Ældresektor mangler sygeplejersker

Side 12

Billede

Side 13 

Sygeplejerskemangel er ikke et nyt fænomen i Island, men situationen er blevet forværret i de seneste år. Værst går det ud over den kommunale ældrepleje, hvor især de tyndt befolkede områder har meget svært ved at skaffe uddannet plejepersonale.

I de store byer er situationen en smule bedre, men også her bliver mange sygeplejerskestillinger besat af andre faggrupper eller ufaglærte.

''Mange ældrecentre har i årevis været vant til, at de skal være glade, blot de kan skaffe ''hænder'' til plejeopgaverne,'' forklarer Herdis Sveindsdottir, formand for den islandske sygeplejerskeorganisation, Félag Islenskra Hjukrunarfrædinga.

Det er ikke unormalt, at kommunerne forgæves annoncerer efter ledende sygeplejersker og ender med at måtte ansætte ledere uden en sygeplejerskeuddannelse.

Enkelte kommuner er tilmed helt holdt op med at annoncere efter sygeplejersker, når de mangler en leder til den kommunale ældrepleje. Til stor fortrydelse for Félag Islenskra Hjukrunarfrædinga.

''Hvis en kommune annoncerer efter en sygeplejerske til en lederstilling og efterfølgende ikke kan få en kvalificeret ansøger, er det muligt at få dispensation til i stedet at ansætte en leder uden de fornødne sygeplejefaglige kvalifikationer. Men derfra til ikke at forsøge at finde en sygeplejerske, og blot annoncere efter en leder, er der stor forskel - det er ulovligt,'' siger Herdis Sveindsdottir. Den islandske sygeplejerskeorganisation forsøger derfor i øjeblikket at få den islandske sundhedsminister til at skride ind over for de pågældende kommuner.

Højere løn eneste udvej

Men det er ikke kun i ældreplejen, at der er problemer med at skaffe sygeplejersker. På stort set alle arbejdspladser i sundhedssektoren er der sygeplejerskemangel.

På Islands største hospital i Reykjavik er op mod hver tiende sygeplejerskestilling ikke besat. Ud af en normering på 1.300 sygeplejersker, mangler der over 100.

''Det lægger et ekstra stort pres på de sygeplejersker, som arbejder på hospitalet, fordi de presses til at arbejde endnu mere, end de allerede gør i forvejen,'' forklarer Herdis Sveindsdottir.

Indtil i midten af 90'erne var sygeplejerskerne relativt dårligt lønnede, men fik forhandlet sig til en kraftig lønstigning. Siden har lønningerne ligget på niveau med den løn, som danske sygeplejersker får.

Men det er ikke længere tilstrækkeligt, mener Herdis Sveindsdottir.

''Sygeplejerskerne i den offentlige sektor begynder nu i stigende grad at skifte til job i den private sektor, hvor medicinal- og genteknologiindustrien lokker med gode lønninger. Derfor har de offentlige arbejdsgivere ikke længere noget valg. Sygeplejerskernes lønninger skal simpelthen op, hvis den islandske sundhedssektor fortsat skal kunne fungere på en tilfredsstillende måde,'' forklarer hun.

Samtidig er det helt nødvendigt med en imagekampagne, der kan lokke flere ind i sygeplejerskefaget. Og Félag Islenskra Hjukrunarfrædinga er sammen med arbejdsgiverne allerede i fuld gang med at gennemføre en sådan kampagne.

Unge svigter faget

Imagekampagnen er primært rettet mod de unge, som skal vælge uddannelse.

Og her haster det med at få flere unge til at vælge sygeplejerskefaget.

Indtil for få år siden var der typisk dobbelt så mange ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen, end der er studiepladser.

Ved den seneste ansøgningsrunde var der 75 ansøgere til 65 pladser, hvilket ifølge Herdis Sveindsdottir er en katastrofe. Især fordi ikke alle ansøgere vil gennemføre studiet. Dels fordi der efter tre måneder er en stopprøve, som kun lader de bedste fortsætte uddannelsen. Samtidig er det normalt, at der undervejs i uddannelsen er et frafald af studerende, der fortryder og i stedet vælger en anden uddannelse.

''Vi forsøger i vores imagekampagne at fokusere på alle de positive ting, der er, ved at være sygeplejerske. Vi prøver også i højere grad at få mændene i tale i håb om, at flere vil vælge sygeplejerskeuddannelse,'' siger Herdis Sveindsdottir. -

Manglen på sygeplejersker i Island har især ramt den islandske ældresektor.