Faglig kommentar: Forbedringsarbejde

Hvad sker der med en patient, der bliver indlagt på et dagafsnit for at få udført en kikkertundersøgelse af knæet? Ganske mange ting at dømme efter et oplæg, som Trulte Konsmo, sygeplejefaglig vejleder, kandidat i sygeplejevidenskab, holdt på en konference i Stockholm arrangeret af Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, (SSN). I hvert fald fyldte et diagram over forløbet seks sider. Der var ikke tale om forskning, men derimod, med Trulte Konsmos ord, om forbedringsarbejde.

Ved at beskrive, hvad der overgår patienten ved en simpel kikkertundersøgelse, opdagede personalet mange unødvendige rutiner, som de herefter kunne aflive. Men en af de vigtigste gevinster var, at personalet opdagede, at de arbejdede i det samme system. Det var aldrig tidligere sket, at repræsentanter for hele personalegruppen havde sat sig ned og diskuteret, hvad der egentlig skete med deres fælles patienter.

Der udføres alt for megen navlebeskuende sygepleje, hvor vi glemmer patienterne, mente Trulte Konsmo. Målet med forbedringsarbejdet var at hjælpe patienterne effektivt og godt igennem en relativt simpel undersøgelse, og samtidig kom det til at betyde mere åbenhed mellem afdelinger på sygehuset. Der er for mange barrierer både mellem sygehuse og mellem sygehusenes afdelinger, sagde Trulte Konsmo.

Det lyder som om, viden ikke bliver delt, og afdelinger lever deres egen isolerede tilværelse iført mentale ørepropper, selv om de arbejder med den samme type patienter.

Mon det kun er i Norge, det er sådan?

Dynamisk ledelse

Hvis det skal være anderledes, skal lederne på sygehuse og afdelinger ændre på rutiner, der har eksisteret, siden sygehusene blev en realitet. Som inspiration er det interessant at læse avisernes erhvervssider. Her er ofte portrætter af virksomhedsledere, som har mange tusind mennesker beskæftiget. Ved at læse erhvervstillægget kan man finde ud af, hvilke bærende principper de anvender som ledere, hvordan de praktiserer moderne ledelse, og hvordan opfattelsen af medarbejderne er.

Et er sikkert. En moderne leder skal være optaget af andet og mere end driftsmæssige problemer og administration af talkolonner. Kunsten er at få en hel personalegruppe, dvs. alle, der har berøring med patienterne, til at have fælles mål med og professionel stolthed over arbejdet. Det kræver mod og personlige holdninger ved siden af faglig viden.

En leder, der går i ét med tapetet eller kryber langs panelerne, er uinspirerende og ude af stand til at skabe andet end ligegyldighed som varemærke, og det er det sidste, der er brug for.

At have en leder, der kan sætte ting i gang og inspirere medarbejderne, er en fornøjelse, der rækker ud over den aktuelle ansættelse. De dygtige og karismatiske ledere sætter varige spor hos medarbejderne, for man glemmer ikke, hvordan det er at blive værdsat, få ansvar og diskutere, så det fløjter. Samtidig siger mange ledere, at dygtige medarbejdere er deres bedste garanti for succes. Det viser, at de ikke er bange for talentfulde mennesker.

For nogle ledere er andres talent et problem. De vil helst ansætte medarbejdere, der ikke når dem længere end til skuldrene, ikke er helt så dygtige som dem selv. Det er for stor en trussel, når souschefen virker lige så kompetent som chefen.

Væk med mentale ørepropper

Nu var det i Norge, forbedringsarbejdet foregik. Men der er ganske sikkert steder i Danmark, hvor der også udføres mere navlebeskuende sygepleje, end patienterne har godt af. Så Trulte Konsmos ide kan uden videre overføres til danske afdelinger. Ledere skal både have magt og agt til og løn for at hive de mentale ørepropper ud.

I Norge gik der i øvrigt sport i forbedringsarbejdet. Det førte til registrering af infektioner på afdelingen, for da personalet havde fundet ud af, hvor interessant det var at forbedre kvaliteten af pleje og behandling, kunne de lige så godt fortsætte.