Sygeplejersken
Sønderjysk fortælleglæde
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Sygeplejersken 2001 nr. 34, s. 37
Af:
Dagmar Bork, sygeplejerske
Dansk Sygeplejeråds Amtskreds i Sønderjylland havde valgt de rigtige farver til kransenedlægning på Maria Madsens grav ved rådets jubilæum i 1999. Foto: Dansk Sygeplejeråds Amtskreds i Sønderjylland
Dansk Sygeplejeråds formand fra 1941 til 1968, Maria Madsen (1900-1974), ligger begravet på Ullerup kirkegård i Sønderjylland og er dermed vendt tilbage til sine fædres jord.
Maria Madsen levede det meste af sit liv i hovedstaden, men en stor del af hendes hjerte var altid i Sønderjylland.
Hendes forældre hørte til den generation, der måtte leve under det tyske fremmedherredømme fra 1864 og indtil Sønderjyllands genforening med kongeriget i 1920.
Fremtrædende mennesker talte i disse år danskhedens sag, men når Sønderjylland ved Genforeningen stemte sig hjem til Danmark, skyldtes det først og fremmest de mange danske hjem i landsdelen, der i det daglige virkede for sagen.
Trods massiv tysk påvirkning i skole, kirke og den offentlige administration forblev dagligsproget i Sønderjylland dansk.
Når Maria Madsen fortalte om sit hjem og de måder, hvorpå forældrenes danske sindelag kom til udtryk, kom hendes egen fortælleglæde til sin fulde ret - og hendes sønderjyske dialekt slog igennem.
Maria Madsen havde en fortid i højskoleverdenen som forstanderinde for sygeplejeforskolen på Rødkilde Højskole gennem 10 år. Dette lyser igennem de linjer fra salmen ''Den signede dag med fryd vi ser,'' der er valgt til hendes gravsten: ''Tak - for dagen, han os oprinde lod, for livet, han gav af døde.''
Kilde
Gravstenens inskription og mine egne møder med Maria Madsen i sygeplejehøjskolernes regi.
Dagmar Bork er lokalhistoriker og tidligere forstander for Haderslev Sygehus.
Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002
2007
Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden.
Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.
2005
Diakonisser plejede den udbrændte digter
To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.
2004
Sygepleje på tværs af nationale modsætninger
Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.
2002
Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.
En gave til sygeplejens fremme
På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.
2001
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Diakonisser deporteret til kz-lejr
Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.
Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
1999
Da økonomen forestod sygeplejen
Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.
De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.