Hellere bioanalytiker end sygeplejerske

Unge nydanskere vælger mere håndfaste tekniske uddannelser frem for de humanistiske og samfundsorienterede uddannelser som sygeplejerskeuddannelsen. Det viser en undersøgelse fra Hovedstadens Sygehusfællesskab.

"Jeg blev chokeret over, at der gik så mange fremmede, det havde jeg ikke regnet med. Jeg er ikke vant til at gå i klasse med andre fremmede.''

Sådan sagde en ung nydansk bioanalytikerstuderende til kutursociologen Lisa Skytt Andersen, som var i gang med en undersøgelse af flerkulturelle studerende på sygeplejerske- og bioanalytikeruddannelsen under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). Rapporten, der indeholder en række kvalitative interview, er bestilt af de to rektorer Pia Ramhøj og Elsebeth Finnick med det formål at få viden om, hvordan kulturmødet mellem de danske og de flerkulturelle studerende forløber på de to uddannelser (1). 
 

At være flerkulturel

Hvad betyder det at være flerkulturel? Kultursociolog Lisa Skytt Andersen har i sin undersøgelse valgt at bruge betegnelsen, fordi det er et flertydigt begreb og her omfatter både flygtninge samt 1.- og 2.-generationsindvandrere.

Andre kalder denne blandede befolkningsgruppe etniske minoriteter, nydanskere eller fremmede. Ofte kalder de interviewede i undersøgelsen sig selv for fremmede.

Fordelen ved at bruge begrebet flerkulturel ligger i, at det er et flertydigt begreb, understreger hun. Alle kan - uanset baggrund og hudfarve placeres på en skala fra monokulturel til flerkulturel. Det væsentlige ved at være flerkulturel er, at man har skullet finde ud af, hvem man er, og hvor man hører til. Nogle af interviewpersonerne i undersøgelsen taler ligefrem om kulturchok, når de møder det danske samfund, eller når de besøger familiens hjemland. ''Så drejer

det sig om at vælge det bedste fra hver af kulturerne,'' siger de.

Havde Lisa Skytt Andersen talt med en flerkulturel sygeplejestuderende om det samme, havde hun ikke fået tilsvarende information. For på sygeplejerskestudiet er der langt mellem de flerkulturelle studerende. Mens hver femte studerende på bioanalytikeruddannelsen har en flerkulturel baggrund, er der kun ganske få procent på sygeplejerskeuddannelsen. Og dermed lever de to uddannelser op til et generelt mønster inden for uddannelsesområdet i Danmark:

De teknisk-naturvidenskabeligt orienterede fag som f.eks. radiografer, tandteknikere og bioanalytikere har stor søgning af flerkulturelle studerende - ca. 20-25 pct. af en årgang - mens de mere humanistisk orienterede

Side 11

fag som f.eks. sygeplejerskeuddannelsen, jordemoder- og fysioterapiuddannelserne må nøjes med væsentligt mindre søgning, ca. 3-7 pct. af en årgang.

Lav prestige hos muslimer

Lisa Skytt Andersen bruger Bourdieus teori om unges uddannelsesvalg til at forklare dette uddannelsesmønster (2). Ifølge Bourdieu er uddannelsesvalg socialt og kulturelt betingede. Hvis de unge kommer fra hjem med en veldefineret dansk kultur, vil de have lettere ved at spille sammen med uddannelseskulturen generelt og turde søge ind på de mere bløde humanistiske og samfundsorienterede uddannelser, hvorimod de, der har en anden kulturel baggrund, vil vælge de sikre, mere håndfaste tekniske uddannelser.

De flerkulturelle studerende, der medvirker i undersøgelsen, understreger alle, at det har stor betydning, hvilken ballast man har fået fra sine forældre. De fortæller, at de føler sig mere pressede af forældrenes ambitioner og holdninger end deres danske medstuderende, når det drejer sig om uddannelsesvalg. Som en af dem siger:

''I Tyrkiet er sygeplejersker ikke så uddannede og ikke særligt respekterede. De skal jo gøre urene ting.''

Sygeplejefaget har i det hele taget lav prestige især i muslimske kulturer, fremgår det af undersøgelsen. Derfor valgte de fleste bioanalytikere netop sygeplejerskeuddannelsen fra.

Lisa Skytt Andersen har talt med undervisere og en enkelt studievejleder på sygeplejerskeuddannelsen. De har alle flere forklaringer på, hvorfor der ikke er så mange flerkulturelle studerende på uddannelsen. En af dem er den nævnte lave prestige i nogle af indvandrerkulturerne. En anden, at de flerkulturelle unge har en fornemmelse af, at uddannelsen kræver store sproglige kundskaber bl.a. i kommunikationen med patienterne.

Som en af de flerkulturelle sygeplejestuderende siger om sin studiestart:

''Jeg var lidt skræmt. Det er én ting at tale dansk, en anden ting er at læse dansk. Det var et helt anderledes sprog. Også at skrive. Jeg var faktisk meget stresset i begyndelsen.''

Undersøgelsen peger på, at der er en anden stor forskel på de to uddannelser. Inden for sygeplejerskeuddannelsen er det dannende aspekt langt mere i højsædet end i uddannelsen til bioanalytiker. F.eks. evalueres og vurderes de sygeplejestuderende både ud fra faglige og sociale kriterier i de kliniske praktikforløb.

Ensomhed i studiet

Et andet forhold, som de flerkulturelle skal vænne sig til, er gruppearbejde og fremlæggelse, som bruges meget på sygeplejestudiet. Det synes de er svært, men også meget udfordrende. En af de flerkulturelle studerende fortæller i undersøgelsen, at hun er glad for at lave en rapport selv og få en god karakter for den. Det giver selvtillid i modsætning til gruppearbejdet, hvor hun mener, der ofte er andre ting, der spiller ind.

Hos bioanalytikerne derimod er situationen en anden. Her er mange flerkulturelle studerende, og som en af de interviewede siger:

''Det er dejligt at studere sammen med nogle, som tænker mere, ligesom man selv gør. Det er dejligt, at man ikke hele tiden 

Side 12

behøver at forklare alting, men bare kan være sig selv.''

Det sidste kan være svært på sygeplejestudiet, hvor de danske studerende er en majoritet med en anden livsstil end de flerkulturelle.

En af de flerkulturelle studerende fortæller f.eks., at kammeraterne har svært ved at forstå, at hun lever i et arrangeret ægteskab. De fleste danskere tror, at arrangerede ægteskaber er tvangsægteskaber, der handler om vold og overgreb, men sådan er virkeligheden ikke, understreger hun:

''Jeg er gået med på, at de (familien) har arrangeret ægteskabet, og jeg har været heldig, for min mand og jeg snakker altid om tingene.''

På undervisningssiden er man selvsagt opmærksom på, at netop de flerkulturelle sygeplejestuderende kan føle sig ensomme blandt de mange danske studerende.

En lærer fortæller f.eks., at hun tit har set, at mens de danske studerende bruger kantinen til fælles socialt samvær, bliver de flerkulturelle studerende ofte siddende i klasseværelset og læser i en bog.

Det har hos et enkelt uddannelsessted resulteret i, at man har samlet de flerkulturelle i særlige ressourcegrupper, hvor de studerende kan udveksle erfaringer og få studiestøtte, men der er forskellige holdninger til dette initiativ. Overordnet handler det om integration kontra segregation. Skal de fremmede klare sig på det dominerende samfunds præmisser, eller skal der tages specielt hensyn? Det er et grundlæggende problem, uddannelsesstederne står i.

Et øjebliksbillede

Lisa Skytt Andersen understreger i sin rapport, at hendes analyse skal ses som en forundersøgelse, der har søgt at indkredse en række temaer i relation til det at have flerkulturelle studerende - samt at give nogle mulige forklaringer på, hvordan de flerkulturelle og uddannelsesinstitutionerne møder hinanden.

Der er tale om et øjebliksbillede, som er begrænset af flere forhold, betoner hun. Bl.a. er de danske studerende af ressourcemæssige årsager ikke blevet interviewet. Deres oplevelse af kulturmødet indgår derfor ikke i analysen. Endelig har undersøgelsen vægtet perspektivet hos de flerkulturelle. Analysen ville have set anderledes ud, hvis man f.eks. i højere grad havde vægtet uddannelsesinstitutionens perspektiv eller inddraget aftagernes. Men hensigten her har været at indkredse nogle faktorer, som har særlig stor betydning i den indviklede sociale proces, som hele tiden udspiller sig på uddannelsesinstitutionerne, og som samtidig løbende skaber en samlet tendens på de enkelte institutioner.

''Det sidste, vi nu må gøre, er at stille spørgsmålet: Hvad skal vi så gøre ved det? Eller skal vi overhovedet gøre noget?'' konkluderer Lisa Skytt Andersen.

Rektor for sygeplejerskeuddannelsen i H:S Pia Ramhøj har efterfølgende bedt Lisa Skytt Andersen om at komme med forslag til mulige initiativer, som kan styrke integrationen af de flerkulturelle studerende på sygeplejerskeuddannelsen.

Litteratur

  1. Andersen L.S. Flerkulturelle studerende i to sundhedsuddannelser. København: Hovedstadens Sygehusfællesskab. 2001.
  2. Bourdieu P. Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.1984.
Emneord: 
Uddannelse
Indvandrer
Kultur