Resumé af international forskning

Effekt af og sikkerhed ved bugleje hos patienter med akut respiratorisk distress

Breiburg AN, Aitken L, Reaby L, Clancy RI. Efficacy and safety of prone positioning for patients with acute respiratory distress syndrome. J Adv Nurs 2000; 32:922-9.

Oversigtsartiklen beskriver patofysiologi og behandling hos patienter med akut respiratorisk distress syndrom (ARDS), som omfatter en bred gruppe af symptomer og tilstande, fra trauma i brystkassen og pneumoni til shock, eklampsi og sepsis. Karakteristisk for ARDS er iltmangel, alveolær infiltration og nedsat lungefunktion, hvilket medfører øget alveolær membran permeabilitet, nedsat plasmatryk og proteinlækage resulterende i øget væskeansamling i interstitielle og alveolære rum. Der er bl.a.dokumenteret, at der i løbet af et par døgn udvikles hyaline membraner i alveolerene.

Forfatterne, et tværfagligt team fra Australien og USA, er særlig interesserede i, hvilken patofysiologisk betydning bugleje har hos patienter med ARDS. Litteraturen, der gennemgås, er hovedsagelig fra slutningen af 1990'erne. Patofysiologiske forandringer ved ARDS, f.eks. hæmodynamik og lungefunktion samt fem undersøgelser af effekten af bugleje beskrives.

Forfatterne konkluderer, at der både er fordele og ulemper ved at vende patienter med ARDS fra rygleje til bugleje. Sygeplejemæssigt stilles store krav om observation ved bugleje og vending. Alligevel og til trods for kontraindikationer, mener forfatterne, at bugleje i særlige situationer giver mulighed for at reducere lungeskader og forkorte tiden i respirator. Artiklen har interesse for intensiv sygepleje, for undervisning og efteruddannelse. Man får en grundig gennemgang af teorien, og man kan forholde sig til effekten af forskellige forskningsbaserede behandlingsformer. 

Af Elisabeth O. C. Hall, Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Aarhus Universitet.

Psykiatrisk sygepleje, som den opleves af patienter efter selvmordsforsøg 

Samuelsson M, Wiklander M, Åsberg M, Saveman B-I. Psychiatric care as seen by the attempted suicide patient. J Adv Nurs 2000; 32:635-43.

Selvmordsforsøg er et psykiatrisk fænomen, som kan skabe usikkerhed hos personalet. Fænomenet er tidligere studeret i både patient- og personaleperspektiv. Der er vist, at negative og afvisende holdninger hos personalet forekommer og kan underminere personalets forpligtelser over for patienterne. I dette studium undersøger forfatterne, hvordan patienter oplever omsorgen på en psykiatrisk afdeling.

21 voksne patienter, indlagt efter selvmordsforsøg indgik i en semistruktureret interviewundersøgelse. Patienterne fortalte frit om deres oplevelser. Datamaterialet blev indholdsanalyseret ifølge Burnard, en metode tidligere brugt af forfatterne og nøje beskrevet i artiklen. Metoden egner sig især til tværfaglige studier, da temaer og kategorier sammenholdes tværfagligt for at nå en høj grad af validitet.

Resultaterne blev opdelt i tre overordnede temaer: At være psykiatrisk patient, oplevelse af omsorg og vigtige aspekter af omsorg. Subtemaer for at tydeliggøre temaerne bliver også præsenteret. Oplevelse af omsorg indeholder eksempelvis subtemaer som tillid, følsomhed, bekræftelse og fornægtelse, forpligtelse og mangel på respekt. For disse patienter er omsorg det at blive behandlet med respekt og engagement. Omsorg er en hjælp, nogle gange livreddende hjælp. Et vigtigt aspekt af omsorg er mulighed for at tale og at blive forstået. Rigeligt med citater illustrerer dette.

Forfatterne peger på supervision, større viden om suicidologi, tæt samarbejde mellem sygeplejerske og patient samt individbaserede plejeplaner som faktorer, der positivt bidrager til, at denne patientgruppe kommer videre i livet. 

Af Elisabeth O. C. Hall, Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Aarhus Universitet.