Sundhed på hjul

Der er ofte mange henvendelser på sundhedsplejerskens kontor. Eleverne henvender sig med mavepine, hovedpine, større eller mindre skrammer, eller bare for at få en snak. Elever, som er klemt af en eller anden grund, det kan være mobning eller hjemlige problemer, finder sundhedsplejerskens dør for at få råd eller trøst. Samtaler med børnene kræver ofte opfølgning hos forældre og lærere.

^​

Lærerne henvender sig med bekymringer for børnegrupper eller enkelte børn, hvilket kan munde ud i sundhedsundervisning eller samtaler med det enkelte barn og dets forældre. Ved siden af retningslinjernes krav om screeningsundersøgelser, sundhedsorienterende samtaler og sundhedspædagogisk aktivitet giver disse tilløbsbørn og lærerhenvendelser et stort arbejdspres i skolearbejdet. Denne arbejdsform betyder, at sundhedsundervisning ofte bliver en løsrevet del af den samlede undervisning på skolen.

Sundhedsplejersken er en velset ressourceperson på skolerne, men alligevel er det sjældent, at sundhedsplejersken bliver taget med i den overordnede planlægning af sundhedsundervisningen.

I efteråret 1995 fik en gruppe sundhedsplejersker i Høje-Taastrup Kommune lyst til at ændre på det sundhedspædagogiske tilbud på skolerne. Vi syntes ikke, effekten af arbejdet levede op til retningslinjerne for Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Formålet er her at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

En gruppe lærere og sundhedsplejersker gik sammen om et projekt, der skulle skabe forudsætninger for et tættere samarbejde om sundhedsundervisningen på skolerne mellem lærere og sundhedsplejersker. Projektets målgruppe er elever i den skolepligtige alder, og eleverne skal i forbindelse med projektet have større indflydelse på indholdet i sundhedsundervisningen.

Effektiv undervisning

Med ideen om at samle sundhedsundervisningen blev der mulighed for at give eleverne mere tid til de valgte emner, og det formaliserede samarbejde mellem lærere og sundhedsplejersker ville gøre sundhedsplejens tilbud mere synligt.

Med tanken om synlighed kom der hurtigt forslag om at placere sundhedsundervisningen i en skurvogn i projektperioden. Skurvognen blev af praktiske grunde ændret til en farverig container med påmalede

Side 35

hjul. Projektet blev døbt Sundhed på hjul og containeren kaldt for Skurvognen.

For at ensrette tilbuddet i Skurvognen, besluttede vi at have faste emner i sundhedsundervisningen for på den måde at bruge hinandens erfaring. Ud over sundhedsplejersken på den enkelte skole deltog også en sundhedsplejerske fra projektgruppen i undervisningen. Skurvognen skulle være 14 dage på hver skole.

Det blev hurtigt klart, at den ny metode gav en mere effektiv sundhedsundervisning. Lærere og elever fik større kendskab til, hvad de kunne bruge sundhedsplejersken til, og sundhedsplejersken fik mere viden vedrørende børnenes hverdag. Efterhånden som forløbene er afviklet, har lærere og sundhedsplejersker fået større kendskab til hinandens arbejdsområder, og fundet ud af hvornår der kan profiteres af at samarbejde.

Det har desuden vist sig at være en fordel at være to sundhedsplejersker i undervisningssituationen. Dels for at udvikle ideer, dels for at planlægge undervisningen. Det er også vigtigt at aflaste hinanden og skiftes til at undervise og observere. Skurvognen har vist sig at have to funktioner. Dels som blikfang og dels som et neutralt sted, hvor de vante roller for både elever og sundhedsplejersker blev lagt på hylden.

De længerevarende forløb har givet sundhedsplejersken et mere nuanceret billede af eleverne/gruppen og øget engagementet hos eleverne. Eleverne har på forskellig måde vist at kunne bruge undervisningen, og den anderledes form har gjort, at de har husket forløbene bedre. Erfaringerne med den ny metode har gjort, at sundhedsplejerskegruppen har besluttet at implementere metoden i skolearbejdet. Skurvognen har været et godt blikfang i projektperioden, men der har været meget arbejde med planlægning og koordinering.

Vi har besluttet, at Skurvognen skal være en del af skolesundhedsplejen endnu et år. Derefter ser vi en mulighed for at kunne bruge den som et tværfagligt tilbud til f.eks. rådgivning til unge eller til familier med pubertetsbørn.

I projektets første skoleår var syv skoler involveret, men før de enkelte forløb kom i gang, var tallet reduceret til fire skoler, fordi der var usikkerhed om tidsforbruget på de skoler, der meldte fra. I projektets anden periode fik alle skoler i Høje-Taastrup Kommune tilbuddet. Der blev sendt en pjece om projektets tilbud og formål ud til alle skoler - og alle meldte positivt tilbage.

For at få belyst hypotesen om, at en anden pædagogisk tilgang giver større effekt af sundhedsundervisningen, arbejdede vi med målgruppe, emne, formål og succeskriterier.

Vi lavede en enslydende disposition til alle forløbene, som sluttede af med en evaluering, udført af eleverne, lærerne og sundhedsplejerskerne. For at høste af hinandens erfaringer indeholdt dispositionen bl.a. punktet: ''gode råd til andre og gode råd til næste gang.''

Side 36

 
I projektet er sundhedsundervisningen flyttet fra venstre til højre kolonne. I praksis betyder det en mere formaliseret og langsigtet planlægning af sundhedsundervisningen, og det betyder, at eleverne inddrages og gøres medansvarlige for egen sundhed. Samtidig med teorien fra De Sundhedsfremmende Skoler har vi taget udgangspunkt i folkeskolens undervisningsplan om sundheds- og seksualundervisning (3), og i Lov om Forebyggende Sundhedsordninger for Børn og Unge (1).

Sundhedstilbud i skurvogn

Det er tirsdag morgen, en gruppe børn fra børnehaveklasse A på X skole kommer glade og forventningsfulde ud på parkeringspladsen foran skolen, hvor Skurvognen er placeret. De to sundhedsplejersker har gennem de seneste uger holdt en række møder med de tre børnehaveklasselærere. Den ene børnehaveklasselærer er med i projektet og kender derfor tankerne bag det. Det gør, at vi hurtigt bliver sporet ind på, hvad vi kan bruge de to uger med Skurvognen til.

Børnehaveklasselærerne har fundet frem til tre områder, vi i fællesskab kan tage fat på i sundhedsundervisningen:

• Børnene taler meget om de forskellige familietyper, der er i klassen.
• Flere af børnene har helt små søskende og er optaget af, hvordan vi bliver til.
• Interesse for kroppens andre funktioner.

Der er en del uro i klasserne, børnene har svært ved at tage hensyn til hinandens behov for ro, for at komme til orde, for hvilke regler der er i legen, i spisepausen o.l.

På møderne bliver lærere og sundhedsplejersker enige om en fordeling. Børnehaveklasselærerne mener, at børnene har behov for at gå i dybden med emnerne. De vil starte op, før de to uger med Skurvognen, og fortsætte med emnet i ugerne efter, så lang tid der er behov for det. Det er besluttet, at emnet i Skurvognen skal være: Hvem er jeg? Klassens trivsel og mobning. Emnerne i klasserne skal være: Mig og min familie, hvordan bliver vi til, og hvordan fungerer min krop.

Vi laver i fællesskab et brev med information til forældrene. Det bliver aftalt, at børnene skal i grupper på maks. otte elever ad gangen. Børnene bliver placeret i en halvcirkel på gulvet, vi to sundhedsplejersker placerer os foran dem. Der er afsat to fulde lektioner til hver gruppe, og vi lægger ud med at præsentere os for hinanden.

Derefter stillede vi spørgsmål om sanserne, og om hvad der gør glad, sur, bange og ked af det. Børnene var ivrige i diskussionen. Det kom hurtigt frem, at de fleste var utilpasse over den megen uro i klassen. To af drengene var godt klar over, at de var årsag til meget af uroen. Den ene af drengene drillede, da han mente, de andre syntes, at det var hans rolle i klassen. Det var svært at overbevise ham om, at de godt kunne lide at være sammen med ham på tomandshånd, og når han deltog i leg.

Et par af pigerne fik øje på, hvad det ville sige at blive holdt udenfor. Vi fik en snak om, hvorfor man driller, hvordan det sagte opleves forskelligt, afhængigt af om man er glad, ked af det, bange, træt eller måske sulten.

Der var stor forskel på, hvordan forløbet var i de forskellige grupper. Nogle brugte al tiden til at snakke, nogle lavede en sketch ud fra forskellige udsagn, andre lavede tegninger, som blev hængt op i Skurvognen. Fælles for alle tre klasser var, at der, da ugerne var omme, blev lavet en plakat med klasseregler, som børnene var meget optagede af. Plakaterne blev hængt op i klasserne efter ugerne i Skurvognen.

Efterfølgende har børnehaveklasselærerne fortalt, at interessen for plakaten gjorde det nemmere for børnene at være sammen på en god måde, og at der var mere ro i klasserne. De var meget optaget af, at reglerne fra plakaten blev overholdt.

Børnenes interesse for emnet kunne også mærkes ved henvendelser til sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken var en kendt og tryg person. For sundhedsplejerskerne gav det at være to om forløbet et godt overblik og mulighed for at supplere hinanden i dialog og observation.

Gavnligt samarbejde

På Y skole blev det efter nogen snak frem og tilbage aftalt, at 3., 4., 5. og 6. klasse skulle deles om tiden i Skurvognen. Til forskel fra arbejdet på X skole havde lærerne på Y Skole kun kendskab til projektet fra en pjece samt den information, de havde fået fra sundhedsplejersken på skolen. Lærerne havde en forestilling om, at temaet ''mad/måltidet'' blev gennemgået af sundhedsplejerskerne, og at tilbuddet kunne komme alle børnene til gode.

Møderne mellem lærere og sundhedsplejersker forud for ugerne med Skurvognen, betød, at der kom en fælles forståelse for indholdet og arbejdsfordelingen. Lærerne havde bl.a. arbejdet med energiindhold i kosten, så børnene var sporet ind på emnet. Det blev det sociale og psykiske aspekt ved måltidet, som skulle drøftes i Skurvognen.

Det tog lidt tid at få børnene til at interessere sig for måltidet fra denne vinkel. Det var forskellen mellem gulerødder og wienerbrød, som optog dem. For at belyse emnet fik vi børnene til at opføre en sketch. Det gav børnene en masse oplevelser som gav stof til en engageret dialog.

De lærere, der var tilknyttet klasserne, havde alle meldt sig til emnet, som de beskæftigede sig med, fra en faglig indfaldsvinkel: Ernæring, hvor kommer maden fra?, det sociale, det æstetiske, hvilken betydning har det for det ideelle måltid?

Sundhedsplejerskerne ønskede sig mere tid til de enkelte grupper, og forståelsen for, at et tættere samarbejde gavner, var tydelig for både sundhedsplejersker og lærere. Forløbene på de enkelte skoler var forskellige både i forestillingerne om samarbejde og hvad angik børnenes engagement. Men det er tydeligt, at effekten af sundhedsundervisningen har ændret sig i positiv retning.

Projektet med Skurvognen har betydet et øget, formaliseret samarbejde mellem sundhedsplejersker og lærere, et større tidsforbrug til de udvalgte børnegrupper og en prioritering af at være to sundhedsplejersker om forløbene.

Hvordan vi får fordelt ressourcerne, så der også bliver taget højde for behovet for screeningsundersøgelser, er endnu ikke afgjort. Det er planen, at hele sundhedsplejerskegruppen skal tage del i denne prioritering med udgangspunkt i kommunens servicemål for skolesundhedspleje.I forbindelse med projektet er der udarbejdet en rapport, der kan rekvireres hos Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune. Prisen er 75 kr. Projektet er støttet af Høje-Taastrup Kommune, Sygekassernes Helsefond, Mölnlycke og IKEA. 

Inger Nilausen og Karen Gammelgaard er ansat i Høje-Taastrup Kommune.

Litteratur

1. Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Sundhedsstyrelsens retningslinier. Sundhedsstyrelsen; 1995.
2. Handling læring og forandring. Beretning fra Den Sundhedsfremmende Skole. Redaktion Bjarne Bruun Jensen. Danmarks Lærerhøjskole. Komiteen for sundhedsoplysning.
3. Sundheds- og seksualundervisning. - Folkeskolens undervisningsplan, udgivet af Undervisningsministeriet 1995.