Et spørgsmål om niveau

Sygeplejeuddannelsen er nu en professionsbacheloruddannelse. Det kan styrke mulighederne for at videreudvikle faget som videnskabelig disciplin. Men skal uddannelsen kunne det, må forskningsaspektet tages seriøst og tilgodese, at professionel sygepleje i videst muligt omfang må baseres på et dokumenteret grundlag. Ellers forekommer titlen professionsbachelor ret ligegyldig.

I hvilket omfang kan professionsbacheloruddannelsen i sygepleje være et tilstrækkeligt grundlag for akademisk kompetence? En del kandidatstuderende giver udtryk for, at de savner tilstrækkelig indsigt i teori og metode, ligesom de finder det vanskeligt at skrive opgaver på et akademisk niveau. Derfor er det problematisk, at det fra ministerielt plan er slået fast, at professionsbacheloruddannelsen skal give direkte adgang til relevante kandidatuddannelser (1).

Artiklen her er et bidrag til diskussionen om sygeplejerskers forskningskompetence og mulighed for at videreudvikle sygeplejen og skal ses i sammenhæng med den igangværende debat om akademisering af sygeplejen (2-8).

Beslutningen om direkte adgang for professionsbachelorer har gjort det vanskeligere for sygeplejersker at gennemføre et universitetsstudium, fordi sygeplejeuddannelsen primært skal uddanne til selvstændigt virke som sygeplejerske (9) og sekundært til videre uddannelse. Uddannelsen er kun forskningstilknyttet og vægter derfor ikke teori og metode så højt. Det kan få betydning for sygeplejersker, der vil fortsætte på en kandidatuddannelse.

Usikkerhed om bacheloren

Det er uklart, om de politiske beslutningstagere har gjort sig tilstrækkelige overvejelser forud for beslutningen, eller om den overvejende bygger på en ''formodning'' om, at professionsbachelorgraden og CVU-loven vil øge kvaliteten i uddannelsen, som daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) har givet udtryk for (10).

Problematikken har været drøftet forud for beslutningen. Udvalget bag Meritredegørelsen påpegede således, at: ''Særligt mulighederne for at få adgang til en kandidatuddannelse kræver stillingtagen til de fordele og ulemper, en sådan kan medføre. Det kræver også overvejelser om, hvilke faglige og/eller metodiske supplerende forudsætninger, der evt. er nødvendige for at kunne gennemføre en kandidatuddannelse'' (11). Det er dog uvist, hvordan dette har indgået i politikernes overvejelser.

Kandidatuddannelsen i sygeplejevidenskab må niveaumæssigt sidestilles med universitetets øvrige kandidatuddannelser, hvis bestræbelserne på at styrke sygepleje som en videnskabelig disciplin skal lykkes. Universitetets kandidatuddannelser bygger videre på en treårig universitetsbacheloruddannelse. Men det er usikkert, om professionsbacheloruddannelsen kan sideordnes niveaumæssigt med denne, som det fra politisk side er fremført (12). Kan professionsbacheloruddannelsen i sygepleje, hvor den kliniske undervisningsdel udgør halvandet år og den teoretiske undervisningsdel to år, uddanne til et teoretisk niveau (13) svarende til det, universitetsbacheloruddannelserne er tre år (14) om at uddanne til?

Forskning lavet af andre

Jeg frygter, at kandidatstuderende med en professionsbacheloruddannelse får vanskeligt ved at honorere kravet om indsigt i teori og metode. Man kan ikke forvente, at de uddannelser, som professionsbacheloruddannelsen giver adgang til, slækker på kravene, hvilket i øvrigt ville skade bestræbelserne på at øge videnskabeliggørelsen af sygeplejen. En anden mulighed er at genindføre et suppleringsforløb for professionsbachelorer, som Akademikernes Centralorganisation har foreslået (15).

Pointen er, at der mellem professions- og universitetsbacheloruddannelsen er forskelle af betydning for skoling i teori og metode. Professionsbacheloruddannelsen skal primært uddanne til at varetage sygeplejeprofessionen. Det indebærer, at indføring i videnskabelig kompetence er og skal være sekundær, hvilket den daværende undervisningsminister tilkendegav ved det lovforberedende arbejde (16). I modsætning hertil bærer universitetsbacheloruddannelserne

Side 21

præg af at være metode- og teoriorienterede, fordi de reelt sigter mod studier på kandidatniveau. På universiteternes kandidatuddannelser kan det derfor kræves, at den studerende har et betydeligt kendskab til sit fags teorier og metoder, et kendskab der er baseret på tre års studier med dette for øje (17).

En anden forskel er forskningsbasering over for forskningstilknytning. Selv om begreberne ikke er entydige, og der ikke er en klar definition af begrebet forskningsbasering, er ''kernen i formålet med forskningsbasering, at studerende bliver indført i et videnskabeligt og akademisk miljø og på den måde får en videnskabelig og dermed kritisk og analytisk tilgang til studiet, og at underviseren i kraft af sin tilknytning til forskningsmiljøer eller egen aktive forskning er på et fagligt højt niveau inden for området og dermed sikrer, at de studerende bliver undervist i relevante nye forskningsresultater'' (18). Derudover sondres i bekendtgørelser og love mellem begreberne, hvilket må indebære, at også politiske beslutningstagere skelner mellem dem. Universitetsbacheloruddannelserne er forskningsbaserede. Det betyder, at forskning og forskningsmetoder er en integreret del af uddannelserne. Forskningsbaseret undervisning er i princippet bygget på, at hovedparten af underviserne er aktive forskere, som leder den studerende ind i præmisserne for videnskabeligt arbejde, bl.a. ved at inddrage resultater fra deres forskning i undervisningen. Professionsbacheloruddannelserne er derimod forskningstilknyttede. Det betyder, at forskningsmetodik er sekundær og dermed svagere integreret i professionsbacheloruddannelserne. Bl.a. fordi undervisningen er baseret på forskning produceret af andre.

Ene om at være betænkelig

Professionsbacheloruddannelserne skal forstås som et led i de politiske beslutningstageres bestræbelser på at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet gennem merit og fleksibilitet. Men har beslutningen om at bevare f.eks. sygeplejerskeuddannelsen som en mellemlang videregående uddannelse gjort mulighederne for fleksibilitet og akademisering lettere? Efter min mening nej.

Beslutningen skal ses som en konsekvens af de seneste 20 års uddannelsespolitik, der bl.a. har sigtet mod at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet. Der har siden 1980'erne været bred politisk enighed om at effektivisere uddannelsessystemet og gøre det mere fleksibelt mhp. at tilpasse det idealet om livslang læring (19). Enhedslisten har dog som det eneste parti udtrykt betænkelighed ved reformen og finder det problematisk at ''erstatte solide uddannelser af discountuddannelser, f.eks. bacheloruddannelserne og diverse erhvervsrettede uddannelser'' (20).

Bachelorreformen var et forsøg på at skabe øget fleksibilitet. De fleste kandidatuddannelser blev opdelt med et, på papiret, selvstændigt afrundet kompetencegivende bachelorforløb af tre års varighed, en kandidatoverbygning af to års varighed og en forskeruddannelse, ph.d., af tre års varighed (21). Professionsbacheloruddannelserne er en videreførelse og manifestering af bachelorreformen og et politisk ønske om at gøre professionsbacheloruddannelser til en del af det fleksible uddannelsessystem (22). Et af målene var ønsket om ''tilbagevendende uddannelse,'' i og med at studerende kan søge ud på arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse og senere vende tilbage og videreuddanne sig uden at skulle begynde forfra (23).

Værd at kæmpe for supplering

Det er positivt, at lovgiverne søger at integrere sygeplejerskeuddannelsen i et fleksibelt uddannelsessystem, fordi det kan fremme en udvikling hen imod sygeplejen som en videnskabelig disciplin. Men det er uklart, hvorfor grunduddannelsen i sygepleje opretholdes som en mellemlang videregående uddannelse. Hvis ønsket er at styrke sammenhæng og sygepleje som videnskab, ville det være mere logisk at integrere den blandt de længerevarende uddannelser og overføre uddannelsen til universiteterne. Et sådant tiltag ville dels være en logisk følge af bachelorreformen med afsluttede uddannelsesforløb, og dels kunne den teoretiske undervisning på den måde styrkes ved at gøre undervisningen forskningsbaseret. Det er uforståeligt, at direkte adgang fra professionsbacheloruddannelse ses som et gode (24) og suppleringsuddannelse som en unødvendig hindring i uddannelsesforløbet - uforståeligt, hvis sigtet er at øge sygeplejens mulighed for at være en videnskabelig disciplin. At fjerne suppleringsuddannelsen for professionsbachelorer kan være en kortsigtet økonomisk besparelse. Den kan nemlig medføre vanskeligere og længere studietid. Suppleringsuddannelse kan ud fra den betragtning være værd at kæmpe for.

Merete Bjerrum er ansat ved Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Litteratur

1. Lov om mellemlange videregående uddannelser \473 stk. 2. Folketingstidende Tillæg C 1999-2000, p. 900.
2. Bjerrum, M. Professionsbachelor i sygepleje - hvad er meningen? Uddannelsesnyt 2002 4 (13):4-12.
3. Due, BR. Hvad vil sygeplejerskerne? Sygeplejersken 2002 43 (102):20-21.
4. Due, BR. Almindelig sygepleje er vigtig. Sygeplejersken 2002 46 (102):15.
5. Hansen, SR. (2002) Sygeplejeforsker eller galionsfigur. Sygeplejersken 2002 39 (102):24-27.
6. Hansen, SR. (2002) Forskning skal ledes af kompetente sygeplejersker. Sygeplejersken 2002 51 (102):14.
7. Pedersen, B. (2002) Forskningsbaseret og forskningstilknyttet undervisning Uddannelsesnyt 2002 4 (13):2-3.
8. Thisgaard, P. Hvem er rigtig forsker? Sygeplejersken 2002 45 (102):21
9. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Bekendtgørelse nr. 232 af 30.03. 2001 \47 1 stk. 1 og stk. 2. Available from www.ft.dk
10. Udvalgsbetænkninger. Bilag vedrørende L188 I Uddannelsesudvalget 2000. Bilag 41 spørgsmål 4. Available from www.ft.dk
11. Undervisningsministeriet. Redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser, bilag 1 Uddannelsesniveauer og -strukturer i de videregående uddannelser. København: Undervisningsministeriet; 1999. p.4.
12. Forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser. Folketingstidende, Tillæg A. p 5044-48.
13. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. Bekendtgørelse nr. 232 af 30.03. 2001 \47 2 stk. 2. Available from www.ft.dk
14. Forslag til Lov om universiteter (universitetsloven) \47 4. 08-01-03 Available from www.videnskabsministeriet.dk
15. Udvalgsbetænkninger. Bilag vedrørende L188 i Uddannelsesudvalget 2000. Bilag 41 spørgsmål 4. Available from www.ft.dk
16. Udvalgsbetænkninger. Bilag vedrørende L188 i Uddannelsesudvalget 2000. Bilag 41 spørgsmål 4. Available from www.ft.dk
17. Skolnik, K. Få har brug for en bachelor. Djøf-bladet 1998 5 (22):8-10.
18. Undervisningsministeriet (1999) Redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser, bilag 1 Uddannelsesniveauer og -strukturer i de videregående uddannelser. København: Undervisningsministeriet, 1999. p. 1.
19. Undervisningsministeriet. Redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur. København: Undervisningsministeriet, 1998. p. 4.
20. Garodkin, I. Håndbog i dansk politik 2002. København: Munksgaard, 2002. p. 622ff.
21. Undervisningsministeriet. Redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser. København: Undervisningsministeriet, 1999.
22. Undervisningsministeriet. Redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser. København: Undervisningsministeriet, 1999.
23. Undervisningsministeriet. Redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur. København: Undervisningsministeriet, 1998. p. 4.
24. Udvalgsbetænkninger. Bilag vedrørende L188 i Uddannelsesudvalget 2000. Bilag 41 spørgsmål 3. Available from www.ft.dk