Behandling af gravide misbrugere

Omkring 30 gravide misbrugere fra Københavns Amt kommer årligt i kontakt med Misbrugsteamet ved Amtssygehuset i Glostrup. Teamet varetager kontakten til og behandlingen af gravide misbrugere i amtet. Teamet blev etableret i 1999. I første omgang på puljemidler, siden med fast normering. Visiteringen til teamet sker bl.a. via egen læge, jordemodercentre, svangreambulatoriet, Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere og kommunerne. De henviste er gravide kvinder, som pga. deres misbrug har behov for særlig støtte og omsorg i deres graviditet for at sikre de kommende børn.

Målgruppen er gravide kvinder med overforbrug af alkohol, narkotika og nervemedicin samt eksmisbrugere, der har været stoffri i mindre end to år. Der er således tale om mange typer af kvinder: Fra smertepatienten, der ikke kan klare hverdagen uden sin daglige dosis morfin, til den prostituerede på heroin og den unge pige på hurtige stoffer i weekenden og hash i hverdagen for at falde ned igen. Og så er der de kvinder, som drikker i smug.

Alkoholskader kan minimeres

I år 2001 fik teamet dog ikke henvist en eneste, hvor problematikken alene var alkohol. Disse kvinder er ofte ikke kendte i behandlingssystemet og bliver uvist af hvilken grund ikke visiteret til teamet fra egen læge. Lægen er ellers ofte den person, der kender vedkommende bedst og har mulighed for at kende til hemmeligheden.

Det betyder, at en del børn bliver født med skader som følge af moderens indtagelse af alkohol i graviditeten. I 2001 blev to børn af mødre tilknyttet teamet født med skader som følge af alkoholindtagelse i graviditeten. Skaderne bliver imidlertid ikke nødvendigvis konstateret ved fødslen, fordi flere skader først kommer til udtryk senere i barnets opvækst i form af f.eks. motoriske og indlæringsmæssige vanskeligheder. Årsagen til vanskelighederne forbliver måske ukendt, og barnet sendes til undersøgelse efter undersøgelse. Såfremt moderen bliver fulgt, rådgivet og vejledt under graviditeten, kan skaderne minimeres. Ydermere vil barnet blive fulgt fra fødslen, og der vil være opmærksomhed på, at barnet kan være skadet. Barnet kan tilbydes støtte og hjælpeforanstaltninger meget tidligere i opvæksten med større mulighed for fremskridt.

Samarbejder med far

Et stort spørgsmål i forbindelse med gravide misbrugere er abort. I 2001 valgte otte gravide kvinder, som teamet havde kontakt med, at få abort. Alle disse kvinder tager hårde stoffer som f.eks. heroin eller metadon. Alle kvinderne er kendte i behandlingssystemet, og flere af dem har børn, som er anbragte. Pga. deres misbrug har de ofte kun ringe kontakt med børnene. Alle kvinderne overvejede at få barnet. De ønskede at få et barn, som kunne være med til at ændre deres livssituation.

Hvis abort er en mulighed, får kvinderne meget hurtigt en samtale med socialrådgiver og jordemoder, hvor abort og graviditetens forløb tales igennem. Til denne samtale inviteres også barnefaderen, såfremt han er en del af kvindens og det kommende barns

Side 15

Billede

Side 16

liv. Samarbejdet med barnefaderen og det øvrige netværk er meget vigtigt, hvorfor fædrene opfordres til at komme til alle konsultationer og samtaler sammen med kvinden. Formålet er, at fædrene bliver en aktiv del af forløbet, er deltagende, engagerede og tager ansvar i forhold til det kommende barn. Fædrene kan meget ofte støtte kvinderne, specielt i de tilfælde hvor de er stoffri.

Ved førstegangssamtalen bliver kvinderne og de kommende fædre informeret om teamets forpligtelser over for kommunerne som følge af lovændringen den 1. januar 2001, hvor fagpersoner har fået skærpet underretningspligt vedrørende gravide misbrugere. Vi taler om, hvilke konsekvenser det har at få et barn, og hvilket ansvar der følger med. De informeres ligeledes om, at de vil blive fulgt af hele teamet, som består af jordemoder, fødselslæge, børnelæge, psykolog, barselssygeplejerske, to børnesygeplejersker samt socialrådgiver og sekretær. Kvinderne accepterer generelt tilknytningen til teamet. De er indforstået med, at der er fokus på dem og opmærksomhed omkring deres kommende barn som følge af deres livsførelse. De fleste kvinder ønsker at samarbejde og er interesseret i og motiveret for at få hjælp og behandling. I de tilfælde, hvor der er modstand og uforståenhed over for Misbrugsteamet, er kvinderne ofte stoffri og mener, at misbrug hører deres fortid til. Erfaringen er imidlertid, at en graviditet kan være så følelsesmæssigt belastende eller udfordrende, at nye stoffrie har svært ved at håndtere følelserne og recidiverer. Derfor er det vigtigt at støtte de gravide kvinder for at hjælpe dem til at få en god start på deres børns liv.

Omsorg og nedtrapning

Hvert teammedlem har deres ansvars- og arbejdsområde i arbejdet med kvinderne. Jordemoder og fødselslæge følger kvinderne gennem graviditeten og er med til at sikre, at fosteret vokser og udvikler sig. Jordemoderen arbejder omsorgsfuldt med et forebyggende sigte med kvinden og opfordrer hende til at knytte sig til barnet og være omsorgsfuld i sin graviditet, dvs. at spise sundt, varieret og regelmæssigt, at lytte til sin krop og få hvile. Dette er ofte uvant og vanskeligt for kvinderne, da deres fornemmelse for egen krop er meget dårlig. Det kan skyldes incest eller prostitution. Udgangspunktet er således at nå kvinderne gennem barnet - de fleste misbrugere er meget motiverede for at ændre deres tilværelse som følge af, at de skal være forældre. Samtidig forsøger jordemoderen at nå og sikre barnet gennem kvinden, som bærer barnet.

Fødselslægen er ansvarlig for den medicinske del under graviditeten, herunder evt. nedtrapning f.eks.

Side 17

på metadon. Nogle kvinder ønsker ikke eller magter ikke at blive nedtrappet inden fødslen. De bliver i stedet for stabiliseret på medicin, således at fosteret får den samme konstante dosis. Den kontrollerede, stabile og kontinuerlige påvirkning af fosteret er langt mindre skadelig for såvel moderen som det kommende barn end f.eks. en nedtrapning, som ikke kan overholdes og derfor suppleres med et sidemisbrug. Ukontrolleret brug af narkotika og alkohol under graviditeten kan have fatale følger for moderen og det kommende barn. Moderkagen kan løsne sig, og mor og foster kan omkomme af blødningerne. Af samme grund opfordres kvinderne til at fortælle om sidemisbrug, så de kan blive checket yderligere og støttet i forhold til stoffrihed. Kvinderne aflægger regelmæssige urinprøver for at dokumentere medicinindtagelse og stoffrihed.

Indlagt til aflastning

I forbindelse med nedtrapningen har kvinderne mulighed for at blive indlagt på barselafdelingen til aflastning. Her indgår de i et program med teamets sygeplejerske på afdelingen, hvor der arbejdes pædagogisk med kvinderne i forhold til at få mere struktur i hverdagen. At stå op, få mad og gøre dagligdags ting, som kvinderne ofte har svært ved. Sygeplejersken tager også i svømmehallen, på indkøb o.a. med kvinderne for at give dem nogle positive omgivelser med andre. I disse situationer er det også nemmere at komme i dialog med kvinderne. Det er mindre farligt for dem at åbne sig og fortælle om deres liv på kanten af svømmebassinet end omkring et bord på afdelingen.

Der er fastlagt en dags- og ugeplan, som kvinderne kan følge under indlæggelsen. Formålet er at aktivere kvinderne på en positiv måde i et miljø uden narkotika og alkohol, samt at vurdere om kvinderne er i stand til at indgå i et samarbejde og samspil med andre i en social hverdag. Det vurderes endvidere, om kvinderne kan indgå og overholde aftaler, hvilket beskriver kvindernes evne til at indgå i voksne relationer på en ansvarsbevidst måde - også over for det kommende barn.

Barnets bog

Formålet med indlæggelsen er endvidere at skabe ro omkring kvinderne, så de kan koncentrere sig om deres graviditet og kommende barn samt at observere, hvordan kvinderne reagerer og agerer uden påvirkning af stoffer og alkohol. Sygeplejersken arbejder med kvinderne i forhold til at forholde sig til og knytte sig til det kommende barn for at vurdere kvindens evne til at prioritere barnet og danne sig positive reelle billeder af barnet. Dette er godt for såvel kvinden som barnet, hvad enten mor og barn skal være sammen eller ej efter fødslen. Kvinderne er nødt til at kunne sige ''goddag'' til deres barn for at kunne sige ''farvel.'' En måde at arbejde med kvinderne i forhold til tilknytningen til det kommende barn er ''barnets bog,'' hvor kvinderne allerede under graviditeten kan skrive deres tanker og følelser ned til barnet. Denne proces bevidstgør kvinderne om deres moderrolle og fastholder deres fokus på at blive mor.

Kvinderne bliver også indlagt som følge af almindelige graviditetskomplikationer, som gravide misbrugere oftere er udsat for, eller de bliver indlagt for at sikre, at de får mad, og barnet vokser. Kvinderne indlægges ligeledes som følge af vold fra deres kærester og mænd. Opholdet på barselafdelingen giver kvinderne en pause fra deres ofte hektiske og stressede hverdag. De kan derved få hjælp til og mulighed for at opbygge deres selvværd og et mere positivt billede af sig selv i rollen som kommende mor.

Udgangspunktet i arbejdet med de gravide er omsorg - at give kvinderne omsorg, så de kan blive i stand til at yde omsorg over for deres kommende barn. Der er tale om omsorg på mange planer - for nogle gælder det om at komme op og i bad, mens det for andre er en samtale om deres liv. Opholdet på afdelingen er med til at forbedre kvindernes fysiske helbredssituation. De får taget prøver for hiv, hepatitis, renset stikmærker samt sår efter vold. Kvinderne motiveres til at gå til tandlæge, få styr på gæld, få ordnet lejlighed og andre ting, som kvinderne har udskudt, fordi de ikke har kunnet overskue det uden hjælp og støtte.

Trygge rammer

Kvinderne indlægges på samme afdeling, som de barsler på efter fødslen. Kvinderne kender på den måde rammerne og personalet på afdelingen, hvilket er en fordel. De er trygge og føler sig hjemme, når de kommer efter fødslen og skal være mødre for deres børn. Det har også betydet, at personalet på afdelingen har arbejdet med deres holdninger til misbrugere. Afdelingen er ligeledes blevet indrettet til at kunne rumme kvinderne - de har fået egen stue, specialindrettet i mere hyggelige omgivelser, og der er blevet etableret hobbyrum, hvor kvinderne kan tegne, male og arbejde med perler.

Både under graviditeten og efter fødslen har kvinderne mulighed for at tale med teamets psykolog. Der er ikke tale om egentlig misbrugsbehandling, men samtaler omkring tilknytningen til barnet og evt. adskillelse efter fødslen. Formålet med samtalerne er at forberede kvinderne på moderskabet og søge afklaring af deres følelser omkring deres eget liv og de kommende ændringer. Det er oftest ressourcestærke kvinder, der tager imod dette tilbud, eller kvinder, som har erkendt deres behov for hjælp

Side 18

i forhold til egne problemer eller det kommende moderskab.

Efter fødslen barsler moderen som nævnt på barselafdelingen. Har moderen været stoffri op til fødslen, og fødes barnet uden abstinenser, er barnet sammen med moderen på afdelingen, og mor og barn observeres sammen. Der er opmærksomhed på, at barselafdelingen ikke er naturlige rammer, men et beskyttet miljø, hvor moderen ikke skal tage hånd om madlavning, tøjvask og rengøring, men udelukkende koncentrere sig om sit nyfødte barn. Alligevel oplever mødrene ofte opholdet som stressende og frustrerende, netop fordi de skal forholde sig følelsesmæssigt til deres barn og ikke kan koncentrere sig om eller flygte i praktiske gøremål.

Samvær mellem mor og barn

Mor-barn-observationerne er objektive beskrivelser. Sygeplejersken får supervision og undervisning af teamets psykolog for at lære at se det, der sker, og måske netop ikke sker i samspillet mellem mor og barn. Samspillets karakter udspringer af forældrenes kompetence som omsorgsgivere. Opmærksomheden er rettet mod, om kvinden formår at engagere sig positivt i samspillet og relationen med barnet, eller om der er negativ eller manglende involvering. Der er fokus på, om der er en realistisk opfattelse af det lille spædbarn. Det vurderes, hvilke forventninger kvinden har til barnet, og hvilke egenskaber barnet tillægges af kvinden. Observationerne af mor og barn bliver foretaget i forbindelse med alt samvær mellem mor og barn, dvs. pusle-, amme- og badesituationer samt de mere ikke-aktive situationer, hvor kvinden bare er sammen med barnet alene - koncentrerer kvinden sig om barnet, eller er hun optaget af egne behov.

Det er vigtigt at have fokus på, at barnets ressourcer også har indflydelse på kontakten mellem mor og barn. Børnene har ofte været udsat for påvirkning af narkotika og/eller alkohol i graviditeten, hvilket påvirker deres evne til at gå i dialog med omverdenen. Der er ofte tale om sarte børn med særlige behov og kvinder, som har svært ved at identificere sig med rollen som mor. Dette er en kombination, der kan have konsekvenser for barnets fysiske og psykiske udvikling.

Moderen modtager råd og vejledning omkring pasningen og plejen af barnet og støttes i sin moderrolle. Hun støttes i, at barnet godt vil have kontakt med hende og lære hende at kende. Kvinden hjælpes til at læse barnets signaler og reagere på dem. Barnet er ofte en stor omvæltning for kvinden, som reagerer meget følelsesmæssigt på det nyfødte barn. Opholdet på afdelingen varierer - fra få dage op til 2-3 uger, alt afhængigt af mor og barn samt planen for familien. Under opholdet på barselafdelingen foretager psykologen en spædbarnsundersøgelse og vurderer samspillet mellem mor og barn. Det bliver primært vurderet, hvorvidt der er gensidighed i kontakten mellem mor og barn, om moderen kan læse barnets behov og tilsidesætte egne behov for barnet, samt hvorledes mor og barn reagerer og agerer sammen.

Børn med abstinenser

Såfremt barnet fødes med abstinenser, bliver det indlagt på børneafdelingen til behandling for abstinenserne. Det kan være en langvarig behandling på 1-3 måneder i de tilfælde, hvor moderen har haft et ukontrolleret og vedvarende (side)misbrug i graviditeten. Dette gælder både alkohol og narkotika. Denne behandling står børnelægen og børnesygeplejerskerne for i samarbejde. Formålet er at få barnet stoffri, på en skånsom måde og yde særlig omsorg og pleje over for barnet, som oftest er et sart barn. F.eks. tåler abstinensbørn sjældent flere stimuli ad gangen. De skal skærmes og langsomt vænnes til flere samtidige stimuli. I de tilfælde, hvor barnet skal anbringes i plejefamilie, anbefaler teamet, at plejemor kommer på afdelingen og er sammen med barnet, så det kan vænne sig til hende og blive trygt i hendes selskab.

Under graviditeten er socialrådgiveren i kontakt med forældrene, teammedlemmerne, kommunen og øvrige samarbejdspartnere såsom Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere og den ambulante behandlingsinstitution Vejviseren, som Misbrugsteamet samarbejder med. Socialrådgiveren har den koordinerende funktion i teamet og er bindeleddet mellem sygehuset, den gravide og omverdenen, primært kommunen. Under forløbet afholdes koordinerende arbejdsmøder med deltagelse af alle fagpersoner, der er i forbindelse med parret og har kendskab til, hvordan de vil klare den kommende opgave som forældre. Under forløbet er det kommende barn i fokus. Men der tages udgangspunkt i forældrene og primært moderen, da det er umuligt at nå det kommende barn uden at møde forældrene. Formålet med arbejdsmøderne er at forberede den sociale og behandlingsmæssige indsats, der skal til både under og efter fødslen.

Handlingsplan

Det er socialrådgiverens ansvar, at der inden fødslen (eller evt. lige efter) er udarbejdet en handlingsplan for, hvad der skal ske med forældre og barn efter fødslen. Det er vigtigt, at denne plan udarbejdes i samarbejde med forældrene, så de føler, at de har medindflydelse på, hvad der skal ske med deres barn. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der tages beslutning om, at barnet skal anbringes. Det er erfaringen, at det er fordelagtigt at fortælle forældrene

Side 19

meget tidligt i forløbet, hvilke beslutninger kommunen kan tage omkring deres barn. Det gælder især ved anbringelser og i situationer, hvor forældrene f.eks. fortsat er aktive misbrugere, og der ikke er sandsynlighed for, at parret vil kunne klare at være fuldtidsforældre. I de tilfælde, hvor parret tidligt i graviditeten ved besked om, hvad der skal ske med deres barn, har de mulighed for at indstille sig på situationen og forberede sig på at blive forældre på deltid.

Hurtig indsats nødvendig

Formålet med kvindernes tilknytning til teamet under graviditeten er at sikre fosterets vækst under graviditeten, at arbejde med tilknytningen til barnet og minimere skaderne på fosteret og det nyfødte barn.

Det betyder også, at det er vigtigt, at der sker en hurtig indsats efter fødslen, hvis det viser sig, at forældrene ikke magter opgaven at være forældre, og barnet mistrives. I disse situationer er det vigtigt, at der er en plan for, hvad der skal ske med barnet. En ''plan B,'' således at barnet sikres, og der ikke går unødig tid med at finde alternative løsninger. Teamet arbejder ofte med flere sideløbende planer gennem forløbet, da det er svært at forudse med sikkerhed, hvordan udfaldet bliver med familien og barnet efter fødslen.

En stor del af arbejdet med de gravide foregår i samarbejde med kommunerne samt øvrige samarbejdspartnere. Det sker for at sikre en helhedsorienteret og samlet social indsats over for familien. Teamet ser det som sin opgave dels at sikre, at der bliver udarbejdet en individuel handlingsplan for den enkelte familie, dels at formidle viden omkring gravide misbrugere til samarbejdspartnerne. Formidlingen sker hovedsageligt ved tværfaglige møder, hvor der informeres om den enkelte gravide ud fra den faglige og teoretiske viden på området. Kommunerne modtager endvidere en forløbsbeskrivelse med teamets anbefalinger for familien efter et afsluttet forløb.

Derudover tilbyder teamet at holde foredrag i kommunerne og for samarbejdspartnere om arbejdet med gravide misbrugere. I november 2001 og januar 2002 har teamet afholdt to konferencer om behandling af gravide misbrugere med stor succes. Konferencen i januar blev arrangeret som følge af en overvældende tilmelding på mere end 300 kolleger og samarbejdspartnere fra hele landet til konferencen i november. Den store interesse tyder på, at der er behov for fortsat information og videreudvikling af arbejdet med gravide misbrugere. Af samme årsag har Misbrugsteamet taget initiativ til at oprette et landsdækkende netværk for professionelle, der arbejder med gravide misbrugere. Første møde blev afholdt i oktober 2001 i Odense - igen med overvældende deltagelse. Der holdes nyt møde i maj 2002, hvor der skal arbejdes videre på at styrke samarbejdet på området.

Lene Lethraborg og Kis Davidsen er ansat ved Misbrugsteamet på Amtssygehuset i Glostrup.