Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Rammer og struktur for udviklingen af sygeplejen

Kombinationen af viden og erfaringer giver det fælles fundament, som er grundlaget for at yde den bedste pleje til forældre, som har mistet et ufødt eller nyfødt barn.

Sygeplejersken 2001 nr. 40, s. 29-30

Af:

Berit Vedel Kjærgaard, specialeansvarlig sygeplejerske,

Solveig Foget Larsen, specialeansvarlig sygeplejerske,

Helle Høstrup, cand.cur., msa

For at kunne yde den bedste pleje til forældre, der har mistet et barn, er det vigtigt, at afdelingen har et fælles fundament, som bygger på både viden og erfaring. Derfor må man gøre sig nogle overvejelser om:

  • Hvordan får vi den bedste viden?
  • Hvordan sikrer vi formidling af viden til det øvrige personale?
  • Hvordan sikrer vi kvalitet i sygeplejen?

Afdeling Y5 på Skejby Sygehus er en gynækologisk sengeafdeling til 18 patienter, der har specialiseret sig i behandlingen og plejen af kvinder med inkontinens, gynækologiske cancersygdomme og par, hvis børn eller fostre dør i forbindelse med graviditet eller fødsel. Afdelingen modtager også almene gynækologiske patienter.

Afdelingen har siden midten af 1990'erne haft to specialeansvarlige sygeplejersker, som er hovedansvarlige for plejen til forældre, der mister deres børn. At være to sygeplejersker med ansvar for specialet har givet mulighed for gensidig støtte og supervision. Samtidig har afdelingen givet den fornødne tid til at indhente viden og dermed udvikle plejen i afdelingen. Begge specialeansvarlige sygeplejersker har været på et længerevarende kursus omhandlende sorg, tab og traume med specielt fokus på oprettelsen af sorggrupper. De specialeansvarlige sygeplejersker forpligter sig til at deltage i relevante kurser og at holde sig orienterede i forhold til ny litteratur.

Der er et tæt samarbejde med to ledende obstetrikere, som der holdes månedlige møder med. Her er der mulighed for at indhente informationer om nyere viden, diskutere samarbejde og evt. ændre på procedurer. Der er ligeledes et tæt samarbejde med to jordemødre, som også er samarbejdspartnere i sorggrupperne. I den forbindelse gives der månedligt supervision af en psykolog, hvor der arbejdes med problemstillinger fra grupperne. Der er ligeledes et tæt samarbejde med hospitalspræst, kapelbetjent og bedemand.

De vigtigste samarbejdspartnere er forældrene, og vi prøver derfor at være meget lydhøre over for de tilbagemeldinger, vi får fra telefonkonsultationer, ambulante samtaler i afdelingen og fra sorggrupperne.

Vi holder os orienteret i forhold til ''Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød'' gennem deres blad ''Stjernen.'' Ud over at abonnere på bladet deltager vi af og til i møder i lokalforeningen, og landsforeningens materiale udleveres til forældrene.

Detaljeret proceduremappe

Der må ikke blive for stort skel mellem de specialeansvarlige sygeplejersker og resten af personalet. Vi bestræber os derfor på hele tiden at formidle vores viden. Et centralt redskab har været oprettelsen af en detaljeret proceduremappe, som både indeholder praktiske vejledninger, baggrundslitteratur og nedskrevne refleksioner. Mappen findes også på de afdelinger, vi samarbejder med.

Vi underviser på personalemøder og superviserer afdelingens personale i det daglige arbejde. Vi har holdt møder med sygehusets fødegange, hvor vi har orienteret om vores arbejde og diskuteret samarbejdet. Vi har holdt foredrag for de samlede gynækologiske/obstetriske afdelinger samt på sygeplejekonferencer for hele Skejby Sygehus.

Specialeansvarlige sygeplejersker tildeles administrative dage, hvor der er mulighed for at holde møder, udarbejde skriftlig information til personalet, udarbejde instrukser og pjecer mv. Disse administrative dage giver tid til at videreudvikle og formidle sygeplejen.

Tjekliste

Stor viden i afsnittet har ikke altid været nok til at sikre kvaliteten i sygeplejen. Vi har derfor udviklet nogle redskaber, som passer til afsnittet og kan være med til at sikre, at et minimum af handlinger bliver udført. Ét redskab er en tjekliste, der kan anvendes både til forældre, der føder et dødt barn, og til forældre,

Side 30

der aborterer sent i graviditeten. Tjeklisten påbegyndes tidligt i forløbet og følger forældrene.

Forældre, der har eller står lige for at skulle miste deres barn, er chokerede og derfor ofte ikke umiddelbart i stand til at modtage ret meget information. Vi har derfor udarbejdet en velkomstpjece, der kort fortæller, hvad afdelingen kan tilbyde dem.

Lige så vigtigt det er at tage godt imod, er det at følge op og afslutte. Vi har oplevet forældre blive bitre og vrede, fordi den lovede opfølgning ikke fandt sted. Det forsøger vi at forhindre med tjeklisten og med en fast procedure for indkaldelse til ambulant samtale. Mange forældre kan først begynde at se fremad, når de har været til en opfølgende samtale på hospitalet. Derfor skal denne samtale finde sted, så snart et evt. obduktionssvar foreligger.

Midt i den store sorg kan det være svært at forholde sig til sin krop, og vi har erfaret, at den mundtlige information om kroppens reaktioner på fødslen ikke bliver husket. Det har ofte senere i forløbet givet anledning til bekymring. Vi har derfor udarbejdet en pjece om efterfødselsperioden til disse kvinder.

Deltagelse i sorggrupper

Forældrene tilbydes deltagelse i sorggrupper, og tilbagemeldingerne fra disse grupper har været med til at sikre udviklingen og kvaliteten i plejen.

Formålet med sorggrupperne er:

  • at forebygge udvikling af patologiske sorgreaktioner hos deltagerne ved at skabe et rum, hvor det er muligt at dele sorgen
  • at skabe kontakt til andre i samme situation med henblik på gensidig støtte og en eventuel fortsættelse af gruppen uden gruppelederne, efter at forløbet er slut
  • at forsøge at afklare tvivlsspørgsmål; evt. sørge for kontakt til læge, afdeling eller jordemoder
  • at gribe ind i en undgået sorg og hjælpe deltagerne tilbage i sorgprocessen
  • at identificere risiko for udvikling af patologisk sorg og evt. foreslå psykologhjælp
  • at udvikle samarbejdet med primærsektoren, f.eks. egen læge, psykolog og med andre instanser, f.eks. brugerorganisationer som ''Foreningen til støtte ved spædbarnsdød''
  • at formidle viden fra arbejdet videre til vores kolleger og andre faggrupper med henblik på en stadig udvikling og forbedring af sygeplejen.

Deltagerne er forældre, som har mistet et eller flere børn i forbindelse med graviditet eller fødsel. Vi har deltagere, som har mistet børn fra omkring 22. uge og til ca. en uge efter termin. Der inviteres 8-10 par i hver gruppe, og der deltager normalt 4-8 par. Udlændinge tager meget sjældent imod tilbuddet.

Der holdes seks møder med 1-2 ugers interval. Mødetidspunktet er fra kl. 14-17 med deltagelse af gruppelederne de første to timer. I et af de seks møder deltager en fysioterapeut. Målet er her at gøre deltagerne bevidste om sorgens kropslige udtryk samtidig med genoptræning af kroppen efter fødslen.

Grupperne er styrede selvhjælpsgrupper, hvor gruppeledernes rolle er at holde rammerne og være sorghjælpere ved den naturlige sorgproces. Indholdet bestemmes af, hvad deltagerne bringer frem; de har således selv et ansvar for, hvilket udbytte de får af forløbet. Der er tavshedspligt for alle, både deltagere og gruppeledere.

Måden at arbejde på i grupperne er funderet i et syn på sorgprocessen, der siger, at der ikke er nogen rigtig måde at sørge på; enhver sorgproces er unik. Mænds og kvinders måder at håndtere sorg på kommer ofte meget forskelligt til udtryk. I en sorgproces er alle slags følelser tilladte. Det er nødvendigt at mærke smerten for at komme videre, men enhver mærker den på sin egen måde, i sit eget tempo og i sin egen takt.

Helle Høstrup er ansat på gynækologisk/obstetrisk afdeling Y, Berit Vedel Kjærgaard og Solvej Foget Larsen på afdeling Y5, Skejby Sygehus.