Kæmpegevinst ved fælles indkøb

Det er dyrt at placere ansvaret for indkøb af plejeprodukter og sygehusartikler hos sygeplejersker og læger i den enkelte afdeling.

Erfaringer fra Århus og Nordjyllands Amter viser, at der er rigtig mange penge at spare, når afdelingerne begynder at købe ind i fællesskab. Besparelser på 10 pct. er ikke ualmindeligt, og på flere produkter kan der være meget mere at hente.

I Århus Amt er man godt i gang med at indgå indkøbsaftaler for hele sygehusområdet. Forventningen er en samlet besparelse på omkring 35 mio. kr. om året, når der er lavet aftaler for alle varegrupper.

På landsplan svarer det til en mulig besparelse på mindst 300 mio. kr., hvis indkøb af sygehusartikler var samlet og professionaliseret i alle amter. De penge kunne bruges til andre indkøb eller til at ansætte flere læger og sygeplejersker for.

''I Århus Amt er der en stigende forståelse for, at det er vigtigere at få råd til at ansætte ekstra læger eller sygeplejersker frem for at give afdelingerne fuldt selvstyre på indkøbsområdet,'' siger indkøbschef i Århus Amt, Svend Gisselmann. Han tilføjer, at det ikke behøver at gå ud over kvaliteten af varerne, når man køber stort og fælles ind for hele amtet.

Henter store millionbeløb

Nordjyllands Amt har ligeledes i en årrække pålagt sygehusenes afdelinger at købe pleje- og sygehusartikler ind i fællesskab. Også her er erfaringen, at der er store millionbeløb at hente hvert år.

''Men det er vigtigt, at udvælgelsen af de produkter, vi køber, foregår i et meget tæt samarbejde med de sygeplejersker og læger, som efterfølgende skal bruge dem. Og fordi mange sygehusartikler er så specielle, er det nogle gange nødvendigt, at vi køber flere forskellige varianter af de enkelte varetyper,'' siger indkøbschef i Nordjyllands Amt, Ole Pedersen.

Han forklarer, at det tager tid at få lavet indkøbsaftaler for alle de mange varegrupper, som sygehusene har brug for. Nordjyllands Amt gik i gang i 1979 med at lave indkøbsaftaler på sygehusområdet og er først nu - mere end 20 år senere - ved at få styr på de sidste varegrupper.

Professionaliseringen foregår konkret ved, at der efter samråd med forskellige brugergrupper bliver lavet en indkøbsaftale med de producenter, der kan levere det bedste og billigste produkt. Herefter kan afdelingerne kun købe varer hos de producenter, der er indgået aftaler med. De penge, afdelingerne sparer, fordi fællesaftalerne sikrer dem besparelser, kan de som regel selv beholde.

Træghed og modstand

Selvom der er store besparelser at hente ved at samle sine indkøb, er det i mange amter ikke en selvfølge, at plejeprodukter og sygehusartikler bliver indkøbt samlet.

I decentraliseringens hellige navn har de enkelte sygehuse og afdelinger ofte fået ansvaret og kompetencen til at forhandle med leverandørerne, når de skal have deres lagre fyldt op med gazebind, creme, kanyler, plastre, drops, røntgenfilm og lignende sygehusartikler.

Samtidig er mange sygeplejersker og læger skeptiske over for pålæg om, at de skal købe ind sammen med andre afdelinger. De frygter, at de bliver tvunget til at købe sygehusartikler og plejeprodukter af en dårligere kvalitet, end de er vant til. Ofte er der på hospitalerne også en negativ indstilling til, at andre skal blande sig i, hvordan opgaverne skal organiseres.

''Psykologisk tror jeg, at mange sygeplejersker og læger føler, at der bliver taget noget ansvar fra dem, når de bliver pålagt at skulle købe ind i fællesskab. Der er mange steder i sygehusvæsenet en selvforståelse af, at man skal kunne disponere helt frit, og at man er sig selv nok,'' mener amtssundhedsdirektør Per Okkels fra Nordjyllands Amt.

Han synes dog ikke, at der er tale om at tage noget ansvar for nogen, idet både sygeplejersker og læger via rådgivende brugergrupper er med til at udvælge de produkter, som der laves aftaler for. Men netop pga. træghed og modstand hos sygeplejersker og læger er det vigtigt, at beslutningen om at købe ind i fællesskab bliver vedtaget på øverste ledelsesniveau.

Samme holdning har indkøbscheferne fra henholdsvis Nordjylland og Århus Amter.

''Sygehusene er vant til at klare det hele selv. Derfor støder man på for mange barrierer blandt sygeplejersker og læger, hvis

Side 17 

 ikke beslutningen om fællesindkøb bliver bakket op på øverste politiske niveau,'' siger indkøbschef Ole Pedersen fra Nordjyllands Amt.

''På mange afdelinger tror personalet, at de mister muligheden for at få uddannelse og kurser om de enkelte produkter, når indkøbene professionaliseres og samles. Men sådan behøver det ikke at gå. Tværtimod kan vi ved at lave fælles aftaler sikre, at de enkelte afdelinger bliver tilbudt bedre og mere uddannelse,'' siger indkøbschef Svend Gisselmann fra Århus Amt.

Begge understreger, at udvælgelsen af de produkter, der skal laves indkøbsaftaler for, altid skal foregå i tæt dialog med det faglige personale på sygehusene. Det er dem, der ved, hvilke krav produkterne skal kunne opfylde.

Pres for mere fællesindkøb

Også i Amtsrådsforeningen nikker man genkendende til, at der mange steder på hospitalerne er en vis modstand mod at købe ind sammen med andre.

''Det er et velkendt fænomen, at sygeplejersker og læger oplever det enten som et prestigetab, eller at de bliver sat under administration, når de får besked om, at de skal til at købe ind sammen med andre afdelinger og hospitaler. Derfor er det vigtigt, at der er politisk opbakning bag en beslutning om at lave fælles indkøb på sygehusområdet, således at der ikke kommer til at opstå en strid mellem amternes indkøbsafdelinger og sygehusene,'' forklarer konsulent i Amtsrådsforeningen, Jens Peter Bjerg, som også understreger vigtigheden af at tage sygeplejersker og læger med på råd.

Finansministeriet har i øvrigt flere gange over for Amtsrådsforeningen påpeget de meget store besparelser, der er at hente ved at samle og professionalisere sygehusenes indkøb. På et tidspunkt har det endog været på tale, at staten ville modregne de forventede besparelser ved fællesindkøb på sygehusene i bloktilskuddene til amterne. Ideen er på den måde at presse amterne til at få gang i fællesindkøbene.

''Derfor forsøger vi i Amtsrådsforeningen at presse lidt på for at få gang i fællesindkøbene, før vi evt. bliver tvunget til det,'' forklarer Jens Peter Bjerg. Han synes, at det vil være en god idé, hvis amterne - set i lyset af de store besparelser, der er at hente på indkøbsområdet - overvejer at revurdere deres syn på, om det er fornuftigt at decentralisere alle funktioner og opgaver i sundhedssektoren.

Bedre og billigere aftaler

Når der ikke er lavet amtslige indkøbsaftaler, er det som regel sygeplejersker og læger fra de enkelte afdelinger, der køber ind. Ofte beslutter de sig for at købe et bestemt produkt på baggrund af møder og samtaler med repræsentanter fra de forskellige leverandører.

En del af en aftale med en repræsentant kan være, at man er blevet enige om, at leverandøren

Side 18 

løbende skal lave kurser omkring et bestemt produkt eller måske sponsorere noget udstyr. Aftalerne mellem afdelingerne kan være mere eller mindre klare.

Angsten for at miste kontakten til leverandørerne, eller at det bliver umuligt at lave aftaler om uddannelse, kurser og udstyr, er en typisk årsag til modstand mod fælles indkøbsaftaler.

''Men ved at lave fællesaftaler med leverandørerne kan man sikre både bedre og billigere aftaler. Vi sørger simpelthen for, at vi foruden prisen også får lavet skriftlige aftaler i kontrakten om kurser, uddannelse og udstyr. På den måde sparer afdelingerne penge og får samtidig garanti for en række tillægsydelser, som de tidligere måske kun fik delvist,'' forklarer Svend Gisselmann fra Århus Amt.

Ved at lave skriftlige aftaler om de forskellige tillægsydelser i forbindelse med et varekøb kan man bedre sikre, at alle - og ikke kun en lille gruppe af medarbejdere - får f.eks. den fornødne efteruddannelse.

''Hvor tillægsydelserne tidligere var noget, som de enkelte afdelinger skulle forhandle om, sikrer vi med fællesaftalerne, at alle afdelinger får de samme tilbud,'' pointerer Svend Gisselmann, som mener, at leverandører bliver de eneste tabere, fordi de får vanskeligere ved at tage overpris for deres produkter.

De har hidtil tjent godt på, at hospitalsafdelingerne mange steder ikke har presset dem hårdt nok på prisen. Samtidig har den meget decentrale indkøbsstruktur på sygehusene betydet, at der måske er for mange leverandører og sælgere, som der i sidste ende kun er sygehusenes sparsomme budgetter til at holde liv i.

Amter går sammen om indkøb

Selvom både Århus og Nordjyllands Amter er nået langt med at lave indkøbsaftaler, har de ikke opgivet håbet om at få priserne trykket endnu en tand. Et indkøbssamarbejde mellem de to amter på sygehusområdet er

Side 19 

allerede i fuld gang, og de økonomiske fordele ved samarbejdet ser lovende ud. Besparelser er der ligeledes på et særligt samarbejde, som de to amter har med Københavns Amt omkring indkøb af sprøjter og kanyler.

''Jeg vil tro, at vi kan hente yderligere fem pct. ved at gå sammen to-tre amter,'' vurderer indkøbschef Ole Pedersen, som mener, at de amtslige samarbejder nok ikke skal være større.

''Hvis endnu flere amter går sammen, risikerer vi, at der opstår monopoler blandt leverandørerne, hvilket på sigt vil gøre det vanskeligt at holde priserne nede. Derfor tror jeg, at samarbejde mellem to eller tre amter er det optimale.''

Også andre amter har fundet ud af, at det er en god idé at lave aftaler om fællesindkøb. Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands Amter har i det sidste år samarbejdet om fællesindkøb af medicinsk ilt, dialysevæ-sker samt røntgenfilm og tilhørende væsker. Det har givet en kontant besparelse på 8 mio. kr. på bare ét år.

De tre amter vil nu udvide deres indkøbssamarbejde til varegrupper som bleer, bind, blodposer, filtre, øjenlinser mv. En beslutning, som skal ses i lyset af, at Vestsjællands Amt er kendt for at være et af de amter, der decentraliserer mest ud til de enkelte sygehusene - også på indkøbsområdet.

Hertil siger den netop afgåede formand for sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt, Jens Michaelsen (Rad.V.):

''De store besparelser, som vi har kunnet opnå med det nye indkøbssamarbejde med Roskilde og Storstrøms Amter, betyder, at vi nu vil rette øget fokus mod indkøbsområdet. Det betyder dog ikke, at vi skipper principperne om meget decentralisering til sygehusene. For mig at se er det et spørgsmål om at finde den rette balance, idet det også giver nogle fordele at lade sygehusene selv stå for deres indkøb.''

Jens Michaelsen mener bl.a., at det er med til at øge arbejdsglæden, når medarbejderne på sygehusene selv får lov til at bestemme, hvilke sygehusartikler der skal indkøbes. -