Kvalitetsforskelle på medicinske afdelinger

I danske medicinske afdelinger står det sløjt til på to af de områder, hvor sygeplejersker har et stort ansvar. Nemlig funktionsproblemer og ernæring. Det viser den store tværsnitsundersøgelse, der indgår i kvalitetsprojektet Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA).

79 medicinske afdelinger (to tredjedele af alle i Danmark) har indsamlet data om deres egen praksis. Bl.a. hvor konsekvent der blev taget stilling til problemer, der var beskrevet i patienternes læge- og sygeplejejournaler.

''De to områder, hvor der er taget dårligst stilling, er ernæringsområdet, og hvad der skal ske med patienter, der har et funktionsproblem,'' siger oversygeplejerske Lisbeth Rasmussen, DGMAs projektsekretariat. ''Mens der er ret god kvalitet på områder som temperaturforhøjelse og smerter, hvor det er er lægens ansvar at følge op.''

Undersøgelsen bør lægge op til debat i sygeplejerskekredse, mener Lisbeth Rasmussen.
''Det ser ud til, at der er en brist på lige netop de områder, hvor sygeplejersker har et stort ansvar.''

Utilstrækkelig planlægning

Samlet viser undersøgelsen, at 30 pct. af patienterne havde fået lagt en utilstrækkelig plan for deres indlæggelse.

Enten var der ikke taget stilling til den lægelige diagnose inden for det første indlæggelsesdøgn. Eller også var der beskrevet problemer som smerter, temperaturforhøjelse, over- og undervægt og nedsat mobilitet, uden at der var taget stilling til, hvordan problemet skulle angribes.

Variationerne fra afdeling til afdeling er store - fra utilstrækkelig planlægning for 5 pct. af patienterne i én afdeling til 60 pct. af patienterne i en anden.

På nogle afdelinger var der kun taget stilling til halvdelen af de beskrevne problemstillinger, på andre var der taget stilling til ni ud af 10 problemer.

Side 9

Smerter var beskrevet i journalmaterialet for 42 pct. af alle patienterne. Tilsvarende var der ordineret smertestillende medicin til 37 pct. af patienterne.

Temperaturforhøjelse var registreret hos 18 pct. af patienterne. Hos alle 18 pct. var der taget stilling til, hvad der skulle ske i den forbindelse.

26 pct. af patienterne var over- eller undervægtige ifølge deres journaler. Men der var kun taget stilling til kostvejledning hos 10 pct. af patienterne.

23 pct. af patienterne var beskrevet som ikke fuldt mobile. Men kun 15 pct. af journalerne beskrev, hvilken hjælp den ikke-mobile patient skulle have.

Læger skriver mest

Selv om der i de seneste år har været en del kritik af specielt kost og ernæring på sygehusene, er Lisbeth Rasmussen alligevel lidt overrasket over resultatet.

''For sygeplejersker er ernæringen jo et selvstændigt område, hvor hun hele tiden bør være opmærksom på problemer hos patienterne.

Derfor kan det undre, at det er et af de områder, hvor kvaliteten ser dårligst ud.

Det kan også undre, at der er så store variationer i, hvor mange afdelinger der vejer deres patienter under indlæggelsen. Det er lige fra 0 til 90 pct.

Det er jo ikke kun i forbindelse med ernæring, at det er væsentligt. Man skal også kende patientens vægt i forbindelse med medicinering, hydreringstilstand osv.''

78 pct. af patienterne havde fået deres funktionsniveau beskrevet i journalerne inden for det første indlæggelsesdøgn. Og måske var oplysningen ikke relevant hos de sidste 22 pct.

''Men man kan i hvert fald sige, at kvaliteten er forholdsvis dårlig, når det gælder om at tage stilling til, hvilken hjælp de ikke-mobile patienter skal have,'' siger Lisbeth Rasmussen.

Det kommer samtidig bag på hende, at funktionsniveauet oftere er dokumenteret i lægejournalen end i sygeplejejournalen.
''Når patienterne har et funktionsproblem, er det så ikke vigtigt, at det også er dokumenteret i sygeplejejournalen?''

Færre ordinationsfejl

På ét område har resultaterne dog overrasket positivt. Det ser ud til, at de sidste års debat om fejl i medicinordinationerne har givet resultat.

''Det er positivt, at 65 pct. af afdelingerne er gået over til ét fælles system for læger og sygeplejersker. Det må også gøre sygeplejerskens arbejde lettere, når ordinationen er korrekt,'' fremhæver Lisbeth Rasmussen.

Afdelinger med ét fælles medicinordinationssystem havde kun halvt så mange ukorrekte ordinationer som afdelinger, hvor ordinationerne overføres fra lægejournal til kardeks og medicinkardeks. 83 pct. af samtlige ordinationer var fuldstændig korrekte.

Undersøgelsen har også dokumenteret, at der er flaskehalsproblemer i mange patientforløb. Der var gennemsnitlige ventetider på mellem 1,8 og 2,6 dage ved nogle af de større, hyppigt udførte diagnostiske undersøgelser.

Ikke overraskende viser undersøgelsen en sammenhæng mellem lange ventetider og længerevarende indlæggelser.

I øvrigt afdækker undersøgelsen store forskelle i patientgrundlag (alder, indlæggelsens længde) og arbejdsbetingelser. Belægningsprocenten (oktober 2000) varierede f.eks. fra 65 pct. til 115 pct.