Sygeplejersker mister indflydelse i afdelingsledelsen

Billede

Side 11

Flere amter vælger eller overvejer at gå fra delt afdelingsledelse til en ledelsesmodel med kun én person som øverste ansvarlig. Og det bliver med ganske få undtagelser lægerne, der får papir på, at det er dem, der har det sidste ord at skulle have sagt på afdelingerne.

Ændringer af ledelsesregulativerne sker typisk samtidig med eller i forlængelse af amternes arbejde med at indføre funktionsbærende enheder og entydig ledelse. Begrebet ''entydig ledelse'' kan ganske vist tolkes meget bredt, men bliver i flere amter fortolket som, at det bør være én læge, der får det overordnede ansvar på afdelingerne.

Dermed mister oversygeplejerskerne reelt indflydelse. Hvor de hidtil har været en ligeværdig del af en ledelse, må de sande, at de nu må underordne sig overlægernes beslutninger i forbindelse med uenighed i ledelsen.

Tilfredshed med fælles ledelse

En undersøgelse foretaget på Aalborg Universitet blandt afdelingsledelserne i Nordjyllands Amt viser, at langt de fleste både læger og sygeplejersker er godt tilfredse med den fælles ledelse og ikke ønsker ændringer. Samme holdning findes bl.a. i Århus Amt, hvor politikerne har meldt ud, at der ikke skal ændres på den fælles ledelsesmodel.

En af forklaringerne på, at lægerne i nogle amter alligevel får hovedansvaret for at lede afdelinger, er måske, at amternes embedsmænd og politikere ikke på forhånd har gjort sig helt klart, hvad det er, de forstår ved begrebet ''entydig ledelse.'' I stedet lader de spørgsmålet stå åbent og overlader det i princippet til lægerne og sygeplejerskerne at kæmpe om definitionen af begrebet entydig ledelse.

''Godt nok har formanden for Amtsrådsforeningens sygehusudvalg ved flere lejligheder understreget, at ingen profession har monopol på ledelsesposter, men det ser på nuværende tidspunkt ud til, at amternes politikere og embedsmænd overvejende overlader det til professionerne at fortolke begrebet ''entydig ledelse.'' Det betyder, at spørgsmålet om, hvordan afdelingerne skal ledes, eksempelvis bliver afgjort ved besættelse af nye administrerende overlægestillinger, hvor foreningen af Speciallæger (FAS) stiller krav til ledelsesregulativets udformning,'' påpeger Hanne Sognstrup fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, hvor hun er i gang med at lave en ph.d.-afhandling om ændringer i sygehusenes afdelingsledelser.

Og da lægerne både har en klar taktik og større styrke end sygeplejerskerne, er det dem, der trækker det længste strå. Og Foreningen af Speciallæger fortolker begrebet entydig ledelse enkelt: Det er lægerne og kun lægerne, der skal have det overordnede ansvar på afdelingsniveau.

Ingen logisk konsekvens

''I undersøgelsen af de ledende lægers og sygeplejerskers holdning til fælles afdelingsledelse er det tydeligt, at de fleste - både læger og sygeplejersker - er godt tilfredse med den fælles ledelse. Mange læger er godt klar over, at det kan blive problematisk at fastholde de kliniske opgaver og ledelsesopgaverne, hvis de skal stå alene med lederansvaret,'' forklarer Hanne Sognstrup.

Hun påpeger, at undersøgelsen også viser, at det ikke kun er lægerne lokalt, der presser på for at sikre mere formel lederindflydelse til lægerne.

''Et af de argumenter for entydig ledelse, som vi møder på alle niveauer, er, at lægerne er ressourceudløsende og derfor bør lede afdelingerne. Men dette argument virker ikke umiddelbart logisk. På en del afdelinger er det jo faktisk plejen og tilrettelæggelsen af den, der lægger beslag på langt den største del af ressourcerne i en afdeling. Samtidig er det ofte denne del af ressourceforbruget, der kan påvirkes,'' siger Hanne Sognstrup.

Men kombinationen af presset fra FAS på amterne og amternes manglende vilje til at skære igennem betyder, at ansvaret for afdelingsledelserne i stigende grad bliver placeret hos en læge.

Nedprioritering af pleje og omsorg

Hos Faglig Sammenslutning for ledende sygeplejersker under Dansk Sygeplejeråd, FS5, ser man med bekymring på den udvikling, som er i gang i amterne.

Udsigten til, at oversygeplejerskerne mister indflydelse på prioriteringen af ressourcerne, risikerer på sigt at gå ud over plejen af og omsorgen for patienterne.

''Det siger sig selv, at der ikke bliver den samme fokus på helheden og dermed også på plejen, når sygeplejerskerne ikke længere er med til at træffe de afgørende beslutninger om prioriteringen af ressourcerne,'' siger oversygeplejerske Merete Dick, der er bestyrelsesmedlem i FS5.

Hun er derfor bekymret for udviklingen.

''Ikke kun i forhold til prioriteringen af ressourcerne, men også i forhold til den kommunikation, der foregår mellem de ansvarlige ledere. Når lægerne kommer til at sidde alene med lederansvaret, bliver det i princippet op til dem, hvilke informationer de ønsker at få. På den måde kan helheden nemt komme til at fylde mindre,'' siger Merete Dick og tilføjer:

''Også forskningsmæssigt kan jeg frygte, at der bliver mindre fokus på plejen fremover, hvis sygeplejerskerne mister indflydelse i afdelingsledelserne.''

Efter hendes opfattelse står sygeplejerskerne ikke stærkt nok i kampen om afdelingsledelserne. Derfor har FAS haft forholdsvist nemt ved at overbevise amterne om ''rigtigheden'' af deres argumentation om, at det skal være lægerne og kun lægerne, der skal sidde i spidsen for afdelingsledelserne.

''I forhold til FAS er vi ikke særlig slagkraftige, og en del af forklaringen har hidtil været manglende opbakning og engagement fra Dansk Sygeplejeråd,'' siger Merete Dick.