To strategier for en elektronisk journal

Udbredelsen af elektroniske journaler i sundhedsvæsenet svarer til, at omkring hver tiende hospitalsseng i dag er omfattet. Amterne har meldt ud, at omkring 40 pct. vil være omfattet om to år. Et af målene i den nye nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 er, at hele sundhedsvæsenet senest den 1. januar 2006 bruger elektroniske journaler. Hvis det mål skal nås, skal der ske et kraftigt skub i udviklingen.

Hidtil har tendensen været, at hvert amt har udviklet sin egen elektroniske patientjournal. Der har manglet standarder og IT-systemer, som har været i stand til at binde de enkelte sygehusafdelingers journaler sammen, så man automatisk kan udveksle data mellem forskellige systemer.

Leder af sundhedssektionen i IBM Hans Erik Henriksen mener, at amterne hidtil har valgt to forskellige strategier. Nogle amter har satset på hurtigt at tage den elektroniske patientjournal i brug og høste fordelene, mens andre bevidst har valgt at holde igen med at investere, indtil det fuldkommen perfekte system er udviklet.

''Jeg kan godt forstå motivet til at vente med at investere, men man risikerer at glemme tidsperspektivet. Det kan tage 7-10 års arbejde at indføre den elektroniske journal,'' siger Hans Erik Henriksen.

Hans eget bud på, hvornår den elektroniske patientjournal bliver udbredt til hele sundhedsvæsenet, er ikke før i 2010. Det skyldes først og fremmest, at Sundhedsstyrelsens nye standard for grundstrukturen i elektroniske patientjournaler kræver store ændringer i sygehusenes metoder og arbejdsgange. Bl.a. skal alle faggrupper lære at dokumentere ens.

''Vores erfaring er, at det er bedst at indføre IT ude på sygehusene så hurtigt som muligt. Så kan man lade indføringen af IT følges ad med de nødvendige metode- og organisationsændringer,'' siger Hans Erik Henriksen.  

Billig eller dyr løsning

I slutningen af 2001 lancerede Sundhedsstyrelsen en grundstruktur for elektroniske patientjournaler. Grundstrukturen leverer de standarder, som kommende IT-systemer skal indeholde for at kunne håndtere fremtidens elektroniske journaler.

Kontorchef i Sundhedsstyrelsen Arne Kverneland mener, at teknologien og de nødvendige standarder er på plads. Der er ingen hindringer for at nå målet om, at alle bruger elektroniske patientjournaler i 2006.

''Men det kræver, at man kommer i gang nu og tror på, at den version af grundstrukturen for elektroniske patientjournaler, som ligger klar nu, er i stand til at systematisere hverdagen på et sygehus,'' siger han.

Alle amter er i gang med at beskrive deres IT-strategi. Her skal de også tage stilling til, hvordan de kan leve op til den nye nationale IT-strategi. Og hvordan de vil løse problemet med at få alle sygehusafdelinger til at bruge samme journal.

I amterne skal man vælge mellem den hurtige og på kort sigt billige løsning eller den dyre forkromede løsning. Den hurtige løsning går ud på at tage udgangspunkt i de elektroniske patientjournaler, man allerede har udviklet, og som i dag ligger som isolerede øer af afdelingsbestemte løsninger. Hvis man binder dem sammen, kan man udveksle informationer mellem afdelinger og mellem sygehusets øvrige IT-systemer. Metoden er billig på kort sigt, men kan blive den dyreste i det lange løb.

Den kostbare, men mest moderne løsning,

Side 9

er en elektronisk patientjournal, der kommunikerer med andre systemer ved hjælp af den såkaldte integrationsplatform. Det er et underliggende IT-system, der samler og strukturerer data og sikrer, at man kan kommunikere med andre kliniske systemer, f.eks. laboratoriesystem, blodbanksystem og patientadministrativt system. Selve den elektroniske patientjournal består af forskellige brugermoduler, som man kobler på platformen. Det kan eksempelvis være et tværfagligt notatmodul, medicinmodul, bookingmodul og laboratoriemodul. Alle data kommer fra den samme database, og det giver sikkerhed for, at de data, der genbruges, altid er korrekte og opdaterede. Hidtil er det kun Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), der har afprøvet en integrationsplatform i et pilotprojekt.

De sygehuse, der allerede har en udbygget elektronisk patientjournal, er nødt til at begynde helt forfra med en ny elektronisk journal, hvis de vil gå over til et system baseret på integrationsplatform.

Det uafhængige rådgivende IT-konsulentfirma Devoteam, Fischer og Lorenz har lavet beregninger, der viser, at en integrationsplatform er en stor investering på kort sigt. Til gengæld er nytteværdien betydelig større, end hvis man vælger at binde de nuværende afdelingsløsninger sammen.

''Det er oplagt, at de amter, der endnu ikke er gået i gang med elektroniske patientjournaler, vælger løsningen med integrationsplatform,'' siger practice director Thomas Skousen fra Devoteam, Fischer og Lorenz.

''I eksempelvis Vejle Amt har man været i gang med den elektroniske patientjournal, længe før der blev udviklet en integrationsplatform, og man har udmærket været klar over, at man bliver nødt til at skifte journalen ud om nogle år. Men investeringen har ikke været spildt, for Vejle Amt har kunnet nyde godt af de rationaliseringsgevinster, den elektroniske journal har givet i de enkelte afdelinger. Den største omkostning ved at indføre elektroniske patientjournaler er under alle omstændigheder omstillingen af organisationen. At gå over til et nyt system vil være en mindre ændring i den sammenhæng,''siger Thomas Skousen.

Kapløb mellem øst og vest

Der har været en tendens til et kapløb mellem H:S og Århus Amt om at komme først med udviklingen af en integrationsplatform. I hvert fald har de to amter ikke kunnet enes om at bruge den samme.

H:S har i et toårigt pilotprojekt afprøvet en italiensk udviklet integrationsplatform med europæiske standarder, som er en del af et EU-projekt. Århus Amt har besluttet sig for en lokalt udviklet integrationsplatform, som er skræddersyet. Den bliver taget i brug allerede i slutningen af året. Fra 1. januar 2004 skal alle afdelinger i Århus Amt benytte den fælles journal.

Ringkjøbing Amt vil bruge den århusianske integrationsplatform, mens fire østdanske amter har meldt ud, at de vil bruge samme model som H:S. H:S har sendt sin integrationsplatform i udbud. Beslutningen om, hvilken model man vil vælge, forventes at blive taget i løbet af sommeren. Det er planen, at de første moduler kan tages i brug i begyndelsen af 2003, så der bliver tæt løb mellem H:S og Århus om at vinde teknologikapløbet.

Der er altså risiko for, at Danmark får to forskellige integrationsplatforme og to sæt standarder i øst og vest. Det vil betyde, at de brugermoduler, der skal kobles på integrationsplatformen, skal udvikles i to versioner. Eksperterne er enige om at jo færre systemer, jo bedre. Situationen vil være håbløs, hvis hvert amt udvikler sit eget system.

''Det er mest rationelt med ét system. På den anden side er der også en vis fornuft i at fremme hensynet til konkurrence, så vi tilråder højst et par systemer. Hvis det østdanske samarbejde skal fungere, skal de bruge det samme platformprodukt,'' siger Thomas Skousen fra Devoteam, Fischer og Lorenz.

Arne Kverneland fra Sundhedsstyrelsen vurderer, at problemet ikke er stort i dag, men at det kan blive det om et par år, hvis amterne ikke forstår, at fælles løsninger er god logik.

Danmark i front internationalt

I international sammenligning er Danmark foran alle andre europæiske lande, og på visse punkter også længere fremme end USA, når det handler om at udvikle strukturer og standarder for elektroniske patientjournaler, der gør det muligt at udveksle data.

Ifølge Hans Erik Henriksen fra IBM er USA derimod langt fremme med specifikke avancerede løsninger som f.eks. systemer, der kan genkende tale, og systemer, der kan advare i tilfælde af intervention.

''Én af grundene til Danmarks førerposition er danskernes personnumre, som gør det enkelt at identificere en patient. Det store problem for andre lande er at sikre sig, at der er tale om samme patient, når man udveksler data.

Vi har en unik mulighed for at komme forrest i udviklingen. Det betyder selvfølgelig, at vi kan eksportere IT-løsninger, men også, at vi kan være på forkant og få indflydelse i EU,'' siger Hans Erik Henriksen. -