Når maden bliver en fjende

Billede

Side 9

Ud af fire unge danske kvinder i alderen 16-20 år vil i gennemsnit én være så optaget af sin krop, vægt og mad, at det er på grænsen til det sygelige. Hendes risiko for at blive alvorligt syg af en spiseforstyrrelse er seks gange højere end risikoen for de tre andre. Men hvis hun får hjælp i tide, har hun gode chancer for at komme ud af det problematiske mønster.

Risikoen for at få en spiseforstyrrelse eller have en adfærd, der øger risikoen for at få en spiseforstyrrelse, er klart størst blandt teenagepiger. I alt har 11 pct. af alle danske kvinder risikoadfærd. Hele 25,7 pct. af kvinder i alderen 16-20 år er spiseforstyrrede eller har adfærd, der har så mange træk tilfælles med spiseforstyrrede, at den kan betegnes som risikabel.

Efter 20-års alderen falder risikoen markant og jævnt med alderen, og blandt kvinder over 40 år har kun 8 pct. risikoadfærd.

Det dokumenteres i en helt ny dansk undersøgelse, som er foretaget af speciallæge i psykiatri, ph.d. Mette Waaddegaard, Statens Institut for Folkesundhed. Hun har for Sundhedsstyrelsen foretaget en undersøgelse af risikoadfærd for spiseforstyrrelse blandt danske kvinder. Det er den første undersøgelse af sin slags i den almindelige danske befolkning. Den er udført i 2000-2001 blandt en nationalt repræsentativ stikprøve på 3.820 danske mænd og kvinder i alderen 16-59 år fordelt over hele landet. 

Udviklet eget værktøj

Tidligere har man først fundet kvinderne, når de havde udviklet en regulær spiseforstyrrelse, f.eks. anoreksi eller bulimi, men i den nye undersøgelse udpeger Mette Waaddegaard for første gang kvinderne, før de bliver syge.

I undersøgelsen er benyttet et samlet udtryk for risikabel og problematisk holdning og adfærd i forhold til krop, vægt og mad. Begrebet er kaldt risikoadfærd for spiseforstyrrelser, og Mette Waaddegaard har selv udviklet et værktøj til at identificere denne adfærd i form af en skala med otte spørgsmål, RIBED-8. Værktøjet har vist sig ikke at virke godt nok, når det gælder drenge og mænd. Derfor er beregningerne på risikoadfærd udelukkende foretaget på kvinder.

Synlige signaler

''Risikoadfærden har fire elementer, der alle skal være til stede, før man kan tale om risikoadfærd. Det er vægtkontrol med hyppige slankekure, tiltagende uregelmæssige spisevaner, hvor måltider ofte droppes, det er en negativ kropsoplevelse, hvor man ikke kan lide sin krop og føler sig fed, og det er negativt selvværd, som kommer til at hænge meget på udseende og det at blive bekræftet,'' forklarer Mette Waaddegaard (se boksen ''Risikoadfærd'').

Det ikke så enkelt at få øje på kvinder i risikozonen. Både tynde piger og kvinder, normalvægtige og buttede, stille og rapkæftede, mobbeofre og mobbere kan have risikoadfærd.

Men der er ofte en række mere synlige signaler, som bør få omgivelserne til at være opmærksomme.

''Hvis de unge kvinder ændrer adfærd - og det kan ske pludseligt - og bliver trætte, triste, humørsvingende og overfokuserede på mad. Eller hvis de begynder at skeje mere ud end tidligere med f.eks. rygning, alkohol og måske stoffer. Eller klager over diffuse symptomer som ''ondt i maven,'' forstoppelse og menstruationsforstyrrelser. Kort sagt, hvis de ikke længere ser ud til at trives. Så kan det være tegn på risikoadfærd eller en egentlig spiseforstyrrelse. Og så skal man straks reagere,'' siger Mette Waaddegaard.

Side 10 

Tykke rygere er udsatte

Visse grupper er mere udsatte end andre:

16-20-årige kvinder, der udviser anden risikoadfærd, f.eks. ryger og drikker mere end gennemsnittet eller tager forskellige stoffer. For kvinder over 20 år er der ingen sammenhæng med rygning og alkohol, ellers er forholdene de samme.

Buttede og overvægtige kvinder. Forekomsten af risikoadfærd er kraftigt stigende med stigende BMI. Kvinder med BMI på 25 og derover har langt større sandsynlighed for risikoadfærd. Dog var over 80 pct. af kvinderne i undersøgelsen normal- eller undervægtige.

Kvinder, der går mere til læge og får mere receptpligtig medicin end flertallet (gælder især for kvinder under 20 år)

Kvinder, der føler sig stressede.

Piger og kvinder, der i det hele taget trives dårligt.

Social status og geografisk tilhørsforhold har tilsyneladende ingen betydning for risikoadfærd.

Lavest risiko for at udvikle risikoadfærd eller spiseforstyrrelse har ifølge undersøgelsen gifte kvinder over 20 år med en BMI under 25.

Bekræfter tidligere tal

Undersøgelsen bekræfter resultaterne fra en stor undersøgelse, som Mette Waaddegaard udførte i 1996 og 1998 blandt unge folkeskole- og gymnasieelever i alderen 14-21 år.

Undersøgelserne viste, at 27 pct. af de 14-19-årige piger havde risikoadfærd. Blandt de 14-15-årige havde 21 pct. risikoadfærd, mens tallet for de 16-19-årige var hele 29 pct.

Otte folkeskoler og ni gymnasier fordelt over hele landet deltog i undersøgelsen i 1996 og en del af eleverne igen i 1998. Resultaterne er baseret på 1.347 spørgeskemabesvarelser i 1996, 91 interviews i 1996 og 508 spørgeskemaer i 1998.

Blandt de unge, der i 1996 viste risikoadfærd, var andelen, der i 1998 havde udviklet spiseforstyrrelse, seks gange så høj som hos resten.

Se signalerne

Mette Waaddegaard vurderer, at man kan hjælpe mange ud af det problematiske mønster med overdreven optagethed af krop, vægt og mad, hvis man tidligt får øje på deres problemer. I den forbindelse er de nære omgivelser som veninder, søskende, forældre og lærere vigtige, men også skolesundhedsplejersker, tandlæger og ikke mindst praktiserende læger.

''Det allervigtigste er at lukke øjnene op og se signalerne - uanset om man er forældre, lærer, sundhedsplejerske, tandlæge eller praktiserende læge. Denne gruppe kvinder kommer tit til læge - tiere end andre - og tit med diffuse symptomer som ondt i maven og forstoppelse. Det kan være et signal til lægen om, at der er tale om en pige med nogle helt andre problemer. F.eks. risikoadfærd for spiseforstyrrelse,'' siger Mette Waaddegaard.

I første omgang råder hun omgivelserne til at forsøge at tale med pigen eller kvinden:

''Det skal ikke være på den brutale måde med f.eks. at sige: ''Jeg tror, du har anoreksi.'' For så vil hun omgående trække sig.''

''Man kan i stedet starte med forsigtigt at spørge pigen, hvordan hun egentlig har det, hvordan hun trives med skolen, jobbet, kammeraterne, derhjemme og i fritiden. Man kan måske sige noget i retning af: ''Jeg synes, du har set lidt trist ud på det seneste - du virker ikke så glad som ellers. Er der noget i vejen?'' Det vil tit få pigerne til at åbne sig og fortælle, og så kan man fortsætte med nænsomt at spørge og lytte,'' siger Mette Waaddegaard.

Ofte ved forældre intet om deres datters problemer og har ikke lagt mærke til hendes ændrede adfærd. Ofte vil det være en veninde eller en opmærksom lærer, der får øje på problemerne.

''Nogle gange vil omsorg og snak med en lærer være nok til, at pigen igen trives og kommer ud af sin risikoadfærd. Men er det ikke nok, må pigen sendes videre til skolesundhedsplejerske og læge. Det er vigtigt med en god kontakt med hjemmet. Ofte har de unge kvinder svært ved at tale med forældrene om den slags og har måske ligefrem et problematisk forhold til dem, f.eks. fordi moderen altid er på slankekur,'' siger Mette Waaddegaard.

40.000 spiseforstyrrede

Som ved andre populationsundersøgelser var der i alle tre undersøgelser en del, der ikke svarede eller meddelte, at de ikke ønskede at deltage.

''Jeg har selvfølgelig overvejet, om der er et mønster i, hvem der ikke har svaret. Andre undersøgelser har vist, at det ofte er dem med store problemer, der ikke svarer. Modsat har man i nogle undersøgelser fundet,

Side 11 

at det er dem, der finder det uinteressant, der ikke svarer. Selv har jeg oplevet, at en del lettere spiseforstyrrede unge kvinder har en tendens til at overdramatisere. Så alt i alt tror jeg, det giver et meget fair billede af forekomsten af risikoadfærd,'' siger Mette Waaddegaard.

Hun skønner, at 5-6 pct. af danske teenagepiger har en regulær spiseforstyrrelse, og at i alt omkring 40.000 danske kvinder fra 16-års alderen lider af behandlingskrævende spiseforstyrrelser.

Mænd over 40 på slankekur

Nok er beregningerne på egentlig risikoadfærd i Mette Waadegaards nyeste undersøgelse kun foretaget på de deltagende kvinder, men det betyder ikke, at mændene er udeladt. Eksempelvis svarer 58 pct. af kvinderne, at de har været på slankekur, heraf 17 pct. meget ofte eller ofte. De tilsvarende tal for mændene er 32 pct. og 5 pct.

22 pct. af kvinderne og 17 pct. af mændene har været på sulte- eller fastekure for at tabe sig.

Undersøgelsen viser, at mens kvinders optagethed af vægt- og kropskontrol topper i 16-20-års alderen, hvorefter den kritiske holdning til sig selv mindskes, er det lige modsat blandt mændene.

Hos mænd ses en tendens til øget utilfredshed og mere intens slankeadfærd med øget alder. Ud over at mænd tager mere på med alderen end kvinder, går de også hyppigere på slankekure og bliver mere utilfredse med deres krop og spisevaner. Således går 35 pct. af mænd over 40 år meget ofte, ofte eller sjældent på slankekur, mens det kun gælder for 19,8 pct. af de unge mænd under 20 år.

Resultaterne af Mette Waaddegaards undersøgelse udkom i slutningen af marts i bogen ''Risikoadfærd for spiseforstyrrelse blandt kvinder i Danmark.''