En ø af mandighed i Malmø - rapport fra et seminar om mænd i sygeplejefaget

Seminaret blev holdt med baggrund i de fire skolers nordiske samarbejdsgruppe ''Nordplus''. I dette regi blev det sidste år besluttet at afholde et seminar med fokus på rekruttering og fastholdelse af mandlige sygeplejestuderende. Under det forberedende arbejde udviklede seminaret sig dog til at omhandle et noget bredere spektrum af emner relateret til mænd og sygepleje. Som eksterne oplægsholdere inviterede vi Anders Christian Jensen, tidligere sygeplejedirektør på Hvidovre Hospital, H:S, og elev på det første forsøgshold med mandlige elever fra Rigshospitalet, udklækket i 1954, og Karen Sjørup, direktør for Videnscenter for ligestilling 2000. Sammen med tværnationale diskussioner i fire emnespecifikke workshopper gav det god mulighed for at reflektere nuanceret over seminarets emne.

Omsorg og køn

Der var lidt uenighed om, hvorvidt kvinder har et kulturelt og/eller biologisk forspring i relation til omsorg. Tilsvarende var der uenighed om, hvorvidt mænd har andre kønsligt eller genus-betingede fordele i relation til sygepleje eller ej. Samtidig var der bred enighed om, at sygepleje læres som profession, og som sådan mestres af en færdiguddannet sygeplejerske uanset køn. I den grad personligheden har en kønslig dimension, er kønnet naturligvis med i bestemmelsen af den mere personligt funderede del af sygeplejen.

På aldeles uvidenskabelig vis lavede vi en undersøgelse af, hvorfor de tilstedeværende mandlige studerende havde valgt sygeplejestudiet. Hver fremmødt havde mulighed for at hæfte sig på to af fem mulige motiver. Motiverne anført med procentmæssig tilslutning var: Idealistisk motiv om at hjælpe folk i nød - 38 pct. Action (liv, død og hylende sirener) - 31 pct. Karrieremuligheder - 22 pct. Personlig selvrealisering - 9 pct. Blød omsorg (holde i hånd og tale fortroligt) - 0 pct. Med andre ord måtte vi konkludere, at de fremmødte repræsentanter for Norges, Finlands, Sveriges og Danmarks mandlige sygeplejeungdom kan karakteriseres som ''idealistiske actionmænd med en vis karrierebevidsthed.''

Omsorg eller ansvar?

Når f.eks. omsorg benyttes til at definere kvindelighed, hvorfor betyder det da, at denne værdi bliver ''optaget?'' Hvorfor ender det med, at man nærmest må definere sig i opposition til enhver traditionelt kvindelig værdi for at være en rigtig mand? Findes der noget mere mandigt end en familiefar, der omsorgsfuldt formår at tage vare på sin familie? Blot kaldes det ikke omsorg, men ansvar. Kunne det tænkes, at behovet for at definere sig ''i modsætning til'' i virkeligheden ofte mangler hold i virkeligheden, og at det, som karakteriserer en virkelig kvinde, i høj grad er det samme som det, der karakteriserer en rigtig mand?

I andre sobre øjeblikke diskuterede vi emner som: Hvad afskrækker/lokker mændene? Uddannelsens evt. fokus på kønsspecifikke værdier. Hvorfor ender mænd der, hvor de gør? Rekruttering af mænd - hvordan (og hvorfor)?

Det skal understreges, at der blandt de fire nordiske lande var enighed om, at vi som mænd alle føler os velkomne på skolerne og i afdelingerne. Herudover var alle enige om, at sygepleje er dybt spændende fag med stor spændvidde, og at den mest langsigtede strategi med hensyn til rekruttering af bl.a. mandlige studerende må være at basere PR-indsatsen på reel information om et interessant fag med mange muligheder. Dette set i modsætning til kønsligt set endimensionelle portrætteringer med enten Florence Nightingale- eller machoagtigt tilsnit.

Forfatterne kommer alle fra Frederiksborg Amts Sygeplejeskole.