Sygeplejersken
I tjeneste på slagmarken
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Sygeplejersken 2001 nr. 20, s. 41
Af:
Dagmar Bork, sygeplejerske
Under den slesvigske krig i 1864 arbejdede for første gang uddannede sygeplejersker på feltlazaretterne. Danske diakonisser plejede sårede og syge danske soldater i Augustenborg og Nordborg på Als, tyske diakonisser fra Kaiserswerth arbejdede på tyske lazaretter i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Kolding.
Søster Elise Hepp arbejdede på lazaretterne i Aabenraa og Haderslev, og her blev hun selv syg og døde af ''nervefeber.'' Hun blev fulgt til graven af et stort følge bestående af både tyske og danske honoratiores. Diakonisserne var respekteret for deres arbejde som sygeplejersker, og plejen var i princippet uden nationale grænser.
Elise Hepp var en af de mange, der brød med 1800-tallets traditionelle kvinderolle og gik ind i diakonissebevægelsen, hvor hun blev uddannet til at pleje syge; hun var blandt de første, der meldte sig til tjenesten som sygeplejerske på slagmarken. På hendes gravsten på Assistens Kirkegård i Haderslev står i oversættelse: ''Elise Hepp, diakonisse, født 3. maj 1819, død 17. maj 1864, Fil. 1, vers 21-23.''
Tydeligt fremhævet ses symbolet for alle diakonissehuse: Duen med oliegrenen, som stammer fra beretningen i 1. Mosebog, kapitel 8, om Noahs ark. Stenen er placeret i det område på kirkegården, hvor det tyske mindretal mindes deres døde under de slesvigske krige og under første og anden verdenskrig.•
Dagmar Bork er lokalhistoriker og tidligere forstander for Haderslev Sygehus.
Litteratur
- Der Armen- und Krankenfreund, Januar und Februar 1865.
Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002
2007
Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden.
Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.
2005
Diakonisser plejede den udbrændte digter
To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.
2004
Sygepleje på tværs af nationale modsætninger
Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.
2002
Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.
En gave til sygeplejens fremme
På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.
2001
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Diakonisser deporteret til kz-lejr
Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.
Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
1999
Da økonomen forestod sygeplejen
Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.
De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.