Sådan virker alkohol

I Danmark har 80 pct. af den voksne befolkning et helt fredeligt og ukompliceret forhold til alkohol, mens de resterende 20 pct. (ca. 800.000) drikker mere end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler, dvs. 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Ca. 250.000 danskere har så stort et alkoholforbrug, at det er behandlingskrævende (1). De er alkoholafhængige - i folkemunde alkoholikere. (Se nyeste tal i Sygeplejersken nr. 47/2002).

At man i nogle uger - f.eks. under ferier - nyder mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, er ikke ensbetydende med, at man er alkoholafhængig. Alle har sandsynligvis oplevet i perioder at komme over de anbefalede mængder, uden at det gør nogen afhængige af alkohol.

Alkohol er med til at skabe fest og glæde og kan - i begrænsede mængder - fremme kreativitet og skaberevne. At drikke et glas rødvin eller snuppe en håndbajer er blevet en del af den danske kultur. Det smager jo godt, men det er der så meget, der gør. Derfor må vi nok indrømme, at vi også godt kan lide den virkning, alkoholen har på os - vi bliver mere fri og afslappede.

Det er især mænd, der misbruger alkohol. Kvinder misbruger i højere grad beroligende medicin. Forholdet mellem antallet af alkoholmisbrugende mænd og kvinder er 3:1 - men med en stigende tendens for kvindernes vedkommende (1).

Ca. 20 pct. af de patienter, der indlægges på somatiske afdelinger, har et alkoholforbrug, der er så stort, at det er behandlingskrævende (2).

80 pct. af de unge har prøvet at smage alkohol inden 13-års-alderen. Omkring 20 pct. af de 16-19-årige har et forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens grænse (1).

Alkohols virkning på hjernen

Alkohol påvirker bl.a. hjernens signalstoffer, også kaldet transmitterstoffer. Disse stoffer virker ved at videregive elektriske impulser fra den ene hjernenervecelle til den anden. Det er hjernecellernes måde at snakke sammen på. De mest interessante signalstoffer i alkoholsammenhæng er serotonin, dopamin, glutamat og endorfiner. Ingen af disse signalstoffer synes at virke alene, men indgår alle i et komplekst samspil:

• Alkohol giver øget serotonin- og dopaminaktivitet.

• Serotonin har med sult, tørst, smerte og humør at gøre, og det lader også til, at stoffet synes at have med impulsiv adfærd at gøre.

• Dopamin ligner serotonin, men er mere involveret i eufori og misbrug. Den øgede dopaminmængde giver følelse af velbehag og øget taletrang. Store dopaminmængder kan føre til psykotiske symptomer.

• Glutamat er med til at styre vores hukommelsesprocesser. Alkohol hæmmer glutamats virkning, derfor husker vi ikke særlig godt, når vi har drukket alkohol.

• Endorfiner er kroppens egne morfinstoffer, som også frigøres efter indtagelse af alkohol. Endorfinerne er med til, at vi - efter indtagelse af alkohol - kan føle os høje, og at vi ikke lægger specielt mærke til, hvis vi slår os (1,4).

Når man har læst, hvilke overvejende positive ting der sker i vores hjerner efter alkoholindtagelse, kan det ikke undre, at nogle mennesker, som har ondt på sjæl eller legeme, vælger alkohol til at lindre deres gener.

Forskning har vist, at depression bl.a. skyldes for lavt indhold af serotonin imellem hjernenervecellerne. Når et menneske, som er i dårligt humør, indtager alkohol, stiger serotoninniveauet kortvarigt, og personen oplever en bedring i humøret. Når man igennem længere tid har indtaget alkohol, vil serotoninniveauet falde brat, når der ikke længere er alkohol til stede, og man kan derfor se en opblussen i de depressive symptomer ved alkoholophør efter længere tids overforbrug. Ofte svinder disse symptomer efter 3-4 ugers afholdenhed.

Alkoholdiagnoser

Inden for alkoholbehandlingen skelner man mellem tre forskellige diagnoser: storforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed. 

Storforbrug

Denne diagnose er der ikke enighed om, men en praktisk definition er, at man drikker mere, end

Side 28

Sundhedsstyrelsen anbefaler for mænd og kvinder - nemlig henholdsvis 21 og 14 genstande om ugen. Storforbrugere udgør langt den største del af de mennesker, der har et alkoholproblem, og de drikker typisk meget mere end de anbefalede antal genstande.

Skadeligt forbrug
Defineres som det forbrug, der medfører fysisk eller psykisk skade. Skaden skal være klart påviselig og have varet mindst en måned eller gentagne gange inden for de seneste 12 måneder. Det kan være fysiske skader som f.eks. påvirket leverfunktion og bugspytkirtelbetændelse. De psykiske skader kan være depressive symptomer, angstsymptomer eller svigtende hukommelse. Hændelser, som at man glemmer at hente sit barn fra daginstitution, ægteskabelige problemer eller arrestation som følge af alkohol, er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ikke i sig selv bevis for et skadeligt forbrug, men et resultat af alkoholrusen.

• Afhængighed
  Ifølge WHO kan man tale om en egentlig afhængighed, hvis tre eller flere af de følgende seks symptomer har været til stede på et tidspunkt inden for det seneste år. (Her er det værd at nævne, at disse symptomer ikke kun er gældende for alkoholafhængighed, men også for afhængighed af f.eks. nikotin, hash og benzodiazepiner).

• Craving er den stærke trang til stoffet, suget efter at få stoffet. Man er villig til meget for at skaffe sig det pågældende stof. Tænk f.eks. på narkomaner, som villigt risikerer fængselsophold, fordi de er nødt til på kriminel vis at skaffe penge til stoffer.

• Kontroltab vil sige, at personen efter en eller ganske få genstande ikke kan stoppe med den videre indtagelse af stoffet. Dette hænger sammen med, at hvis man i en for lang periode har indtaget for store mængder af stoffet, så er hjernen blevet vant til det øgede serotonin- og dopaminniveau (de stoffer, som havde med lystfølelse, humør og impulsiv adfærd at gøre.) Så selv om man i en periode har været uden stoffet og tror, at nu er den hellige grav velforvaret, kan hjernen genkende stoffet, hvis det atter kommer i blodbanen. Der udløses straks en lystfølelse og impulsiv adfærd, som gør, at man fortsætter med stoffet, selv om fornuften siger, at man skal lade være. Rygere kender også til denne problematik.

• Abstinenssymptomer er ikke det samme som tømmermænd. Abstinenssymptomer opstår, når alkoholkoncentrationen falder hos den afhængige. Alle kan få tømmermænd i form hovedpine, kvalme og tynd mave efter en munter aften med indtagelse af rigelige mængder alkohol. Abstinenser derimod er langt alvorligere - og kan, hvis de ikke behandles, medføre abstinenskramper eller delir. (Abstinenssymptomer er rysten, som kan blive så voldsom, at sengen ryster med, og svedeture, hvor det er nødvendigt at skifte tøj mange gange i løbet af en dag). Hjertebanken med en puls på 100-140 ses jævnligt. Temperaturforhøjelse til 38-38,5. Hvis temperaturen er højere, bør det overvejes, om der er opstået en infektion. Indre uro klager mange med abstinenssymptomer over. Desværre bliver det ikke altid taget alvorligt, da det ikke er noget objektivt symptom. Men netop den indre uro er meget generende for patienten og kan være årsagen til, at denne vælger at opsøge alkoholen igen. Jeg har ofte hørt om patienter, som har forladt den afdeling, hvor han/hun var indlagt til afrusning, netop fordi man ikke tog den indre uro for gode varer. En god abstinensbehandling indebærer, at patienten falder til ro.

• Tolerans over for stoffet vil sige, at personen skal bruge stigende mængder af stoffet for at opnå den samme virkning. Promillestørrelsen ændrer sig dog ikke. Derfor kan man se bilister, som bliver taget for spirituskørsel med promiller mellem to og tre. Toleransen gør, at de trods den høje promille føler sig næsten ædru.

Side 29

• Manglende interesse for og evne til at opretholde passende sociale funktioner. Dette medfører problemer på arbejdspladsen, i ægteskabet og i andre sociale sammenhænge.

• Man bruger fortsat stoffet til trods for viden om de negative konsekvenser i form af fysisk, psykisk eller social skade. 

Ingen entydig årsag

Mange vil falde i den fælde at søge efter årsagerne til alkoholproblemet. Men der findes ikke en entydig årsag til, at Jeppe drikker. Årsagen er multifaktoriel, og alkoholproblemet forsvinder som oftest ikke, selv om man mener at have fundet årsagerne og har udbedret dem.

Selvfølgelig kan der være mange gode grunde til, at en person er begyndt at drikke for meget. Disse grunde skal man bruge resten af livet til at rydde op i, men alkoholproblemet er blevet et problem i sig selv, som man også skal gøre noget ved (3).

Det er ikke kun, fordi Jeppe har haft en dårlig opvækst, at han nu er blevet alkoholafhængig. Der findes mange voksne med dårlige opvækstforhold, som ikke er alkoholafhængige. Der er indtil videre heller intet, som tyder på, at der findes et decideret alkoholgen, som kan føre til afhængighed, men at der alligevel er et arveligt moment, synes givet. Så trods intensive studier i mekanismerne bag alkoholmisbrug har videnskaben til dato ikke fundet årsagen til alkoholproblemet.

Konsekvenser af overforbrug

Der er store konsekvenser forbundet med alkoholoverforbrug: Mistet arbejde, opløste ægteskaber og parforhold, omsorgssvigt over for børn, fysisk eller psykisk sygdom, kriminalitet, vold, ulykker og dødsfald. Alkohol spiller en rolle i ca. 3.000 dødsfald i Danmark hvert år. I ca. halvdelen af dødstilfældene er alkohol den direkte årsag (skrumpelever, bugspytkirtelbetændelse, alkoholforgiftning og selvmord (3)).

I Danmark med fire millioner voksne indbyggere anslås omkostningerne til alkoholrelaterede skader, dvs. sygedage, mistet effektivitet, ulykker og sociale problemer, at beløbe sig til 10-15 mia. kr. årligt. Indtægter fra alkoholskatter og afgifter beløber sig til ca. 6 mia. kr. årligt, og der anvendes 65 mio. kr. (1996) til forebyggelse, oplysning og forskning (1).

En ikke-accepteret sygdom?

At være alkoholafhængig er ikke noget, man selv vælger at blive. Ingen mennesker begynder bevidst at bruge alkohol med det formål at blive afhængig. Det er en tilstand, der kommer snigende, og har man først fået den, slipper man sandsynligvis ikke sådan lige af med den igen. Der er tale om en kronisk tilstand med tilbøjelighed til tilbagefald i lighed med en række andre kroniske lidelser.

Hvem der risikerer at blive afhængig, ved man ikke præcist, men arv, miljø, visse personlighedsforstyrrelser og mængden af indtaget alkohol spiller en rolle.

Mennesker med alkoholafhængighed tror og håber, at det efter nogle måneders afholdenhed atter kan lykkes dem at nyde alkohol på normal vis - at man er blevet rask, at man ikke længere har problemet. Det samme tror også mange personer med en sundhedsfaglig uddannelse. Udsagn som at ''nu må han tage sig sammen,'' og ''han har rygrad som en regnorm,'' er udsagn, som ikke har noget med en faglig viden at gøre, men som er et udtryk for frustration over ikke at have tilstrækkeligt kendskab til afhængighedsproblematikken. Man føler sig magtesløs, når man ikke ved, hvad man skal stille op. Sygeplejersker ville næppe drømme om at sige det samme til en patient med astma eller forhøjet blodtryk, som får tilbagefald i sygdommen. 

Kilde: O'Brien CP, McLellan AT. Myths about the treatment of addiction. Lancet 1996:347:237-40.

Som figur 1 viser, handler behandlingens succes i høj grad om komplians, dvs. om patienten gør, som der bliver sagt. Og i lighed med patienter med astma og forhøjet blodtryk har patienter med alkoholafhængighed en tendens til ikke helt at følge sundhedspersonalets vejledninger, fordi det er svært at ændre en gammel livsstil. Man prøver, men falder hurtigt tilbage i gammel vane.

Marianne Gunst-Møller arbejder på alkoholenhederne Hvidovre Hospital afsnit 884.

Litteratur

1. Zierau F. Alkohol - på godt og ondt. København: Psykiatrifondens Forlag; 2001. p.11-3.

2. Alkohol - storforbrug og afhængighed. Depressionshåndbog Nr. 16. København: Ellermann CareCom International; 1999.

3. Trembacz B. Alkohol & afhængighed. København: Videnscenter om alkohol; 1999.

4. Rindom H. Rusmidlernes biologi. 2. udgave. København: Sundhedsstyrelsen; 2000.