Rekord i lav ledighed

Næsten alle erhvervsaktive sygeplejersker er medlem af Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse (DSA), selvom der ingen arbejdsløshed er. Medlemskab af a-kassen er en forudsætning, hvis man vil have mulighed for at gå på efterløn, og sygeplejersker er en af de faggrupper, der i meget stort omfang benytter efterlønsordningen.

Sygeplejersker har rekord i lav ledighed. Arbejdsløsheden er på 0,3 pct., og den har aldrig været over én pct. siden Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse (DSA) blev statsanerkendt i 1980. De 0,3 pct. arbejdsløse svarer til, at der sidste år var 1.600 arbejdsløse sygeplejersker, som modtog dagpenge, men for de flestes vedkommende kun i meget kort tid. Som sygeplejerske kan man derfor med rette spørge sig selv ''hvorfor overhovedet betale for en arbejdsløshedsforsikring, når der er stor mangel på sygeplejersker over hele landet?''

DSA, der holder til på Strøget i København, har 39 medarbejdere ansat, heriblandt fem sygeplejersker som arbejdskonsulenter. Sygeplejersken har spurgt forretningsfører i DSA, Holger Baatrup, hvad medarbejderne i a-kassen egentlig beskæftiger sig med, og hvad medlemmerne får for deres penge. ''Der er trods alt nogle arbejdsløse, og til dem har DSA udviklet et servicekoncept, der består af arbejdsformidling og socialrådgivning. Det kan eksempelvis være socialrådgivning til sygeplejersker, som pga. sygdom er blevet afskediget, eller som ikke længere kan klare deres job. Det kan også være socialrådgivning til arbejdsskadede sygeplejersker, som skal omskoles fra klinisk arbejde til administrative eller undervisende opgaver,'' fortæller Holger Baatrup.

Sidste år fik medlemmer af a-kassen socialrådgivning i omkring 800 større og mindre sager.

''Størsteparten af medarbejderne er imidlertid beskæftiget med at udbetale mere end 500 mio. kr. om året til ca. 13.000 af DSAs medlemmer, og da det sker på grundlag af en meget kompleks og bureaukratisk arbejdsløshedslov, kræver det megen administration,'' siger Holger Baatrup.

En efterspurgt vare

Sygeplejersker er den eneste faggruppe, som har deres egen arbejdsformidling, Danske Sygeplejerskers Arbejdsformidling (DS-AF), som er en del af DSA. Som ledig skal man ikke ligesom alle andre arbejdsløse melde sig hos den offentlige arbejdsformidling (AF), men derimod direkte til DS-AF. Det skyldes lovgivningen, hvor det er bestemt, at kun sygeplejerskeuddannede må formidle arbejde til andre sygeplejersker. AF-konsulenternes sygeplejeerfaring bruger de bl.a., når de skal finde de sygeplejersker, der bedst matcher det, arbejdsgiveren efterspørger. Hvert år formidler

Side 17 

DSA omkring 900 sygeplejerskejob. Ofte må a-kassen dog melde tilbage til arbejdsgiveren, at det er umuligt at skaffe en ledig sygeplejerske.

''Sygeplejersker er en stærkt efterspurgt vare på arbejdsmarkedet, og man får ikke lov at gå ledig mange dage, før DSAs arbejdsformidling sender et jobtilbud. Nogle ledige sygeplejersker kan synes, at det er barske vilkår, at de ikke ligesom mange andre faggrupper kan nå at sende ansøgninger ud, inden vi sender et jobtilbud. Men vi administrerer statens midler ud fra loven, og der er ikke mulighed for at afslå et jobtilbud. Derfor er der nogle sygeplejersker, der vælger at undvære dagpenge for at få tid til selv at søge et job,'' siger Holger Baatrup.

Arbejdsløshed blandt sygeplejersker skyldes først og fremmest udløb af vikariater, men der er en stigning i sager, hvor sygeplejersker opsiger deres stillinger pga. dårligt arbejdsmiljø. Også antallet af sager, hvor sygeplejersker melder sig ledige efter en langtidssygemelding, og hvor de angiver årsagen til at være udbrændthed pga. stressende arbejdsforhold, stiger.

Fra a-kasse til e-kasse

DSA burde måske omdøbes fra en a-kasse til en e-kasse, da en af DSAs største arbejdsopgaver er at administrere efterlønsordningen. To ud af tre sygeplejersker går på efterløn, når de er mellem 60 og 66 år. Sidste år var der i alt 3.400 medlemmer på efterløn.

''Efterlønsordningen er attraktiv for sygeplejersker. Uden for LO-området er det faktisk kun pædagoger, der har samme udnyttelsesgrad, og for andre faggrupper er udnyttelsen betydeligt lavere. Det skyldes det hektiske arbejdstempo og belastningen ved at skulle indgå i et vagtskifte,'' siger Holger Baatrup.

Det er frivilligt, om man vil betale efterlønsbidraget på 352 kr. om måneden. 94 pct. af DSAs medlemmer i alderen 35-59 år har valgt at betale det for at sikre sig ret til at gå på efterløn som 60-årig.

Efterlønsordningen er én af de vigtigste grunde til, at man skal være medlem af en a-kasse. Ifølge reglerne om den fleksible efterløn skal man have været medlem i 25 år ud af de sidste 30 for at kunne gå på efterløn.

''Selv om efterlønnen i 1999 blev forringet for de 60-61-årige, vælger hver fjerde sygeplejerske at gå på efterløn som 60-årig,'' siger Holger Baatrup.

Tværfaglige a-kasser

Regeringen har for nylig fremsat et lovforslag om tværfaglige a-kasser. Forslaget er i tråd med den liberale tankegang om øget konkurrence og frihed til at vælge. I dag er alle a-kasser fagligt afgrænsede, på nær Den Kristelige Arbejdsløshedskasse, som er den eneste statsanerkendte tværfaglige a-kasse.

Holger Baatrup mener ikke, at lovforslaget om tværfaglige a-kasser får betydning for DSA her og nu.

''Der er ikke lagt op til, at vi får pligt til at optage hvem som helst. Vores servicekoncept og billige administrationsgebyr kunne ellers godt gøre det attraktivt for andre faggrupper at blive medlem af DSA, men hvis vi skulle optage alle, ville vi ikke længere kunne levere den samme service til vores kernegruppe,'' siger Holger Baatrup.

På længere sigt vil han ikke afvise, at lovforslaget om tværfaglige a-kasser kan få betydning for DSA, så a-kassen evt. kan åbne for enkelte grupper, der er beslægtede med sygeplejersker, uden at det dog går ud over DSAs servicekoncept til sygeplejersker.

''Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores service ud fra et helhedssyn på det enkelte medlem. Vi har også netop planlagt en strukturændring, hvor a-kassens medarbejdere får udvidet deres kompetence, så hver enkelt sagsbehandler kan svare på flere spørgsmål. Det skulle gerne betyde, at flere medlemmer kan få det fulde svar fra én og samme person. Vi har også netop renoveret vores hjemmeside, så den fremstår i en fælles portal med DSRs og Sygeplejerskens,'' siger Holger Baatrup.

I en sammenligning - en såkaldt benchmarking - af alle landets 35 a-kasser, som Arbejdsdirektoratet gennemførte i 2001, indgår også en undersøgelse af medlemstilfredsheden. Den viser, at DSA har en score på lidt over gennemsnittet.  

DSA i tal

DSA har rekord i lav ledighed (0,3 pct.) og rekord som landets billigste a-kasse. 95 pct. af alle erhvervsaktive sygeplejersker er medlem af DSA, hvilket svarer til 56.000 medlemmer. Hver måned betaler størstedelen af disse 654 kr. - et beløb der indeholder et forsikringsbidrag på 242 kr. og et efterlønsbidrag på 352 kr. - begge dele til staten - 10 kr. til ATP-fonden og endelig 50 kr. i administrationsbidrag til DSA. Administrationsbidraget er kun halvdelen af, hvad det gennemsnitligt koster i de andre a-kasser. Sidste år udbetalte DSA forsikringsydelser for i alt 514 mio. kr. til 13.000 medlemmer.

Dagpenge:

32 mio. kr. til 1.600 medlemmer.

Feriedagpenge:

12 mio. kr. til 3.500 medlemmer.

Børnepasningsorlov: 

103 mio. kr. til 3.600 medlemmer.

Uddannelsesorlov:

 9 mio. kr. til 300 medlemmer.

Efterløn:

358 mio. kr. til 4.000 medlemmer.

Medlemsbidragene udgjorde 63 pct. af udbetalingerne, mens de sidste 37 pct. blev finansieret af staten.

Emneord: 
Arbejdsmarked