Indvandrerfamilien fra Tyrkiet

Sundhedsplejerske Merete Arlev bliver modtaget med kindkys og store smil, da hun dukker op i huset på en villavej i Helsingør.  

Her bor Yeter Acikel og hendes familie. De kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men har boet i Danmark i 11 år. Sønnen Ugur ligger på en dyne på gulvet og pludrer. Han er syv måneder gammel og Yeters tredje barn. I forvejen har hun to store sønner på 19 og 21.

Ugurligger på en dyne på gulvet og pludrer. Han er syv måneder gammel og Yeters tredje barn. I forvejen har hun to store sønner på 19 og 21.

"Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. jeg er 40 år og syntes, jeg var for gammel. Desuden var jeg bange for at få et handicappt barn. Min svingerinde har et handicappet barn, men handicappet viste sig først, da barnet var seks måneder gammelt, så jeg var meget nervøs, men nu er jeg glad. Ugur er en sund og rask dreng, og vi er meget glade for ham," fortæller Yeter.

Hun taler gennem en tolk. Selvom familien har boet i Danmark siden 1990, føler hun sig stadig ikke helt sikker på dansk og foretrækker at bruge tolk, når sundhedsplejersken er på besøg.

Fjernsynet kører i baggrunden. Det er tunet ind på tyrkisk satellit-tv. Alligevel adskiller familien Acikel sig fra de andre tyrkiske familier i Helsingør. De har valgt at bo i eget hus og i et kvarter, hvor der bor flest danskere. Huset købte de for to år siden. Det er stort og rummeligt, og der er rigelig plads til hele familien, som ud over Yeter, hendes mand og sønnen Ugur, består af to store sønner og en svigerdatter, som flyttede fra Tyrkiet til Danmark for 15 måneder siden.

"Vi har et fint forhold til naboerne. Vi hjælper hinanden med haven og låner haveredskaber af hinanden," fortæller den ældste søn Senol.

Belastede kvarterer
Merete Arlev har været sundhedsplejerske i to år. Tidligere var hun ansat på børneafdelingen på Hillerød Sygehus. Nu er hun ansat i Helsingør Kommune og har en del af sin daglige gang blandt sigøjnere, arabere og tyrkere.

"Det trives jeg godt med. Jeg kunne slet ikke undvære de etniske familier og min tyrkiske te eller arabiske kaffe. jeg føler mig altid godt modtaget."

Merete Arlev undgår at tale om "dem" og "os". Hun ser de etniske familier lige så forskellige indbyrdes som de danske familier. Dog har hun hæftet sig ved, at de etniske familier bærer mere rundt på deres børn.

"De har langt mere kropskontakt med børnene, end vi har. Det lille barn bliver båret og beundret og har det på mange måder bedre end mange danske børn, mens de er små."

"De etniske familier har en anden måde at pådrage deres børn på. I arabiske familier er børnene fredede, fra de er ét, til de er fem år. Det betyder, at de må alt. De bliver sjældent irettesat, men når de fylder fem, falder hammeren, og den frihed, de har oplevet de første fem år, bliver snævret voldsomt ind. Modsat bliver danske børn opdraget mest i begyndelsen. Det kan godt give nogle problemer i skolen. Her er der stadig en del indvandrerbørn, som ikke er vant til at udtrykke deres egen mening, men kun giver udtryk for familiens mening modsat danske børn, som ofte er uenige med både lærer og forældre."

Ensomhedsfølelse
Ugur er en glad dreng. Han smiler, så der kommer rynker i de buttede kinder. Sundhedsplejersken tester hans funktioner og  

Side 9​

Billede

Side 10

Annonce 

​Side 11
 

slutter med en Boel-test. Da han skal vejes, må Merete Arlev have hjælp til at løfte drengens storebror, Senol. 

"Mange etniske familier vil gerne have runde børn, så de giver dem rigeligt med mad. Jeg gør derfor meget ud af at fortælle om kost, og at man ikke skal overfordre børnene." 

Ugurs mor indrømmer, at hun vækker sønnen om natten for at amme ham. Sundhedsplejersken forklarer, at det ikke er nødvendigt, og at det er bedre, hvis Ugur får lov til at sove igennem. Yeter smiler og lover at lade være. 

Hun ammer stadig, men er begyndt at supplere med en flaske og lidt opblødte tyrkiske kiks. Merete Arlev fortæller, at Ugur godt kan begynde at spise lidt af familiens mad. Hun taler langsomt, så hun er sikker på, at Yeter får det hele med. Bagefter tager tolken over. 

Yeter serverer tyrkisk te, hjemmebagt kage, sød tyrkisk slik og tyrkiske pistacienødder. Familien er lige vendt hjem fra ferie i Tyrkiet. Den kommer oprindeligt fra en landsby to timers kørsel fra Ankara. 

''Jeg savner Tyrkiet meget. Selvom der er varmere end her, er det alligevel mere behageligt. Der er ikke så fugtigt, og så har jeg det meste af min familie dernede.'' 

Yeter gør rent, men har søgt orlov. Hendes mand arbejder på en plastfabrik.

Åbent hus

Mange etniske kvinder føler sig ensomme i Danmark. Det oplever Merete Arlev på sine besøg. Derfor har hun sammen med en kollega planlagt en række åbenthusarrangementer for arabiske og tyrkiske kvinder. 

De første finder sted i begyndelsen af september, og det er tanken, at de skal finde sted en gang om måneden fremover. De arabiske kvinder skal mødes den første mandag i hver måned, og de tyrkiske kvinder den første tirsdag i hver måned. Målet er bl.a. at få skabt et godt netværk og bedre integration. 

''Det er for kvinder med børn i alle aldre, så det er ikke en mødregruppe i traditionel forstand. Vi har heller ikke noget egentligt program, men selvfølgelig en række emner, som vi gerne vil drøfte med dem og arbejde med. Det kan være emner som integration og opdragelse,'' siger Merete Arlev. 

Hun har tidligere haft succes med lignende projekter i Farum Kommune. 

''Det er mit indtryk, at kvinderne gerne vil være med. Derfor forsøger vi også at gøre arrangementerne så tillokkende som muligt. F.eks. ved at lægge mødetidspunktet klokken 13 i stedet for om formiddagen, hvor kvinderne erfaringsmæssigt har travlt med noget andet.'' 

''Jeg prøver også at motivere kvinderne til at sætte deres børn i vuggestue eller børnehave. Det er der ikke tradition for i mange arabiske og tyrkiske familier. De kan ikke se noget formål med det. Jeg forklarer dem, at det er godt for børnene at komme ud blandt andre børn, dels for at blive stimuleret, dels for at forberede sig på livet i den danske skole.'' 

Merete Arlev fortæller Yeter om åbenthusarrangementerne og opfordrer hende til at komme. Yeter kvitterer ved at invitere sundhedsplejersken til Ugurs etårs fødselsdag.

Ugur er faldet i søvn, da vi forlader familiens hus. Udenfor er det begyndt at regne, men det er stadig varmt og meget fugtigt.