotundersøgelsen, foretog forskningsstipendiat, læge Claudia Stahlberg, et telefoninterview med hver enkelt deltager. Interviewet, der i gennemsnit tog 30-45 minutter, fandt sted på det tidspunkt, deltageren selv havde angivet som mest belejligt. Ved telefoninterviewet blev et blankt skema anvendt, og svarene på udvalgte nøglespørgsmål blev registreret. Efterfølgende blev disse mundtlige besvarelser sammenlignet med svarene på de returnerede skemaer for at se, om der var afvigelser. Vi bad også deltagerne om at udfylde et evalueringsskema vedrørende spørgeskemaet generelt, eksempelvis længden af skemaet, eller om de enkelte spørgsmål var forståelige.

Pilotundersøgelsen gav os mange gode kommentarer med på vejen og medførte endnu en revision af skemaet.

I april måned var skema og informationsskrivelse trykt og klar til udsendelse. Det var ikke nogen lille opgave! Der skulle fagfolk til at kuvertere materialet og frankere kuverterne. Men i slutningen af april var de 30.000 kuverter pakket og klar til aflevering hos postvæsenet.

Mere end 900 sygeplejersker benyttede sig af opfordringen til at ringe op og stille spørgsmål til spørgeskemaet og til selve undersøgelsen. Sygeplejerske og projektleder Yrsa Andersen Hundrup og sygeplejerske Dorthe Overgaard sad klar ved telefonerne. De mange henvendelser er ordnet i syv kategorier (Figur 1).

I epidemiologiske undersøgelser som denne er det vigtigt at opnå en høj svarprocent. Vi ved af erfaring, at ca. halvdelen af spørgeskemaerne kommer retur efter første udsendelse, og at den totale svarprocent øges for hver gang, der udsendes en påmindelse. I 1993 medførte to påmindelser en forøgelse af besvarede skemaer på 30 pct.

I den aktuelle undersøgelse opnåede vi en besvarelse på 77 pct., hvilket er lavere end i 1993, hvor svarprocenten var 86.

Svarprocenten er lavest i de ældste aldersgrupper, hvilket kunne tyde på, at de ældre sygeplejersker har fundet det vanskeligt at besvare spørgeskemaet. En anden grund kan være, at en del sygeplejersker allerede deltager i andre befolkningsundersøgelser.

Planlagte undersøgelser

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indgår nu i forskellige projekter. Foreløbig er der planlagt følgende fem:

1. Hormonbrug, livsstilsvaner og sundhedsadfærdens indflydelse på risikoen for osteoporotiske knoglebrud hos kvinder ­ en prospektiv undersøgelse baseret på den danske sygeplejerskekohorte.

Undersøgelsen udføres af læge, ph.d. Susanne Høidrup, ph.d.-studerende Yrsa Andersen og overlæge, dr.med. Erik B. Obel.

Ca. 40 pct. af alle danske kvinder vil opleve knoglebrud som følge af knogleskørhed. Det drejer sig primært om brud lokaliseret til håndleddet, rygsøjlens hvirvellegemer og lårbenshalsen. Undersøgelser har vist, at behandling med ren østrogen mindsker knogletabet i årene efter menopausen og reducerer Side 16
 

risikoen for osteoporotiske brud. Formålet med undersøgelsen er at belyse, om kombinationsbehandling med østrogen og gestagen, som er den foretrukne behandling i Skandinavien, yder samme forebyggende virkning på brud som brugen af ren østrogen. Den selvstændige betydning af kvinders kost- og motionsvaner, ryge- og alkoholvaner for senere brudrisiko vil blive belyst. Endelig undersøges det, hvorvidt effekten af hormonbehandling med hensyn til forebyggelse af brud er forskellig blandt kvinder med henholdsvis sunde og usunde livsstilsvaner. 

2. Analyse af kardiovaskulære risikofaktorers indflydelse på sammenhængen mellem postmenopausal hormonsubstitution og kardiovaskulære sygdomme.

Undersøgelsen udføres som et ph.d.-projekt af læge Ellen Løkkegaard.

Hjerte-kar-sygdomme er fortsat den hyppigste dødsårsag blandt kvinder. Der findesen række kendte risikofaktorer til kardiovaskulær sygdom, såsom rygning, overvægt, kost, fysisk inaktivitet, forhøjet kolesterol, sukkersyge, forhøjet blodtryk og arvelige forhold. Amerikanske undersøgelser har fundet, at risikoen for blodpropper i hjertet reduceres med 30-50 pct. blandt kvinder, der anvender hormonsubstitution efter menopausen. Øvrige hjerte-kar-sygdomme påvirkes i forskellige retninger. Denne undersøgelse skal belyse sammenhængen mellem forskellige former for hormonsubstitution og hjerte-kar-sygdomme efter menopausen. Endvidere undersøges, hvorledes kardiovaskulære risikofaktorer som rygning, alkoholindtagelse, fysisk aktivitet, overvægt samt familiær disposition påvirker sammenhængen mellem hormonbehandling og hjerte-kar-sygdomme.

3. Hormonbehandling i overgangsalderen og brystkræft ­ et skandinavisk perspektiv.

Undersøgelsen udføres som et ph.d.-projekt af læge Claudia Stahlberg.

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder, idet der årligt diagnosticeres ca. 3.000 nye tilfælde. Forekomsten af brystkræft har været stigende gennem de seneste årtier, og sygdommen har betydelige følgevirkninger og ofte dødelig udgang. I de seneste år er der fremkommet undersøgelser, oftest amerikanske, der tyder på, at der er en let øget risiko for brystkræft ved længerevarende hormonbehandling efter menopausen. Disse undersøgelser stammer overvejende fra USA, hvor man anvender andre præparater til hormonsubstitution. Denne undersøgelse skal belyse, om skandinavisk/europæisk tradition for hormonbehandling påvirker risikoen for udviklingen af brystkræft. Endvidere undersøges, hvorledes sammenhængen mellem hormonbehandling og brystkræft påvirkes af fedme, alkoholindtagelse, fysisk aktivitet og familiær disposition.

4. Menopause og fedmeudvikling i relation til hormonbehandling ­ Et prospektivt studie baseret på den danske sygeplejerskekohorte.

Undersøgelsen udføres som et ph.d.-projekt af læge Namreen Chouhan.

Fedme er et væsentligt problem i den danske befolkning. Mere end 40 pct. af alle voksne kvinder er overvægtige, hvilket har både sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. Vægten forøges med alderen hos begge køn, men hos kvinder sker det specielt i perioden omkring menopausen. Generelt viser det sig, at hormonbrugere har en lavere kropsvægt end ikke-brugere. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, om hormonbehandling og dennes varighed medfører vægtøgning. Endvidere klarlægges, hvorvidt det postmenopausale hormonmiljø og fedmeudvikling modificeres af livsstilsfaktorer som rygning, alkoholindtagelse, fysisk aktivitet og kost samt familiær disposition.
 

5. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorers betydning for sygeplejerskers vægt og vægtændring samt vægtens påvirkning af sygeplejerskers arbejdsvilkår.

Undersøgelsen udføres som et ph.d.-projekt af sygeplejerske Dorthe Overgaard.

Forekomsten af overvægt og fedme udgør et stigende sundhedsproblem, og selvom der er færre overvægtige blandt sygeplejersker end blandt kvinder generelt, formodes vægten at påvirke deres arbejde. Skandinaviske undersøgelser peger på, at kvinder med øget vægt har øget sygefravær og tidligere ophør på arbejdsmarkedet, men vi ved ikke, om det gælder for sygeplejersker. Det undersøges, hvordan sygeplejerskers arbejdsindsats, tempo, arbejdstid, krav og indflydelse samt skiftende arbejdstider påvirker vægten og bevirker vægtændringer. Derudover belyses, hvordan vægten påvirker arbejdet og er medvirkende til ændring af arbejdstid og arbejdssted.

Langsigtede virkninger

Det meste af vores viden om fordele og ulemper ved langvarig hormonsubstitution efter menopausen stammer, som nævnt, fra amerikanske undersøgelser og især fra den amerikanske sygeplejerskeundersøgelse The Nurses Health Study (5). Da de hormonpræparater, der traditionelt anvendes i Europa og især i Skandinavien, er forskellige fra de amerikanske præparater, er der behov for at undersøge de langsigtede virkninger i en stor europæisk undersøgelse. Denne undersøgelse er hermed på vej. Vi vil bestræbe os på løbende at orientere danske sygeplejersker om resultaterne, og vi håber, at sygeplejersker vil være med igen, når det om nogle år bliver muligt at gennemføre en ny opfølgende undersøgelse.

Litteratur

1. Andersen Y. Atter fokus på vaner og livsstil. Sygeplejersken 1999; (17): 18-20.
2. Hansen H, Rasmussen NK, Poulsen J. Livsstil og sundhedsvaner i Danmark. Forskningsrapport. DIKE. København: Sundhedsministeriet; 1994.
3. Due P, Holstein B. Sundhedsadfærd. In: Forebyggende sundhedsarbejde. Kamper-Jørgensen F, Almind G. 3rd ed. København : Munksgaard; 1998.
4. Rasmussen NK, Groth MV, Bredkjær SR, Madsen M, Kamper-Jørgensen F. Sundhed og Sygelighed i Danmark 1987. En rapport fra DIKE's undersøgelse. København: DIKE; 1988.
5. Stampfer MJ, Graham A, Colditz MB et al. Postmenopausal estrogen therapy and cardiovascular disease. Ten-year follow-up from the Nurses' Health Study. N Engl J Med: 325: 756-62.

De mange sygeplejersker, der har udfyldt spørgeskemaet, skal have stor tak for deres indsats. Tak også til de sygeplejersker, som har medvirket i undersøgelsen.

Den Danske Sygeplejerskekohorte, som er det officielle navn på spørgeskemaundersøgelsen, lå oprindeligt hos Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS). Arbejdet med undersøgelsen er nu overført til Statens Institut for Folkesundhed, det tidligere Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi(DIKE).

Yrsa Andersen Hundrup er i dag projektleder med base hos Statens Institut for Folkesundhed. Dorthe Overgaard er sygeplejelærer på Sygepleje- og radiografskolen, Københavns Amt. Claudia Stahlberg er læge på Hvidovre Hospital.