En gave til sygeplejens fremme

På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.

SY-2002-28-16aMargarethe Jacobsen (1859-1883) døde af tuberkulose. Kort før sin død bad hun sin velhavende far om ikke at sætte hende et minde i malm og sten, men i stedet gøre noget for syge og lidende. Denne bøn blev realiseret  i form af det første Margaretheskab. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen. Det er ét af mange tilsvarende skabe, der alle bærer navnet Margarethen Spende, der betyder Margarethes gave. Gaven er særpræget, og den fik stor betydning for sygeplejen i Slesvig-Holsten i perioden 1894-1940.

Margarethe Jacobsen var eneste datter af den velhavende gårdejer Johannes Adolf Jacobsen (1829-1908) fra Saustrup i Angel (halvøen sydøst for Flensborg). Da hun i 1880 blev syg af tuberkulose, rejste faderen efter lægernes råd med sin familie til den tids kendteste sanatorier i Davos og St. Andreasberg i Schweiz. Men ingen behandling hjalp, og Margarethe Jacobsen døde den 22. april 1883, kun 23 år gammel. Kort før sin død bad datteren sin far om ikke at sætte hende et minde i malm og sten, men i stedet gøre noget for syge og lidende.

Et værdifuldt minde

Johannes Jacobsen havde i lang tid selv taget sig af datterens pleje, og især i Davos så han, hvor meget gode hjælpemidler kunne lette et smertefyldt sygeleje. Den velorganiserede måde, dette schweiziske sanatorium blev drevet på, og ikke mindst de velegnede redskaber, der blev anvendt i plejen, havde åbnet Johannes Jacobsens øjne for manglerne i hans egen hjemegn.

I 1880'erne var luft- og vandpuder, stikbækken og urinflaske ikke i brug på landet. Selv varmedunk, ispose, termometer og tudkop var sjældne. Årsagen var ikke ukendskab til disse ting, men skyldtes dels sygeplejeforeningernes økonomi, dels afstanden til det nærmeste apotek eller den nærmeste sanitetsforretning.

Efter hustruens død få år efter datteren bosatte Johannes Jacobsen sig i Nørre Brarup, og her blev tankerne om praktisk hjælp til syge realiseret. I slutningen af året 1893 lod han fremstille et skab til menighedsplejen i Nørre Brarup, udstyret med alle tilgængelige sygeplejeartikler. Det fik inskriptionen ''Margarethen Spende'' og blev et værdigt minde over den elskede datter. Hensigten med skabet var at sikre, at hjemmesygeplejersken altid havde rådighed over de nødvendige sygeplejeartikler.

Fremstilling og brugsanvisning
Johannes Jacobsen lod herefter for egne midler iværksætte en produktion af skabe med indhold. Han fastsatte betingelserne for brugen af dem og stod selv for de fortsatte indkøb af sygeplejeartikler. I betingelserne ses bl.a., at anvendelse af sygeplejeartiklerne ikke kostede patienterne noget, men at eventuelle skader skulle erstattes. Man henstillede til patienterne at tilbagelevere lånte genstande hurtigst muligt efter brugen.

De velsituerede familier blev opfordret til at lægge et pengebeløb i den lille kasse, der findes øverst på skabet mellem inskriptionerne, og hvortil kun hjemmesygeplejersken havde nøgle. Der er endelig nøje anvisning på, hvordan gummiting skal behandles, og krav om, at alle genstande i øvrigt blev skrubbet med kogende vand tilsat soda før aflevering. Særlig bemærkelsesværdig er bestemmelsen i paragraf seks, hvor det pålægges alle hjemmesygeplejersker, der er udstyret med et Margarethe-skab, at hjælpe hinanden gennem lån af sygeplejeartikler.

Et forbund oprettes
Ideen fængede, og flere og flere kvindeforeninger bestilte et Margarethenschrank, som det

Side 17

SY-2002-28-16bogså blev kaldt, til den hjemmesygeplejerske, de havde ansat. For at sikre fortsat kvalitet blev der i 1902 oprettet ''Verband Schleswig-holsteinischer Margarethenspenden'' (Forbundet af Slesvig-Holstenske Margarethe-gaver), og Johannes Jacobsen bestemte, at foreningens medlemmer skulle mødes hvert år den 27. december for at vurdere skabenes indhold. Dette blev derefter suppleret på fornemste vis med alle de nyeste hjælpemidler til plejen.

Margretheskab på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Foto: Palle Peter Skov

Selve skabet blev fremstillet af rødgran eller fyr, blev mørkbejdset og lakeret og forsynet med inskription og Margarethe Jakobsens portræt. Alle skabe er fremstillet i Angel. De fornemste

Side 18

med høj svungen opsats i Nørre Brarup, lidt enklere modeller andre steder på halvøen.

Sygeplejeforeninger i Slesvig-Holsten

Sygeplejeforeningerne i Tyskland var i løbet af de sidste tiår af 1800-tallet blevet ganske velorganiserede med ansættelse af uddannede sygeplejersker til at varetage plejen i hjemmene. I Slesvig-Holsten var det langt overvejende diakonisser fra stiftelserne i Altona, Flensborg og Kropp (ved Oksevejen mellem Rendsborg og Slesvig).

I 1884 var 24 menighedsplejer besat med 36 søstre, i 1909 arbejdede 240 søstre i omkring 200 menighedsplejer på landet, og alle var da udstyret med det velassorterede Margarethe-skab.

Kvindeforeningerne i Slesvig-Holsten, der også var sygeplejeforeninger, samarbejdede i ''Provinzialverband Vaterländischer Frauenvereine in der Provinz Schleswig-Holstein'' (Provinsforbundet af fædrelandets kvindeforeninger i provinsen Slesvig-Holsten) under protektion af prinsesse Irene af Preussen, der var den højst rangerende kvinde i regionen. Også via dette samarbejde blev Margarethen Spende kendt.

SY-2002-28-18aMargaretheskabenes indhold blev altid suppleret med de nyeste hjælpemidler til plejen. Foto: Palle Peter Skov

Johannes Jacobsens gave animerede også til oprettelse af nye sygeplejeforeninger. Dagbladet Modersmaalet i Haderslev skrev således den 10. maj 1899: ''Rentier Johannes Jacobsen af Nørre Brarup i Angel har til minde om sin eneste afdøde datter Margarethe bortskænket 48 skabe, indeholdende alle til sygeplejen hørende redskaber. For kort tid siden er et sådant skab skænket til Bjerning Sogn pga., at giveren har flere nære slægtninge bosiddende i dette sogn.

SY-2002-28-18bI anledning af denne gave har henved 30 kvinder i nævnte sogn besluttet at oprette en kvindeforening, hvis formål skal være at fremme sygeplejen, særlig for den mindrebemidlede klasse, samt at antage en dygtig sygeplejerske, som skal lønnes af foreningens årlige medlemsbidrag.''

Margarethe-skabets anvendelse

Én ting var det veludstyrede hjemmesygeplejerskeskab, en anden evnen til at bruge tingene. Diakonisserne magtede i høj grad dette, idet de alle fra omkring århundredskiftet havde ni måneders hospitalsuddannelse bag sig, før de kom ud i hjemmeplejen. Deres arbejde skulle være ''profylaktisk, terapeutisk og socialt,'' og søstrene skulle være pionerer i sund levevis. Formålet med Margarethe-skabene

Side 19

- ''at sikre de syge god pleje ved hjælp af diverse genstande, der ikke findes i et privat hjem'' - kunne derfor opfyldes gennem diakonissernes rette anvendelse af sygeplejeartiklerne.

Bestyrelsens indkøbsliste vidner om køb af de nyeste remedier. Læger og diakonisserne selv kom med forslag og ny viden på området, og stifteren Johannes Jacobsen gjorde især gældende, at desinfektionsmidler var vigtige. Et storkøb af badetermometre i 1900-tallet vidner om, at den personlige hygiejne i hjemmene nu blev gennemført med karbad.

SY-2002-28-18cHvert eneste Margaretheskab blev nummeret og placeringen af skabet nøje registreret i inventarbogen af formanden eller sekretæren for "Verband Schleswig-Holsteiner Margarethespenden"

Økonomi og nytteværdi

Johannes Jacobsen lagde en betydelig del af sin formue i projektet, der desuden blev støttet fra mange sider - både offentlige og private - ligesom Tysk Røde Kors bidrog til den fortsatte udvikling. Det betød, at prisen for et Margarethe-skab kunne holdes på et rimeligt niveau. Undtaget herfra var inflationsårene, hvor alle priser blev skyhøje.

''Verband Schleswig-holsteinischer Margarethenspenden'' af 1902 bestod frem til 1940, og i den periode forlod 758 Margarethe-skabe produktionsstedet i Angel. De var alle i brug i 1939, hvor produktionen standsede.

I Slesvig-Holsten fandtes der i alt 457 skabe, i andre tyske provinser 232. I Sønderjylland fandtes efter Genforeningen i 1920 i alt 69 skabe. Enkelte fandt vej til udlande som Rumænien og Sydafrika. Margarethe-skabene blev en betydelig faktor i udbredelsen af velfærd, og Johannes Jacobsens gave fik betydning på især to områder. Dels blev hjemmesygeplejen forbedret, dels blev bevidstheden om værdien af kvalificeret sygepleje hos både lærd og læg sat i gang.

Margarethe-skabene i vore dage

Endnu kendes opbevaringsstedet for 47 skabe syd for grænsen. De findes i privat eje, i social- og sundhedscentre, i præstegårde, på kirkekontorer og i kvindeforeningslokaler. Seks af dem findes på museer i Ort, Bönstrup, Meldorf, Nübbel, Pinneberg og Schönwalde. I Nordslesvig (Sønderjylland) er der sikkert flere Margarethe-skabe. Kendte opbevaringssteder er i dag den ledende hjemmesygeplejerskes kontor i Rødding Kommune, den tyske præstegård i Højer, Museet på Sønderborg Sygehus, Det tyske Museum i Nordslesvig (i Sønderborg) og Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding.

Skabet på Dansk Sygeplejehistorisk Museum er solidt. Det har været brugt siden begyndelsen af århundredet, fra 1918 til 1951, af søster Hansine Gram fra diakonissestiftelsen i Flensborg, som var hjemmesygeplejerske i Egen, Notmark og Svenstrup på Als, og derefter af hendes afløser, sygeplejerske Anna Jørgensen.

Da Anna Jørgensen gik af efter 29 års ansættelse, blev skabet sat på loftet, men i 1996 blev det overgivet til Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Det er nænsomt restaureret og fremstår i dag i sin oprindelige skikkelse som et minde om den unge pige Margarethe, hendes velgørende far Johannes Jacobsen og ikke mindst om flittige hjemmesygeplejersker i Sønderjylland, både før og efter Genforeningen.

Dagmar Bork er lokalhistoriker og tidligere forstander for Haderslev Sygehus.

Kilder

  1. Sabine Zessin: ''Die Margarethenspende. Eine Wohlfahrtseinrichtung in Schleswig-Holstein 1894-1940.'' Wachholtz Verlag Neumünster 1997.
  2. Der Kirchenkreis Angeln: "Die Margarethenspende." Kappeln 1982.
Artikler af Dagmar Bork

Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002   

2007

Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden. 

Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.

2005

Diakonisser plejede den udbrændte digter 

To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.

2004

Sygepleje på tværs af nationale modsætninger

Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.

2002

En skrap dame

Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.

En gave til sygeplejens fremme

På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.

2001

Menneske og sygepleje

Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.

Missionær i Tanganyika

Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.

Diakonisser deporteret til kz-lejr

Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.

Diakonisse brød med moderhus

Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.

Emblemet mejslet i gravstenen

Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.

Sønderjysk fortælleglæde

Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.

Banebryder for kvinders frigørelse

Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.

I tjeneste på slagmarken

Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.

Venskab for livet

Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.

1999

Da økonomen forestod sygeplejen

Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.

Skolen blev til sygehus

De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.

Emneord: 
Historie
Sygeplejens historie